To fængslet for svensk helikopterkup

Den ene af de fængslede er en fotograf fra Sveriges TV4.l

To af de fire, som retten i Stockholm i dag har i grundlovsforhør om helikopterkuppet i sidste uge, er blevet varetægtsfængslet.

Den ene af de fængslede er en fotograf fra Sveriges TV4, skriver den svenske avis Expressen på sin hjemmeside. Han er mistænkt for at have hjulpet til ved røveriet, hvor udbyttet blev 67 millioner svenske kroner.

Den anden fængslede er også en mand. Han er 38 år.

To andre anholdte er fortsat for dommeren. De tre andre, der har været anholdt i sagen, blev sat på fri fod i går. Dommeren mener ikke, at de kan skade efterforskningen af røveriet.

Facebook
Twitter