Får det konsekvenser for Europa? Og er Facebook med i krigen? 5 spørgsmål og svar om konflikten i Etiopien

DR's Afrika-korrespondent giver svar på fem af de grundlæggende spørgsmål om krigen i Etiopien.

Tilfangetagne etiopiske soldater marcheres mod oprørernes hovedby Mekele tilbage i juli. (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Ritzau Scanpix)

Borgerkrigen i Etiopien eskalerer.

Hundredtusinder er sendt på flugt, millioner er på sultens rand, og nu har konflikten taget en dramatisk drejning, efter en oprørshær er rykket frem og har indtaget flere byer nær hovedstaden, Addis Ababa, der er hjem for fem millioner mennesker.

Det fik tidligere på ugen regeringen til at erklære undtagelsestilstand i hele Etiopien, mens myndighederne i hovedstaden opfordrede indbyggerne til at registrere deres skydevåben og forberede sig på at forsvare deres nabolag.

Men hvordan endte vi her?

I en situation hvor et af Afrikas vigtigste lande risikerer det totale sammenbrud. Og hvor en modtager af Nobels fredspris beskyldes for krigsforbrydelser.

Og hvordan kan konflikten påvirke os i Europa?

Vi har bedt DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, om at besvare fem grundlæggende spørgsmål om konflikten i Etiopien.

  • Indbyggere i Tigray passerer udbrændte køretøjer. (Foto: GIULIA PARAVICINI © Ritzau Scanpix)
  • En etiopier på flugt fra kampene i Tigray forsøger at komme over Setit-floden ved grænsen mellem Etiopien og Sudan. (Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH © Ritzau Scanpix)
  • I sidste måned var status ifølge FN, at 400.000 mennesker i Etiopien var ramt af hungersnød, mens yderligere 1,8 millioner mennesker var på kanten til hungersnød. FN har kaldt krisen "en skamplet på samvittigheden" og har beskyldt Etiopiens regering for at blokere for nødhjælp til indbyggerne i Tigray. (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Ritzau Scanpix)
  • Demonstranter i Washington D.C. markerede i går, at det er et år siden, at Etiopiens regering startede sin offensiv mod Tigray. (Foto: OLIVIER DOULIERY © Ritzau Scanpix)
1 / 4
1

Får det konsekvenser for Europa?

- Falder Etiopien, så vil chokbølgerne være enorme. Hvis man synes der er pres på Europas grænser nu, så kan et Etiopien i kaos sende hundredtusindvis ud på den forjættede vej mod Europa, siger Søren Bendixen, DR's Afrika-korrespondent.

- Etiopien er et af Afrikas vigtigste lande. 110 millioner mennesker gør landet til kontinentets næststørste målt på indbyggertal. Det er hovedsæde for den Afrikanske Union, Afrikas pendant til EU. Et land, der har fungeret som et relativt sikkert anker i en meget urolig del af kontinentet - med Somalia, Sudan, Sydsudan og Eritrea som nogle meget ustabile naboer.

- Etiopien huser i forvejen næsten en million flygtninge fra nabolandene, som skal finde et nyt sted at bo. Forfølgelse og fattigdom kan få landets egne indbyggere til at følge efter, og hvis naboerne samtidig bliver yderligere destabiliseret, så kan det få meget vidtrækkende konsekvenser.

Etiopien har i mange år været kendt som Afrikas anker. (Foto: Tiksa Negeri © Scanpix Denmark)
2

Hvem er det egentlig der slås?

Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, satte i november 2020 militæret ind mod landets nordligste provins Tigray. Årsagen var, at den politiske ledelse i Tigray havde afholdt et valg et par måneder forinden, stik imod ønsket fra Etiopiens regering, der havde valgt at udsætte valget på grund af covid, fortæller Søren Bendixen.

Konflikten i Etiopien startede i Tigray, men har bredt sig. (© DR Nyheder)

- Det blev starten på en optrapning af uenigheder mellem parterne. På trods af at Tigray er en af Etiopiens mindste provinser, så har man altid haft stor politisk indflydelse. Folk fra Tigray havde i mange år inden Abiy kom til i 2018 siddet hårdt på regeringsmagten i Etiopien. Så at der ville være uenigheder, var måske ikke så overraskende, men en krig som vi ser i dag, havde få nok forestillet sig, siger korrespondenten.

Sårede tilfangetagne etiopiske soldater transporteres til den oprørskontrollerede by Mekele. Selv om præsident Abiy Ahmed lovede en hurtig og effektiv offensiv mod Tigray, har konflikten udviklet sig til en længerevarende konflikt med massakrer, voldtægter og lurende hungersnød til følge. (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Ritzau Scanpix)

- Tigrays politiske ledelse råder også over en større regional hær, og det har betydet, at en politisk krise hurtigt blev forvandlet til en decideret krig. I timerne inden Etiopien satte militæret ind, angreb den regionale tigrinske hær flere militærbaser. Når Eritrea også tit nævnes i konflikten, så er det fordi, at Etiopiens regering har fået militær hjælp fra nabolandet mod nord, der hurtigt rykkede ind i Tigray med tusindvis af soldater.

3

Er Facebook med i krigen?

- Ikke uden indflydelse, i hvert tilfælde. Da whistlebloweren Frances Haugen for nylig afslørede en lang række hemmeligheder om Facebooks arbejdsmetoder, var en af beskyldningerne, at Facebook var blevet advaret om, at væbnede grupper i Etiopien brugte Facebook til at opildne til vold mod bestemte etniske grupperinger uden at reagere.

- Efterfølgende har Facebook så reageret ved blandt andet at fjerne et opslag fra Etiopiens premierminister, hvor han opfordrer til at begrave terrorgruppen TPLF, som er navnet på et politisk parti i Tigray. Facebook mener, at opslaget strider mod firmaets politik omkring opfordring til vold.

4

Sulter man virkelig folk ihjel?

- Der er, ifølge FN, omkring 400.000 mennesker i Tigray, der befinder sig i hungersnødslignende tilstand. Det betyder, at de er så udsultede, at de rent faktisk risikerer at dø af sult. Hovedårsagen er, at millioner af almindelige mennesker er blevet drevet på intern flugt på grund af kampene, der har været mellem Tigrays regionale hær på den ene side og Etiopiens regeringshær sammen med Eritrea på den anden.

- Det betyder, at de ikke har haft mulighed for at dyrke deres marker og skabe et livsgrundlag for sig selv. Efterfølgende har Etiopiens regering gjort det utrolig svært for international nødhjælp at komme ind i Tigray, og det har medført beskyldninger om, at Etiopiens regering forsøger at sulte tigrinerne ihjel.

- FN har netop udgivet en større rapport om krigen, og den fortæller om en ualmindelig barsk affære, hvor alle parter i krigen meget muligt har begået både krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Anklager, der ikke bliver mere alvorlige, og her står Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, ganske centralt placeret, blot to år efter han modtog Nobels Fredspris.

I videoen herunder kan du se et portræt af den etiopiske premierminister, Abiy Ahmed, der modtog Nobels fredspris i 2019, men nu fører krig i sit eget land. Videoen er fra januar:

5

Hvor er konflikten på vej hen?

- Da krigen begyndte i november 2020, havde Etiopiens regering formentlig en forventning om, at de kunne knuse Tigrays væbnede styrker relativt enkelt. Det holdt ikke stik, og i juni måned var Etiopiens hær nødt til at trække sig delvist tilbage. I oktober lagde regeringen op til en ny offensiv og begyndte blandt andet at bombe i Tigrays største by med fly.

- Reaktionen blev en modoffensiv fra Tigrays side, og på få dage har den lille regionale hær rykket frem mod Etiopiens hovedstad, Addis Ababa, og det har fået regeringen til at erklære undtagelsestilstand i hele landet. Det er en meget voldsom eskalering af konflikten, men måske kan det rent faktisk blive afgørende for, at man kan få parterne til at tale sammen i stedet for at bekrige hinanden, fordi det nu står relativt klart, at ingen vil være i stand til at vinde over modparten.

FacebookTwitter