overblikket: Kan EU booste vaccine-produktionen, eller kan vi købe ekstra doser fra USA?

EU-landenes ledere diskuterer her til aften, hvad de kan gøre for at sætte skub på vaccinationerne mod covid-19.

Aftenens EU-topmøde foregår endnu engang virtuel fra de 27 hovedstæder af frygt for coronasmitten. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

70 procent af EU-landenes voksne borgere skal have fået en vaccine mod covid-19 inden sommerens udgang. Sådan lyder den seneste målsætning fra Europa-Kommissionen, der blandt andet også vil have vaccineret mindst 80 procent af uniones borgere over 80 år inden udgangen af marts.

Ifølge de seneste tal er det dog kun 1,35 procent af EU's indbyggere, der enten har fået det første stik mod covid-19, eller er blevet færdigvaccineret. Og hvis målsætningerne skal nås, er der både brug for flere coronavacciner og flere doser.

Det er et af de altoverskyggende spørgsmål på det virtuelle EU-topmøde om coronasituationen, der gik i gang klokken 18.00. Og statsminister Mette Frederiksen (S) er en af dem, der på forhånd har presset på for, at medlemslandene skal gøre mere for at øge produktionen i Europa og sikre hurtigere levering af vaccinerne.

Men hvorfor bliver der ikke bare produceret flere vacciner, og kan der gøres noget for, at nye vacciner hurtigere bliver godkendt i EU?

Få svarene her:

Er det muligt at øge produktionen af vaccinerne?

Ja – og siden sommer har EU-landene arbejdet systematisk med medicinalfirmaerne for at øge deres produktionskapacitet.

Dels har der været en direkte sammenhæng mellem de kontrakter, EU-landene har indgået med medicinalfirmaerne, og firmaernes produktionskapacitet. Det er eksempelvis forklaringen på, at EU-landene har købt langt færre vacciner fra Moderna end fra BioNTech/Pfizer. Moderna har nemlig ikke så stor produktionskapacitet, og EU-landene vil ikke købe vacciner, som først leveres sent.

Dels har EU-landene givet økonomiske støtte fra blandt andet forskningsmidler til, at medicinalfirmaerne hurtigt kunne gennemføre deres kliniske studier af de mulige corona-vacciner. Her har firmaerne modtaget et milliardbeløb i støtte. Det samlede beløb kendes ikke, men alene Tyskland har givet 3,5 milliarder kroner i støtte til kliniske studier.

Derudover har EU-landene tilbudt medicinalfirmaerne økonomisk støtte, hvis de ville øge deres produktionskapacitet. BioNTech har for eksempel fået et lån fra den Europæiske Investerings Bank (EIB) på 750 millioner kroner. Det er penge, som er øremærket til, at BioNTech øger virksomhedens produktionskapacitet. BioNTech begynder efter planen produktion på en ny vaccinefabrik i næste måned.

Når EU har indgået kontrakter med medicinalfirmaer, har det også været en del af aftalen, at EU var parat til at betale en del af vaccinekøbet forud – allerede inden en vaccine var færdigudviklet – hvis de samtidig var villige til at bruge de forudbetalte penge på at øge produktionskapaciteten.

Pengene til forudbetaling af vacciner er taget direkte fra EU´s budget, sådan at det ikke direkte har belastet medlemslandenes nationale budgetter.

Er det muligt at købe ekstra vacciner fra andre lande som eksempelvis USA?

Lige nu er alle lande i verden optaget af at skaffe vacciner til sig selv. Efterspørgslen på vacciner overstiger udbuddet, og på grund af mangel på vacciner har nogle lande simpelthen forbudt medicinalfirmaer at sælge vacciner til udlandet.

Eksempelvis underskrev den nu forhenværende amerikanske præsident, Donald Trump, den 8. december sidste år et dekret, som betyder, at vacciner produceret i USA kun må bruges til at vaccinere amerikanske statsborgere. Det er med andre ord ikke muligt for amerikanske vaccine-firmaer at sælge vacciner til lande uden for USA.

USA's nu forhenværende præsident, Donald Trump, vil ikke have, at amerikansk-producerede vacciner skal sælges i andre lande. Det er uvist, om hans efterfølger, Joe Biden, vil ændre den beslutning. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

EU-landene var forberedt på en sådan udvikling, og derfor har det været et krav, at hvis en medicinalvirksomhed skal sælge vacciner til EU-landenes fælles indkøb, så skal disse vacciner produceres i et EU-land.

Så når EU-landene eksempelvis har bestilt vacciner hos den amerikanske producent Moderna, skyldes det, at de vacciner, som den leverer til EU-landene, produceres i Spanien.

Kan produktionen af vacciner øges ved at give andre licens til at kunne producere vaccinerne?

Det er ikke en politisk beslutning men derimod en, som medicinalfirmaerne selv skal træffe.

Det tyske sundhedsministerium har undersøgt sagen, og det har informereret de tyske parlamentarikere om, at der lige nu ikke er nogen firmaer, som planlægger at give licens til produktion af deres vacciner – eksempelvis ved at få firmaer i Kina til at producere vacciner for de europæiske firmaer.

I stedet har medicinalfirmaerne i Europa igangsat en del samarbejde med andre medicinalfirmaer for at få øget produktionen. Men en vaccine består af forskellige dele, og derfor arbejdere firmaerne blandt at på at øge produktionen ved at få dele af vaccinerne produceret hos andre firmaer.

