Facebook erkender at være brugt til at opildne til vold mod rohingyaer

En rapport bestilt af Facebook viser, hvordan selskabet ikke var sit ansvar voksent, da det etablerede sig i Myanmar.

Rohingyaer flygter fra afbrændingen af deres landsby i 2012. (Foto: © Soe Zeya Tun, Scanpix)

I går aftes, imens verdens øjne var stift rettet mod det amerikanske midtvejsvalg, udgav Facebook en kritisk rapport om sin rolle i forfølgelsen af det muslimske mindretal, rohingyaerne, i Myanmars vestlige delstat Rakhine.

Det sociale medie har fået ngo'en Business for Social Responsibility, som arbejder for at præge virksomheder til at tage et socialt og samfundsmæssigt ansvar, til at lave rapporten.

Og den tegner ifølge New York Times et billede af et selskab, som helt og aldeles blåøjet og uden at tage særlige forholdsregler, gik ind i et land, som kun lige havde fået pressefrihed og adgang til internettet.

Resultatet blev, at Facebook blev brugt til at sprede had og opildne til vold mod det muslimske mindretal.

Forfølgelsen af mindretallet medførte mishandlinger, drab, gruppevoldtægter og afbrændte landsbyer. Omkring 10.000 rohingyaer blev dræbt, imens 700.000 er flygtet til nabolandet Bangladesh.

Facebook var "et nyttigt instrument for dem, der har villet sprede had i et land, hvor Facebook for de fleste er lig med internettet”, fremgik det af en FN-rapport i september.

Gjorde ikke nok

I et blogindlæg erkender Facebooks policy-chef for menneskerettigheder og ytringsfrihed, Alex Warofka, at det sociale medie "kunne have gjort mere" for at undgå at blive misbrugt til at sprede had.

- Rapporten konkluderer, at vi indtil i år ikke gjorde nok for at forebygge, at vores platform bliver brugt til at skabe splid og opildne til vold offline (altså fysisk vold, red.). Vi er enige i at vi kan og skal gøre mere, skriver Alex Warofka.

Ifølge New York Times' gennemgang af rapporten, viser den, at selskabet gjorde meget lidt for at oplyse sig om, hvad der rent faktisk skete i Myanmar, blandt andet affødt af hadske opdateringer på Facebook.

Til gengæld ofrer den ikke mange ord på, hvorfor Facebooks egne systemer ikke var i stand til opfange, at det sociale medie blev brugt til at opildne til etnisk udrensning. Heller ikke Alex Warofka kommer nærmere ind på dette i sit blogindlæg.

- Vi ved, at vi er nødt til at gøre mere for at sikre, at vi er på det godes side i Myanmar og i andre lande, som står over for deres egne kriser, skriver han.

Flere burmesisk-talende

I blogindlægget oplistes en lang række tiltag, som Facebook har taget eller vil tage i Myanmar og helt generelt.

Blandt andet skal der arbejdes på en egentlig politik for, hvordan ytringsfrihed og respekten for menneskerettigheder kan gå hånd i hånd, når det gælder moderation af Facebook-indlæg.

Landespecifikt skal Facebook vide mere om Myanmar og planlægger at have mindst 100 ansatte, som taler landets sprog, før året er omme.

Den automatiserede søgning efter hadsprog i landets indbyggeres Facebook-indlæg skal også forbedres.

Det kræver blandt andet, at der skal findes en løsning på, at det mest almindeligt brugte burmesiske skriftsprog ikke umiddelbart kan læses af selskabets internetrobotter.

I første omgang er muligheden for overhovedet at bruge skriftsproget blevet fjernet for nye brugere.

Ngo'er har forbeholden ros

Ifølge New York Times bliver rapporten og Facebooks reaktion modtaget positivt af menneskerettighedsorganisationer. Nu vil de gerne se handling.

- Denne undersøgelse er opmuntrende og skulle for længst være foretaget. Men nøglen er implementering, siger Matthew Smith fra Fortify Rights, som har specialiseret sig i Sydøstasien.

Phil Robertson, som er vicedirektør for Asien for Human Rights Watch, siger ifølge avisen, at Facebooks tiltag vil blive "en lakmusprøve" som vil vise, om selskabet formår at tage ansvar for, hvad der sker på dets platform, og om det formår at håndhæve sit adfærdskodeks.

Facebook er i forvejen under beskydning for at have lagt hjemmeside til russisk påvirkning af det amerikanske valg i 2016.

Det er bestemt ikke første gang, at et massemedie har spredt propaganda, som resulterede i uhyrligheder. Et af nyere tids værste eksempler var under folkedrabet i Rwanda, hvor anslået 800.000 blev slået ihjel.

Her spredte den populære radiostation Radio Télévision Libre des Milles Collines had og propaganda mod tutsier, som den konsekvent omtalte som "kakerlakker". Udsendelserne regnes for at have været stærkt medvirkende til folkedrabet.