Facebook: Betal for din statusopdatering

Normalt er det kun en brøkdel af dine venner, der ser det du skriver på Facebook. Men snart kan du måske betale dig fra, at flere ser din opdatering.

Hvem kender det ikke: Man skriver noget på Facebook, men ikke mange af ens venner reagerer.

Faktisk er det kun i snit 12% af dine venner, der ser det du skriver.

Snart kan det være fortid - hvis du har penge.

Facebook er i gang med at teste en ny funktion, hvor du kan betale for at få din statusopdatering ud flere. Det skriver flere techblogs her til morgen.

Så: Det er stadig gratis at skrive en normal statusopdatering. Men, hvis du betaler 2 dollars, kan du få fremhævet en enkelt opdatering, og få den ud til mange flere af dine venner.

Du skal altså betale, hver gang du vil fremhæve en opdatering. Det lyder som en potentiel pengemaskine. Og det er det også.

Om dine venner kan se, at en opdatering er fremhævet, melder historien ikke noget om.

Facebook tester en ny funktion, hvor du kan betale dig fra, at dine venner ser det du skriver.

Perfekt timet

Forsøget med at betale for at få flere til at se det du skriver på Facebook, falder sammen med, at Facebook næste fredag - d. 18 maj - går på børsen.

Facebook lever normalt af at tjene penge på annoncørernes annoncer. I snit tjener virksomheden omkring 7 kroner omåret på dig som bruger.

Hvis de introducerer betalingen som en fast mulighed, vil de kunne øge indtjeningen med mange procent.

Ifølge testen koster det altså 2 dollars - eller det samme som omkring 12 kroner, at få fremhævet din statusopdatering.

Det vil sige, at gør du det een enkelt gang på et år, har du mere end fordoblet Facebooks indtjening på dig som bruger.

Fra 7 kr. til 19 kr. Det lyder selvfølgelig ikke af meget, men er det noget bare halvdelen af de 900 millioner bruger vil benytte sig af, kan det blive til rigtig mange penge.

Faktisk 5,4 millarder kroner mere på bundlinien.

Kan være et problem

Hidtil har Facebook været 100 procent gratis at bruge for dig og mig. Og der er ikke forskel på, hvordan vores venner ser det vi skriver.

At Facebook eventuelt introducerer en mulighed for at nogle - fordi de har råd - har mulighed for at få flere til at se det de skriver, kan give stor debat.

Det kan hurtigt blive til, at Facebook ikke længere bliver betragtet som gratis, og brugerne dermed søger andre steder hen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk