Færøerne har en af Europas strammeste abortlovgivninger. Nu vil socialministeren tage den op til diskussion

Færøerne har stadig den samme restriktive abortlovgivning, som blev afskaffet i Danmark i 1970’erne.  

For Barbara Bjarnadóttir Joensen, Emma Nelann Ellefsen og Barba Mørkør Dalbarg er bekymringerne om en uønsket graviditet væsentligt større end i Danmark på grund af den stramme abortlovgivning. (Foto: Omid Jafi)

På en bænk foran Glasir College i Thorshavn sidder tre unge færøske kvinder: Barbara Bjarnadóttir Joensen, Emma Nelann Ellefsen og Barba Mørkør Dalbarg.

De nyder en pause fra eksamensræset i solskin. Som mange unge kvinder i Danmark går de lige nu til eksamener, de går i byen for at feste, men på ét punkt stopper ligheden.

For de tre færøske kvinder har en ekstra bekymring:

- Jeg ved selv, at nogle veninder har det lidt svært med det. Når man tager ud og sådan, for vi kan ikke bare få en abort. Vi må tænke ret meget mere frem, siger Emma Nelann Ellefsen.

Hvis en færøsk kvinde opdager, at hun er blevet uønsket gravid, kan hun ikke bare få en abort. I Danmark kan man frit få en abort til udgangen af 12. graviditetsuge, men på Færøerne skal kvinden opfylde mindst ét ud af fire kriterier for at få lov. For eksempel, at hun har været udsat for voldtægt, eller at der er fare for hendes liv:

- Man bliver lidt nødt til at tænke ekstra på prævention. Det gør man jo nok også andre steder, men konsekvenserne er lidt større her, siger Barba Mørkør Dalbarg.

Mens der i 1973 i Danmark blev indført fri abort indtil 12. graviditetsuge, så beholdt man på Færøerne den lov, som også gjaldt i Danmark indtil da. Det er derfor den gamle danske lov fra 1956, der i dag stadig gælder på Færøerne.

Men Færøerne burde få sin egen, nye abortlovgivning, for den nuværende er umoderne, da den blandt andet gør brug af gamle vendinger, lyder det nu fra landsstyremand for sociale anliggender, det færøske svar på en socialminister, Sólvit Nolsøe fra partiet Fólkaflokkurin:

- Vi har et år tilbage i regering og at lave en ny abortlov vil tage mere end et år. Men det, som vi kunne gøre, er at starte diskussionen. Det vil være et fremskridt.

Socialministeren vil ikke sige, om en ny lov skal være strammere eller mere lempelig, men han understreger, at en ny lov skal være baseret på flertallet af færingernes holdning, hvor en ældre meningsmåling har vist smalt flertal for en abortlov, der ligner den nuværende.

- En ny færøsk lov vil være baseret på, hvilken holdning vi har til abort som folk og land.

Den færøske socialminister, Sólvit Nolsøe (Fólkaflokkurin). (Foto: Omid Jafi)

Et tabubelagt spørgsmål

Et stykke fra Glasir College ligger Landssygehuset i Thorshavn. Det er her, hvor kvinder, der ønsker en abort, skal hen til vurdering, efter de har talt med deres praktiserende læge.

Her arbejder overlæge og gynækolog Katrin Kallsberg, og hun er en af de læger, der træffer den endelige afgørelse over, om færøske kvinder har ret til en abort eller ej.

Katrin Kallsberg går selv ind for, at kvinder skal have ret til fri abort. Hendes job giver hende i princippet muligheden for at tage loven i egen hånd og lade flere kvinder komme igennem nåleøjet og få en abort, men det er ikke en mulighed, siger hun:

- Jeg tænker hele tiden på, at hvis ikke vi herinde følger loven til punkt og prikke, så kan vi jo også risikere, at der sker et skred, og der så kommer en stramning af det hele. Og det går jo slet ikke.

Holdningen til abort i det færøske samfund er splittet, og det er ikke noget mange, hverken mænd eller kvinder, snakker højt om. Avisen Kristeligt Dagblad omtaler en undersøgelse fra 2017, der viste et smalt flertal blandt den færøske befolkning for at beholde den nuværende lov.

Organisationen Pro Vita er en af Færøernes stærkeste stemmer mod abort. De mener, at barnet har mindst lige så stor ret til at leve, som den gravide kvinde har.

- Vores ønske vil selvfølgelig være, at det ikke var nødvendigt at have en lov om abort, men at man havde et ønske om, at der ikke var nogen abort, siger Ruth Norðgerð Sevdal, forkvinde i Føroya Pro Vita.

Hun fortæller, at livet er det dyrebareste på Færøerne, fordi den utæmmede og vilde natur på øgruppen i Atlanterhavet har gjort livet skrøbeligt gennem hundredvis af år.

- Vi har oplevet, at naturen har taget meget fra os. Liv, fædre og børn, lyder det fra Ruth Norðgerð Sevdal.

Hos Færøernes etiske råd mener de også, at en af årsagerne til, at abortloven på Færøerne har været uændret i 70 år, kan findes i kulturen.

- Det at få et barn, som ikke er planlagt, det er ikke så usædvanligt, man tager det ikke så tungt, som man gør mange andre steder, siger Anne Mette Greve Klemensen, der er forkvinde for Etisk Råd på Færøerne.

Fælles ønske om opgør

Noget både abortfortalere og modstandere er enige om er, at den færøske abortlov trænger til en opfriskning.

Sådan som loven er nu, efterlader den nemlig rum til fortolkning hos de praktiserende læger, som i første omgang er dem, der skal tage stilling til, om en kvinde opfylder kriterierne eller ej.

Et af kravene til abort er, at kvinden ikke vurderes egnet til at kunne tage vare på sit barn.

  • Gynækologen Katrin Kallsberg går selv ind for kvinders ret til abort.
  • Ruth Norðgerð Sevdal fra Pro Vita er blandt Færøernes abortmodstandere.
  • Elisa Vang er blandt abortforkæmperne. (Foto: Omid Jafi)
  • Anne Mette Greve Klemensen fra Etisk Råd. Etisk Råd tager ikke stilling til, hvorvidt aborten skal være fri eller ej.
1 / 4

Abortmodstandere mener, at det gør, at kvinder som ifølge loven ikke har ret til en abort, alligevel får det. Derimod mener fortalere for fri abort, at det skaber en ulighed i kvinders rettigheder og mulighed for abort på Færøerne, fordi nogle kvinder får lov og andre ikke gør.

Hos Etisk Råd tager de ikke stilling til, hvorvidt aborten på Færøerne skal være fri eller ej. Men de mener, at det er problematisk, at loven efterlader så meget plads til fortolkning, at den enkelte læge står med kvindens skæbne i sine hænder.

Samtidig er det en kendt mulighed blandt færøske kvinder, at man kan købe en flybillet til udlandet for at få foretaget en abort i et land, der tillader det. Det er også langt fra en fremmed tanke for de færøske kvinder ved Glasir College:

- Jeg har tænkt ret meget over det. Jeg ville tage til Danmark, også fordi jeg har familie der, og så ville jeg få en abort der, fordi jeg er ikke klar til at have et barn, siger Emma Nelann Ellefsen.

Amerikansk indflydelse

Selvom socialministeren nu vil tage loven op til diskussion, så sidder flere færøske abortforkæmpere med en frygt i maven, mens de følger med i den amerikanske abortdebat, som de frygter, kan kaste det hele over styr.

I maj i år viste et lækket dokument, at USA’s Højesteret lige nu kan være på vej til at lade de enkelte delstater indføre love, der begrænser retten til abort. Fri abort har ellers været en rettighed for amerikanske kvinder i de sidste 50 år.

Og selvom USA ligger meget langt væk fra Færøerne, så skaber det bekymring hos Elisa Vang, der er en af Færøernes mest markante stemmer i kampen for fri abort:

- Hvis de begynder at træde tilbage, ja, så kommer der nok aldrig fri abort her.

Hun frygter, at en amerikansk tilbagerulning af retten til fri abort vil give abortmodstandere på Færøerne et stærkt argument for, at intet skal ændres på Færøerne, eller at det i værste fald bliver endnu sværere for færøske kvinder at få en abort, ved at loven strammes.

Hos Pro Vita følger man også med i den amerikanske debat. De mener, at den internationale debat om abort de seneste år har været til abortforkæmpernes fordel. Derfor håber de, at debatten i USA kan skubbe diskussionen i en ny retning:

- Vi håber på, at det vil give anledning til en debat på Færøerne. Eksempelvis omkring hjerteslag.

Den færøske socialminister Sólvit Nolsøe afviser dog, at den færøske lovgivning vil blive påvirket af udfaldet af afgørelsen fra den amerikanske højesteret:

- Hvad der sker derovre, må de tage sig af. Vi skal have vores egen mening, men det kan komme til at påvirke debatten.

Bliver der for alvor nu tændt op for diskussionen på Færøerne, så har Etisk Råd ét ønske, og det er nuancer i debatten.

- I værste tilfælde bliver det jo en skyttegravskrig, hvor fronterne er trukket så hårdt op, at vi hverken kommer den ene eller anden vej, og sådan en debat er jo ikke frugtbar for nogen parter, siger Anne Mette Greve Klemensen.

Og det er noget både abortmodstanderne i Pro Vita og abortforkæmperen Elisa Vang kan blive enige om. At stigmatisering og tabu ikke tjener nogen.

Barbara Bjarnadóttir Joensen, Emma Nelann Ellefsen og Barba Mørkør Dalbarg kender godt til den hårde tone, som abortdebatten ofte har været præget af. Hvor kvindens ret til egen krop bliver sat op imod et mord på fosteret i maven. Og det har sat spor i Emma Nelann Ellefsen:

- Man hører den der lille stemme i hovedet, der siger, at det ikke er okay at få en abort, selvom det ikke er det, du synes, men du har hørt det så ofte.

(Foto: Omid Jafi)