FAKTA Tyrkiet kalder til sjældent krisemøde i Nato

Tirsdag mødes alle Nato-lande om Tyrkiet efter en artikel, der kun er brugt fire gange før.

Rumænske soldater under en Nato-øvelse i Georgien for nylig. (Foto: DAVID MDZINARISHVILI © Scanpix)

Det bliver lidt af et særsyn, når de 28 Nato-lande i morgen samles til krisemøde i Bruxelles.

Tyrkiet har indkaldt til mødet efter artikel 4 i Nato's grundlæggende traktat: Atlantpagten. Baggrunden for mødet er de seneste dages angreb mod landet fra den islamistiske terrororganisation Islamisk Stat og kurdiske PKK.

Artikel 4 er kun brugt fire gange tidligere, siden pagten blev indgået i 1949.

Ingen musketered

Artikel 4 må dog ikke forveksles med Atlantpagtens mere kendte artikel 5 - den såkaldte musketered - forklarer Lars Cramer-Larsen, oberstløjtnant og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet:

- Artikel 4 er markant forskellig fra artikel 5, der handler om det kollektive forsvar - idet Nato bygger på, at et angreb på et Nato-land er at betragte som et angreb på hele Nato's territorium.

Artikel 5 har kun været anvendt en enkelt gang, da terrorangrebet mod USA 11. september 2001 førte til invasionen af Afghanistan.

Sammenlignet hermed er artikel 4 langt mindre potent.

- Det betyder, at Tyrkiet ønsker at sammenkalde hele Nato's øverste beslutningsdygtigte organ - Det Nordatlantiske Råd - for at drøfte konkrete sikkerhedspolitiske situationer, når et lands - i det her tilfælde Tyrkiets - politiske uafhængighed, territoriale integritet og sikkerhed er truet, siger Lars Cramer-Larsen.

Invasionen på Krim

Tyrkiet har påberåbt sig artikel 4 i fire af de fem tilfælde, det er sket. Det eneste andet land, som har brugt artiklen, var Polen efter Ruslands invasion på Krim i 2014.

Artiklen indeholder ingen garanti om militær hjælp, påpeger Lars Cramer-Larsen og henviser til 2003 og 2012, da Tyrkiet også kaldte til møde efter artikel 4.

- I 2003 under Irakkrigen blev resultatet, at en række Nato-lande opstillede luftforsvarskapaciteter til rådighed for at beskytte Tyrkiet. Men i 2012, da der var tale om situationen i Syrien, blev der ikke stillet kapaciteter til rådighed. Der stillede Nato sig politisk bag Tyrkiet og garanterede landets sikkerhed, fortæller Lars Cramer-Larsen.

Garanti fra Stoltenberg

Han forventer, at noget lignende vil ske på mødet i Bruxelles i morgen.

- Jeg forventer, at Jens Stoltenberg (Nato's generalsekretær, red.) på vegne af Nato vil stille sikkerhedsgarantier til Tyrkiet. Men jeg forventer ikke at se Nato-kapaciteter indsat på nogen som helst måde.

Facebook
Twitter