Seneste nyt fra Ukraine: 'KABOOM!' - Jubel efter russiske soldater har forladt Slangeøen

Både Rusland og Ukraine bekræfter tilbagetrækningen fra den strategisk vigtige ø i Sortehavet.

Ukraines militær har 30. juni udsendt dette foto af brande på Slangeøen. (Foto: UKRAINE OPERATIONAL COMMAND SOUT © Ritzau Scanpix)

Der er jubel i Ukraine, efter russiske soldater har forladt Slangeøen i Sortehavet.

"KABOOM!", skriver Andriy Yermak, som er stabschef for den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, på Twitter.

Slangeøen - på ukrainsk Zmiinyi - har stor betydning, både strategisk og symbolsk. De ukrainske soldater, som befandt sig på øen i krigens begyndelse, opnåede øjeblikkelig heltestatus, da de bad et russisk krigsskib om "at fucke af".

Rusland siger, at tilbagetrækningen fra øen er et udtryk for ”goodwill” og et bevis for, at man "ikke står i vejen for FN's bestræbelser på at organisere en humanitær korridor til at sende landbrugsprodukter ud af Ukraine".

Den udlægning afviser Ukraines militær.

- I løbet af natten, som resultat af en succesfuld militæroperation med vores missil- og artillerienheder på Slangeøen, evakuerede fjenden i al hast de sidste rester af garnisonen i to speedbåde og forlod tilsyneladende øen, lød det ifølge The Guardian i en udtalelse.

- Der har været meget voldsomme kampe om den ø, og det at russerne nu er nødt til at opgive den er selvfølgelig et nederlag, fordi de har også investeret meget i at erobre og fastholde øen, siger seniorforsker ved DIIS Flemming Splidsboel.

Reuters skriver, at Ukraines generobring af Slangeøen formentlig kan tilskrives de avancerede våben, som landets militær har fået af Nato-lande - for eksempel missilsystemet Himars.

Omkring 22 millioner ton korn har i de seneste måneder været fanget i Ukraine på grund af den russiske blokade af Sortehavet. Blokaden af Ukraines omfangsrige korneksport har udløst stigende fødevarepriser og en global fødevarekrise.

Udviklingen på Slangeøen giver et lille håb om, at blokaden kan blive hævet. Men de ukrainske havne er stadigt minerede, og Rusland kan bremse fragtskibe på deres vej gennem Sortehavet, påpeger eksperter.

Hvad sker der ellers?

  • USA vil støtte Ukraine med yderligere 800 millioner dollar - svarende til 5,7 milliarder kroner - til flere våben. Det sagde den amerikanske præsident, Joe Biden, på Nato-topmødet i Madrid torsdag. Støtten fra USA vil blive givet til Ukraine i løbet af de kommende dage, lyder det. "Vi kommer til at støtte Ukraine, og alle vores allierede kommer til at støtte Ukraine, i så lang tid det kræves," sagde Biden.

  • Finland og Sverige skal overholde de løfter, de to lande har givet Tyrkiet, før det tyrkiske parlament kan acceptere landene som Nato-medlemmer. Det siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. I den aftale, Sverige og Finland har indgået med Tyrkiet, skrev de to nordiske lande under på at modarbejde Det Kurdiske Arbejderparti (PKK).

  • Ruslands præsident, Vladimir Putin, har svaret igen på den voksenmobning, som han blev udsat for på et G7-topmøde søndag. Her gjorde blandt andre den britiske premierminister, Boris Johnson, nar ad Putins macho-image og foreslog, at G7-lederne skulle smide tøjet og vise muskler. Det ville være et "hæsligt syn", siger Putin nu.

  • Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at et nyt jerntæppe sænker mellem Rusland og Vesten, og at Moskva ikke længere ville stole på Washington og Bruxelles. Udtalelsen faldt under et besøg i Belarus.

