Evakueringer fra Syrien kan blive dyre – noget af regningen ender hos kvinderne selv

Det er almindelig praksis, at familien eller familiens forsikringsselskab dækker udgifter til blandt andet hjemtransport, bekræfter Udenrigsministeriet.

Når de 14 børn og deres tre mødre efter planen hentes ud af to fangelejre i det nordøstlige Syrien, kan det blive en bekostelig affære for familierne. (Arkiv) (Foto: Marie Andersen Klareskov © DR)

Den danske regering har besluttet, at man ønsker at hjemtage tre kvinder og mindst 14 børn fra to fangelejre i det nordøstlige Syrien. Men der bliver ikke tale om et fripas.

Familierne skal selv have læderet op af lommen.

Udenrigsministeriet hjemtager nemlig ikke danskere uden egenbetaling. Det gælder, hvis man skal hjem fra et coronalukket land, evakueres fra en naturkatastrofe eller ud af en kurdiskdrevet fangelejr.

Det bekræfter Udenrigsministeriet overfor DR Nyheder, samtidigt afviser udenrigsminister Jeppe Kofod (S) at stille op til interview.

Og det kan blive en bekostelig affære at skulle fragtes hjem fra det nordøstlige Syrien. Andre europæiske lande har haft regninger på flere hundrede tusinder kroner.

Først og fremmest er det nordøstlige Syrien en krigszone, som eksempelvist SAS ikke bare flyver til og fra. Derfor skal kvinderne og børnene ud af området. Andre lande har brugt lufthavnen i den nærliggende irakiske storby, Erbil, til at flyve til og fra.

Herfra er der to muligheder; man kan chartre et fly, der skal befragte kvinderne og børnene direkte til Danmark, og man kan flyve kommercielt.

Det er dyrt at chartre et fly med besætning, der skal flyve frem og tilbage mellem København og Erbil. Danmarks Rejsebureauforening vurderer, at det sagtens kan koste op til en million kroner plus udgifter til forsikringer.

Men flyver man kommercielt - altså køber en billet hjem med rutefly - skal man mellemlande. Lige nu er der eksempelvis mulighed for at mellemlande i Tyrkiet, hvis man skal til København. Men det vil betyde, at man skal advisere tyrkiske myndigheder om, at man befragter folk, som man agter at sigte for at tilslutte sig en terrororganisation.

Kvinder og børn i al-Hol-lejren, der huser mindst ni børn og to kvinder med tilknytning til Danmark. (Arkiv) (Foto: Marie Andersen Klareskov © DR)

Hvad har andre lande betalt?

- Man må ikke glemme, at hjemtagelsen var en kæmpe operation, der har krævet måneders forberedelse, sagde den tysk udenrigsminister, Heiko Maas, dengang.

I begge landes tilfælde blev mødre og børn hjemtaget på statens regning, mod at familierne siden skulle betale en del af regningen tilbage.

Den norske udenrigsminister, Ine Eriksen Søreide (H), har også slået fast, at en norsk IS-kvinde, man netop har idømt tre år og seks måneders fængsel, skylder Norge 70 197 norske kroner for udgifter til rejsedokumenter for hende og hendes to børn, der blev hentet til Norge i 2020.

I videoen herunder kan du se, hvad kvinden havde at sige, da NRK fandt hende i al-Hol lejren i det nordøstlige Syrien, hvor hun sad fanget med sit syge barn.

Herhjemme måtte familien til en 13-årig, dansk dreng ifølge Ekstra Bladet betale 180.000 kroner for fire flysæder mellem Erbil i Irak og København. Drengen var i foråret 2019 blevet såret af skud i ryggen og skulle ligge ned i flyveren, da han blev evakueret af familien og danske myndigheder.

- De børn og kvinder, der skal hjem, har behov for at få betalt nogle flybilletter, og der har vi nogle velvillige mennesker, der har sagt, at de nok skal hjælp med at betale. Så det er ikke i første omgang et problem, siger Knud Foldschack.

Han er advokat for flere af de danske kvinder og børn, som den danske stat har tilbudt at hjemtage, og medstifter af RTC - Repatriate the Children - Danmark, der arbejder på at få børn og mødre til Danmark fra lejrene.

Knud Foldschack, staten kommer også til at betale en del af udgifterne, er det fair?

- Hvis de her børn og kvinder skal følges hjem af nogle folk fra PET eller lignende med henblik på at indlede en strafferetlig proces i Danmark, så vil det indgå i udgiftsspørgsmålet, og der er gudskelov klare regler i straffesager, hvor man som en del af behandlingen af sagen tager stilling til, hvem der skal betale omkostningerne.

Er det normal praksis, at Udenrigsministeriet tilbyder evakuering?

Det er langt fra første gang, at Udenrigsministeriet evakuerer danskere, på deres egen regning. Som flere vil komme i hu var der i foråret 2020, da coronapandemien spredte sig over hele verden, flere strandede danskere, der måtte hjælpes hjem. Flyselskaberne havde indstillet trafikken.

'Helt rimeligt, at de selv betaler'

Danmark har en beviling på Finansloven til at bistå med evakuering af danskere. I den beviling fremgår det, at den danske stat kan lægge op til 15 millioner kroner ud, for at iværksætte en evakuering. Og så skal de evakuerede danskere først efterfølgende betale tilbage.

Spørger man Peter Skaarup, der er retsordfører i Dansk Folkeparti, er han dog stærkt i tvivl, om de udlæg vil blive tilbagebetalt.

- Det er helt rimeligt, at de selv betaler. Men jeg stiller mig tvivlende overfor, om en egenbetaling reelt bliver betalt tilbage. Der er tale om personer, som har været i Syrien og omegn i en lang periode. Er det sandsynligt, at de vil erkende, at de har midler til at betale? Spørger Peter Skaarup.

Derfor mener retsordføreren, at der er stor sandsynlighed for, at den største regning ender hos de danske skatteborgere.

- Jeg synes, det er skørt at bruge så mange penge, som det formentlig kommer til at koste, på at få IS-terrorister til Danmark. Det er vanvittigt, siger han.

- Man bliver nødt til at fortælle danskerne rent ud, hvad deres skattekroner går til. Jeg vil gerne have svar på, hvad det her reelt kommer til at koste skatteborgerne.

Udenrigsminister Jeppe Kofod afviser - som tidligere nævnt - at stille op til interview i nærværende artikel. Ministeriets presseafdeling svarer skriftligt på hans vegne:

  • De pårørende spiller altid en central rolle, når Udenrigsministeriet yder bistand til danske statsborgere i udlandet. Det er således normal praksis, at familien eller familiens forsikringsselskab selv dækker udgifter til lægehjælp, hospitalsindlæggelse, hjemtransport og lignende.

  • Af sikkerhedshensyn kan vi ikke gå i detaljer om den nærmere planlægning af evakueringerne af børnene og tilbagetagelse af kvinderne.

  • Erfaringerne fra andre lande viser, at det kan blive en langstrakt proces (at hjemtage statsborgere, red.). Det gælder også i forhold til dialogen med lokaladministrationen om de konkrete sager. Der kan derfor ikke gives noget konkret bud på tidshorisonten for, hvornår evakueringerne ventes gennemført.

  • Task Force Evakuering har taget de indledende skridt i planlægningen, men det er et stort arbejde at gennemføre en aktion i en aktiv konfliktzone.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk