FAKTA Norges fundament flyder på olie

Nordmændene går i dag til valg med få livstruende problemer - først og fremmest på grund af landets olieformue. Bliv klogere på Norges sorte guld her.

Smuk natur, et velfungerende velfærdssamfund, en titel som verdens lykkeligste - i Norge går det godt.

Det skyldes ikke mindst nordmændenes fælles opsparing på intet mindre end 7.700 milliarder norske kroner.

Pengene kommer fra den olie, som landet siden 1970'erne har hentet op af undergrunden. Men der var engang, hvor der ikke var mange, som troede på, at Norges økonomi en dag skulle være bygget på olie.

Som Norges Geologiske Undersøgelser i 1958 skrev i et brev til Udenrigsministeriet: "Man kan se bort fra mulighederne for, at der skulle findes kul, olie eller svovl på kontinentalsoklen langs den norske kyst."

Men foranlediget af hollandske oliefund blev der i de efterfølgende år alligevel givet tilladelse til at lede efter olie i undergrunden, først i form af seismiske undersøgelser og siden deciderede prøveboringer

Prøveboringerne startede i midten af 1960'erne, og i 1969 gav de pote.

Juleaften 1969 finder man for første gang et brugbart oliefelt. Fundet af feltet, som får navnet Ekofisk, sparker det norske olieeventyr i gang.

Ekofisk er den dag i dag stadig det største oliefelt, der nogensinde er fundet til havs.

Olien udgør i dag størstedelen af Norges BNP – og er landets største industri målt på både værdiskabelse, statslige indtægter, investeringer og eksport.

I 2016 var skatteindtægterne fra olieindustrien alene på 42 milliarder norske kroner. Statens pengestrøm på direkte ejerandele af oliefelter var på 68 milliarder. Oveni kom afgifter og udbytte fra olieselskabet Statoil, som den norske stat ejer hovedparten af.

I alt var statens samlede netto pengestrøm på 128 milliarder norske kroner.

I år forventes indtjeningen at stige til 179 milliarder.

Men olien er ikke bare penge i statskassen.

Rigtigt mange nordmænd arbejder i dag i olieindustrien eller i brancher, der er relateret til olieindustrien.

Selvom olien i dag udgør fundamentet i den norske økonomi, så er det først indenfor de seneste 30 år, at oliepengene er blevet brugt til at sikre Norges fremtid.

Siden der blev åbnet for olieboringerne i starten af 1970’erne, har olien bidraget til Norges BNP med 13.000 milliarder norske kroner.

Pengene fra olien er blandt andet blevet brugt til at oprette en statsejet oliefond. I skrivende stund har fonden en værdi på over 7.700 milliarder norske kroner.

Midlerne i fonden bruges blandt andet til investeringer, som skal sikre Norges fremtidige generationer.

Fonden, som blev oprettet i 1990, og som i dag er verdens største statsejede investeringsfond, har investeringer over hele kloden - både i aktier, statsobligationer og fast ejendom.

Fonden ejer blandt andet bygninger på Times Square i New York, på Oxford Street i London, aktier i både Mærsk og Novo Nordisk og obligationer i den danske stat.

Pengene i fonden udgør et sikkerhedsnet under den norske økonomi - selv hvis den værste krise rammer, har nordmændene en anseelig opsparing i fonden.

- Pengene fungerer ikke bare som en opsparing. Regeringen har også ret til at bruge fondens afkast til at dække huller i statsbudgettet, siger DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

Oliepengene gør en stor forskel for velstanden i landet. Da finanskrisen ramte Europa i slutningen af 00'erne, var Norge stort set upåvirket.

Men selvom nordmændene lever godt af olien, så har landet samtidig store ambitioner om at være miljøbevidste.

Op mod 99 procent af landets elforsyning stammer fra vandkraft, og nordmændene er også det folk i verden, der har flest el-biler.

Til trods for grønne ambitioner er der noget vej endnu, før Norge behøver sige farvel til olien.

Regeringen har planer om at udvide boringerne til området omkring Lofoten og Vesteråsen i det nordlige Norge.

Ifølge den norske stat er kun lidt under halvdelen af oliereserverne på nuværende tidspunkt hentet op af undergrunden.

Facebook
Twitter