  • Amnesty kalder angreb mod Mariupol-teater klar krigsforbrydelse. Ifølge Amnesty International kan der ikke herske tvivl om, at Rusland begik en krigsforbrydelse, da det bombede Donetsks Regionale Teater for Akademisk Drama i Mariupol den 16. marts. Det konkluderede menneskerettighedsorganisationen i en rapport natten til torsdag. Det russiske ord for "børn" var malet på jorden foran teatret i enorme hvide kyrilliske bogstaver. Læs mere om historien her.

  • Ukraine og Rusland har udvekslet det hidtil største antal krigsfanger på én gang. 144 ukrainske soldater er blevet frigivet i udvekslingen, oplyser den ukrainske efterretningstjeneste ifølge The Guardian, heriblandt 95 soldater fra Mariupols stålværk.

Hvor er der kampe?

Hvordan er flygtningesituationen?

Over otte millioner ukrainere er flygtet fra deres hjemland, siden den russiske invasion begyndte i februar.

Det viser de seneste tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat.

Det russiske forsvarsministerium har tidligere sagt, at man har flyttet 1,16 millioner ukrainere "i sikkerhed" i Rusland. Ukraine beskylder Rusland for at føre flygtninge til Rusland mod deres vilje.

FN's børneorganisation, Unicef, oplyser, at næsten to tredjedele af Ukraines børn er flygtet fra deres hjem i løbet af krigen.

Ukrainere vender dog også tilbage til landet. Over tre millioner ukrainere har ifølge FN krydset grænsen tilbage til Ukraine. FN oplyser dog, at det er for tidligt at konkludere, om de er blevet i landet eller har forladt Ukraine igen.

Hvad er de seneste sanktioner?

De seneste amerikanske sanktioner blev annonceret ovenpå G7-mødet i Tyskland den 26.-28. juni 2022. Her ses G7-lederne og formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, i Bayern i Tyskland, hvor mødet fandt sted. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

USA har 28. juni indført en hel række nye sanktioner mod Rusland, der blandt andet rammer den russiske forsvarssektor og guldeksport.

Sanktionerne indebærer blandt andet et forbud mod import af russisk guld og sanktioner mod 70 virksomheder inden for blandt andet rumteknologi og militærindustri, samt 29 enkeltpersoner.

EU-lederne nåede i slutningen af maj til enighed om en sjette sanktionspakke, der blandt andet indebærer et forbud mod mere end to tredjedele af al olieimport fra Rusland. Forbuddet indfases frem mod udgangen af året.

Samtidig har man valgt at udelukke Ruslands største bank, Sberbank, fra betalingstjenesten Swift, samt indført forbud mod at drive virksomhed i Europa for yderligere tre russisk-ejede tv-stationer.

Næsten 1.000 internationale selskaber har trukket sig fra Rusland. Det viser en liste, som bliver opdateret af det amerikanske universitet Yale.

Hvor mange er døde?

Nyanlagte grave i landsbyen Staryi Krym uden for Mariupol i Ukraine den 22. maj 2022. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

Det præcise antal af dræbte i krigen er noget af det mest usikre, vi kan berette om.

Vi skal derfor understrege, at det ikke har været muligt for DR Nyheder at verificere eller få bekræftet tabstal fra hverken de ukrainske eller russiske myndigheder.

FN har pr. 27. juni registreret mindst 4.731 civile dødsfald i Ukraine samt 5.900 sårede, siden Rusland indledte invasionen 24. februar.

Det er dog vigtigt at understrege, at FN formoder, at det reelle antal dræbte er "betydeligt højere", fordi man har svært ved at få informationer fra en lang række områder, der er ramt af hårde kampe, eller som er under russisk besættelse, heriblandt den sønderbombede havneby Mariupol.

Her har byrådet estimeret, at over 20.000 kan være døde under belejringen af byen.

Rusland og Ukraine hævder hver især høje tabstal hos hinanden, der ikke er blevet bekræftet.