Hvorfor er flere lande, eksempelvis Storbritannien, hurtigere til at godkende vaccinerne end EU?

Sammenligner man med Storbritannien, har EU-landene indtil videre været længere om at godkende coronavaccinerne. Det er der flere forklaringer på.

Når et medicinsk produkt som eksempelvis en vaccine skal godkendes til markedet i EU, sker godkendelsen hos det Europæiske Medicinalagentur (EMA). Medicinalfirmaet, som har udviklet vaccinen, udfører først såkaldte kliniske test i laboratorier, og når de er færdige, testes vaccinen også på mennesker. Resultaterne af de test – samt masser af andre data – overleveres til EMA, som så vurderer data og testresultater.

Undervejs i den proces vil både eksperter hos EMA og eksperter hos EU´s medlemslande kunne stille spørgsmål til det indleverede materiale. De spørgsmål skal alle besvares, inden der kan gives godkendelse.

De enkelte EU-lande har mulighed for selv at give en hurtigere national godkendelse. Men det vil typisk medføre, at det så er det enkelte land som har ansvaret, hvis der viser sig efterfølgende at være problemer med vaccinen.

Derudover er det slet ikke sikkert, at de kan få vaccinerne leveret før tid, hvis de gør det. Ungarn valgte tidligere på ugen at give en nødgodkendelse til den vaccine, som AstraZeneca og Oxford University har udviklet, og som EMA efter planen skal tage stilling til den 29. januar. Men Ungarn har ligesom de andre medlemslande købt sine vacciner gennem Europa-Kommissionen, og ungarerne kan ifølge en regeringstalsmand først få fingre i doserne, når EMA og dernæst EU-Kommissionen har blåstemplet vaccinen.

Den ungarske regering med premierminister Viktor Orban i spidsen forhandler også med russerne om at købe deres Sputnik-vaccine. (Foto: pool © Scanpix)

Ifølge den franske avis Le Monde er der også en anden forklaring på, hvorfor EU-landene var længere om at godkende vaccinen fra BioNTech/Pfizer end myndighederne i Storbritannien. Le Monde er i besiddelse af en e-mailkorrespondance fra EMA, som viser, at de første vaccine-prøver, som kom fra BioNTech/Pfizers fabriksproducerede vacciner, ikke havde samme kvalitet som de vacciner, der var brugt ved studierne.

Derfor ventede EMA med at give markedsføringstilladelse til vaccinen, indtil der var sikkerhed for, at kvaliteten af de vacciner, som blev produceret på fabrikken, svarede til kvaliteten af de vacciner som blev brugt i studierne.

Havde situationen været bedre, hvis EU havde bestilt flere vacciner tidligere?

Ifølge det tyske sundhedsministerium havde det ikke gjort nogen forskel på adgangen til vacciner, hvis EU-landene havde været hurtigere til at indgå kontrakter om levering af vacciner.

- Manglen på covid-19-vacciner skyldes ikke, at der er bestilt for få. Det skyldes en verdensomspændende mangel på produktionskapacitet, hvilket ikke er usædvanligt ved innovative produktionsprocesser, skriver det tyske sundhedsministerium i et svar til den tyske Bundestag.

Ministeriet peger på, at EU-landene har valgt at prioritere sikkerhed med vaccinerne højere end noget andet, og det er afgørende for tempoet i udrulning af vaccinerne i Europa.

Når lande hurtigt har indgået kontrakter om vacciner, så ”skyldes det frem for alt, at man i høj grad har fritaget virksomhederne for ansvaret for deres produkter”, skriver det tyske sundhedsministerium.

Flere vacciner kræver to doser, før de virker. Er det muligt at starte vaccinationen af flere borgere ved at øge afstanden mellem første og andet stik?

Når det gælder vaccinen fra Pfizer/BioNTech, anbefaler firmaet, at der er 21 dage mellem det første og andet stik. Når det gælder vaccinen fra Moderna er anbefalingen 28 dage mellem de to stik.

I Storbritannien har myndighederne besluttet at vaccinere flere borgere ved at give første stik, mens man venter længere end den anbefalede tid med at give det andet stik.

De britiske myndigheder havde fået gennemført en undersøgelse, som viste, at borgere 15-21 dage efter første stik havde opnået 89 procent af beskyttelsen mod at blive smittet med corona. Derfor bestemte myndighederne, at de britiske læger kunne vente op til 12 uger, inden borgere fik det andet stik med corona-vaccinen. På den måde kan Storbritannien nå at give flere borgere den første vaccine, inden landet skal begynde at bruge vacciner på stik nummer to.

En ny undersøgelse fra Israel giver dog et noget andet resultat. Israel er det land i verden, som har vaccineret flest borgere, nemlig 35,4 procent mod 3,1 procent i Danmark. Og en undersøgelse fra Israel af 200.000 borgere over 60 år, som er blevet vaccineret med BioNTech/Pfizer, viser, at de efter 14 dage kun havde opnået 33 procents beskyttelse. Altså langt fra de 89 procent, som Storbritannien vurderede, da de britiske myndigheder bestemte, at der kan være længere afstand mellem de to vaccineindsprøjtninger.

Israel har fulgt anbefalingerne fra BioNTech/Pfizer med at vaccinere med 21 dages mellemrum, og derfor er der ikke nogen data fra Israel om, hvad der sker hvis man venter med vaccinen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter