Falklandsøerne forbliver britiske

Symbolsk folkeafstemning på den omstridte øgruppe, viser overvældende opbakning til Storbritannien.

Falklandskrigen fandt sted mellem 2. april og 14 juni 1982.

Folkeafstemningen på Falklandsøerne viser som forventet en massiv opbakning til at forblive en selvstyrende britisk koloni. Kun tre stemte imod.

I alt støttede 98,8 procent støtter tilhørsforholdet og 1513 stemte for at fastholde forbindelsen til London som hidtil, viser officielle tal.

Hejste britisk flag

Afstemningen på øerne cirka 450 kilometer fra Argentinas kyst blev gennemført søndag og mandag og havde som mål, at gøre det klart over for det internationale samfund, at de ønsker at forblive britiske, selv om Argentina kalder valghandlingen for illegal.

Befolkningen på den vindblæste øgruppe havde hejst britiske flag ved siden af Falklandsøernes eget flag og formet et gigantisk JA med over 30 Land Rovers forud for afstemningen.

De 1672 personer, der har stemmeret blandt øernes knap 3000 indbyggere, skulle slet og ret svare på, om de ønsker at forblive et selvstyre-territorium i Storbritannien.

Var i krig i 1982

Argentina og Storbritannien udkæmpede i 1982 en krig om det omstridte territorium, der ligger 400 kilometer sydøst for det sydamerikanske land. Britiske styrker genvandt kontrollen over øgruppen i Sydatlanten efter en argentinsk invasion.

Den korte og blodige krig, der varede fra 2. april til 14. juni, kostede 649 argentinske og 255 britiske soldater livet. Tre civile blev dræbt.

Spændingerne mellem London og Buenos Aires er taget til igen i de senere år, efter at der er fundet olie og gas nær Falklandsøerne, som siden 1833 har været britiske.

92 procent af vælgerne deltog i afstemningen.

Facebook
Twitter