Få svarene her: Derfor vil fire lande løse EU's tilbagevendende hovedpine

I årevis har migranter og asylansøgere skabt diplomatiske stridigheder i EU. Det skal være slut nu, mener flere lande.

I juli forsøgte 65 migranter og asylansøgere at sejle fra Libyen til Europa over Middelhavet. Nu vil fire EU-lande forsøge at finde en løsning på det, der i årevis har skabt diplomatiske udfordringer i unionen. (Foto: SOCIAL MEDIA © Scanpix)

I aftes fik en båd med 182 afrikanere besked på, at de nu kan sejle i havn i den italienske by Messina.

Det sker, efter at båden fra Læger uden Grænser, der havde migranterne ombord, i fem dage har cirkuleret mellem Malta og den italienske ø Lampedusa uden tilladelse til at sejle i havn i hverken Malta eller Italien.

Dermed føjede båden sig til en lang række af episoder, hvor både med afrikanske migranter, særligt fra hjælpeorganisationer, først efter flere dages politisk og diplomatisk tovtrækkeri får lov til at anløbe en havn.

Men måske er er en løsning på vej.

Her til morgen mødes indenrigsministrene fra Italien, Tyskland, Frankrig og Malta på netop Malta for at diskutere en omfordelingsordning for dem, som reddes fra havsnød ud for Libyen af enten hjælpeorganisationer, militærfartøjer eller handelsskibe.

Men hvad går aftalen ud på, er den overhovedet nødvendig, og hvorfor ønsker Frankrig og Tyskland at hjælpe Italien nu?

Få svarene her:

1

Hvad er det for en aftale, der forhandles om?

Antallet af migranter og asylansøgere, der forsøger at kommer til Europa, er lavere end for blot to år siden. (Foto: handout © Scanpix)

De sidste detaljer forhandles til det sidste, men vi ved, at man diskuterer en ordning, der omfordeler alle asylansøgere og migranter, der reddes på havet.

Flere gange har det været fremme, at Tyskland og Frankrig hver især vil forpligte sig på at tage en fjerdedel, mens resten så skal fordeles mellem lande, der melder sig frivilligt.

Det vil være en markant udvikling, hvis Tyskland og Frankrig siger ja til at tage imod det, der betegnes som økonomiske migranter - altså folk uden krav på asyl, der skal sendes tilbage til deres hjemlande.

Langt hovedparten af dem, som reddes i Middelhavet, udgør nemlig denne kategori. Og hidtil har princippet været, at flygtninge - i ekstreme tilfælde som i 2015 - kan omfordeles, mens økonomiske migranter skal sendes hjem fra det EU-land, de er ankommet til.

Et af de spørgsmål, der ikke er afklaret, er, om de skal omfordeles med det samme, eller først sættes i havn i Italien og Malta og tilbringe flere måneder her, før de omfordeles.

2

Vi har før haft EU-aftaler om omfordeling syriske og eritreiske flygtninge. Hvordan adskiller den aftale, der forhandles i dag, sig?

Den kommende formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har lovet en reform af migrationspolitikken. Tanken er derfor, at den nye aftale skal være midlertidig. (Foto: Patrick Seeger © Scanpix)

For det første er det her fire EU-lande, der går solo.

Man kan ikke holde til, at det skaber en diplomatisk krise, hver gang et dusin migranter reddes i Middelhavet, hvor der skal ringes på kryds og tværs af de europæiske hovedstæder for at finde en løsning.

De fire lande er klar over, at på EU-plan er enhver reform af asyl- og flygtningepolitikken enten umulig eller et så langsigtet projekt, at der er brug for andre tiltag.

Når modellen kaldes midlertidig, er det i håb om, at den på sigt kan afløses af den reform af migrationspolitikken, som den nye formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har lovet.

Antallet af migranter, der ankommer fra Libyen og til særligt Italien, er styrtdykket to år i træk.

3

Er der overhovedet behov for nogen omfordeling?

Libyen er det primære land, migranterne og asylansøgerne rejser fra, når de vil til Europa. (Foto: FATI ABUBAKAR © Scanpix)

Det lave antal er en hovedårsagerne til, at en aftale er mulig.

Hvis eksempelvis Tyskland ender med at forpligte sig på at tage en fjerdedel af de reddede, ville det indtil videre i 2019 dreje sig om cirka 250 personer, der skulle omfordeles.

Det tal er politisk acceptabelt. I 2017 havde det tilsvarende tal været 30.000, og det er stærkt tvivlsomt, at den nye aftale vil overleve, hvis antallet pludseligt stiger kraftigt.

4

Hvorfor kommer der en aftale nu?

Lega-lederen Matteo Salvini var indtil for nylig Italiens magtfulde indenrigsminister. Nu er magten skiftet i Italien, og den indvandrings- og EU-kritiske politiker sidder ikke længere i regeringen. (Foto: Filippo Venezia © Scanpix)

Udover det lave antal skyldes timingen, at Italien har fået en ny og meget mere EU-venlig regering.

Den nye regering står dog med det praktiske problem, at den tidligere indenrigsminister og nuværende oppositionsleder, Matteo Salvini, har ført en uhyre populær politik, hvor han har lukket de italienske havne for skibe med migranter ombord.

Hvis den italienske regering skal bløde op for den hårde linje - hvilket er påkrævet, hvis man skal undgå det politiske sorteper-spil om fordeling, hver gang en båd reddes - skal den italienske regering have noget til gengæld.

En fælles aftale om omfordeling kan være præcis det, der kræves, da Italien siden 2013 har kæmpet for en omfordeling, der gjaldt alle, både økonomiske migranter og flygtninge.

Både Tyskland og Frankrig har klart en interesse i at hjælpe den nye italienske regering, da man ikke ønsker at se Salvini ved magten. Og man ved, at migrationspolitikken er afgørende i Italien, selvom antallet af ankomster er historisk lav.

5

Men det er altså i første omgang kun fire lande. Hvorfor vil flere ikke være med?

Både den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, ønsker at give den nye italienske regering en god start. (Foto: pool © Scanpix)

En del lande menes at være klar til at tage imod nogle af dem, der er tilbage, når Frankrig og Tyskland har taget halvdelen.

Meldinger fra både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og den tyske indenrigsminister, Horst Seehofer, viser, at de har et ønske om, at de lande, der ikke vil være med, til gengæld skal forpligte sig på at betale.

Hvis aftalen lander, vil den blive præsenteret for de øvrige EU-lande i oktober. Her vil der helt sikkert også følge en klar opfordring om enten at deltage i omfordeling eller betale. Men da der er tale om en frivillig, mellemstatslig aftale og ikke en aftale gennem EU-systemet, er der ingen tvang.

Udover Frankrig, Italien, Tyskland og Malta deltager det finske EU-formandsskab og EU-kommissionen ved dagens møde på Malta.

Rettelse: Tallene i grafen over antallet af migranter og asylansøgere, der er ankommet siden 2017, dækker udelukkende dem, der er kommet til Italien.