Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at der var tale om en motorvej. Det er rettet til hovedvej. Vi beklager fejlen.

Det norske luftvåben tøver ikke selv med at kalde det en milepæl.

Bemærkelsesværdigt er det da også, at to F-35A-kampfly i sidste uge beviste, at de ikke behøver en flybase til at lande.

I stedet parkerede de på en ganske almindelig finsk hovedvej for første gang for netop denne flytypes vedkommende.

Landingen fandt sted i Finland i forbindelse med en norsk-finsk øvelse, og manøvren er signifikant.

Det siger major og chef for Center for Luft- og Rumoperationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup.

Tidligere har det amerikanske luftvåben udført landinger på hovedveje med F35-B-modellen.

Den er dog anderledes designet til nærmest at kunne lande og lette lodret og derfor skabt til særligt at kunne lette og lande fra et hangarskib.

Ifølge Karsten Maarup er det i sig selv ikke så overraskende, at F-35’eren er i stand til at lande på fast vej.

Det interessante er mere, hvad man kan bruge det til i tilfælde af en væbnet konflikt.

Der giver det nemlig en større fordel og fleksibilitet at sprede sin flystyrke ud.

- Forudsigelighed er et problem, hvis du kun har et sted, du kan flyve fra, siger han.

- En af måderne at forsvare sig på, er, at flyene er alle mulige andre steder, end de baser de plejer at stå på. Dermed kan man bedre undgå, at ens fly bliver angrebet, siger Karsten Marrup.

Og det er præcis det koncept, som den norsk-finske øvelse gik ud på, lyder det i en pressemeddelelse fra det norske forsvar.

Det forklarer Rolf Folland, der er chef for det norske luftvåben.

- Formålet med konceptet er at gøre det mere besværligt for en fjende at sætte vores fly ud af spillet, når de er på jorden. Hvis det her koncept skal lykkes, skal vi kortlægge alle muligheder og øve os, siger han.

Ikke så farbart for F-16-flyene

Ifølge Søren Sørensen, der er tidligere F-16-jagerpilot, så er der gode grunde til, at F-16-flyet ikke på samme måde er designet til at kunne lande på hovedveje.

Det skyldes blandt andet, at den har sit luftindtag under sig, og derfor suger meget luft ind. I den proces kan den suge sten og andet skidt med op, og det er ikke hensigtsmæssigt.

Derfor fejes der altid grundigt, inden et F-16-fly skal lande, forklarer han.

- Andre fly har luftindtaget højere oppe og tåler meget mere, siger Søren Sørensen.

Han forklarer, at det svenske kampfly Gripen for eksempel også kan operere fra en hovedvej, og hvis betingelserne er rigtige, vil det heller ikke være helt umuligt for et F-16-fly.

- Du kan godt finde en hovedvej, der er ren og lige nok til, at et en F-16 kan lande på den, siger Søren Sørensen.

Et særligt ansvar

Med Finlands optagelse i Nato og et svensk medlemskab af alliancen på vej har de nordiske lande et særligt ansvar for at udvikle og koordinere Natos afskrækkelse i de nordlige regioner, siger den norske forsvarsminister.

Ifølge Karsten Marrup er F-35A-landingen ”et af de første skridt i den retning, der hedder fælles nordisk luftforsvarssamarbejde”.

Men hvordan et konkret luftforsvarssamarbejde mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige kommer til at se ud i praksis, er der ifølge Karsten Marrup lige nu flere idéer til end konkrete planer om.

Der er nemlig mange oplagte muligheder for samarbejde inden for operationer, træning og uddannelse.

Tidligere har Jan Dam, der er generalmajor og chef for det danske flyvevåben, dog sagt til DR, at der vil blive delt flere informationer samt planlagt og gennemført flere operationer sammen.

Nordisk forsvarssamarbejde

Som bekendt har Danmark ligesom Norge valgt at investere i F-35A-kampfly.

De første fire, ud af de 27 som Danmark har købt, ankom tidligere på måneden.

Og det er ikke utænkeligt, at vi måske kommer til at se danske F-35-fly indgå i samme slags øvelser, hvor der trænes i at lande på hovedveje herhjemme, forklarer Karsten Marrup.

- Det er bemærkelsesværdigt. Det siger noget, om det vi kalder for nordic air power, siger han.

Majoren henviser til, at Norge, Finland, Sverige og Danmark fremover kommer til at indgå i et tættere samarbejde, når det gælder militære luftoperationer.

Det gav landenes fire luftforsvarschefer håndslag på i marts.

Målsætningen er, at de fire lande skal kunne operere sammen som én styrke under et nordisk koncept for fælles luftoperationer.

Og det er der store forventninger til i Norge:

- Det fremtidige nordiske luftforsvar vil bestå af mere end 200 kampfly. Det er vigtigt, at vi er i gang med at udvikle et nordisk samarbejde om militære luftoperationer, siger Norges forsvarsminister Bjørn Arild Gram i pressemeddelelsen i forbindelse med den opsigtsvækkende landing.