Wei vil komme falske nyheder i Kina til livs, men der er historier, han ikke rører ved

De sociale medier i Kina er en kampplads for falsk information. En mand og hans hær af frivillige forsøger at give kineserne faktuelle oplysninger om omverdenen.

I Kina spredes falske nyheder på sociale medier som Weibo. (Foto: Philip Roin)

Torsdag var den mest læste historie på det sociale medie Weibo, at Moderna, et amerikansk medicinalselskab, har skabt covid-19 i deres laboratorie. Over 1.6 milliarder gange blev der klikket på hashtagget, 300.000 kommenterede, og en ansat ved det kinesiske udenrigsministerium tweetede, at USA skyldte verden en forklaring.

Kina har ikke frie medier, men fake news vurderes at være mindst lige så stort et problem her som i lande med fri presse. I et nyligt publiceret studie svarede en tredjedel af respondenterne, at de har delt nyheder, som efterfølgende viste sig at være falske. 50 procent svarede, at de dagligt stødte på falske nyheder.

Moderna-historien blev skrevet af en blogger, der lever af at få ting til at gå viralt og så tjene reklamepenge. Men historien blev efterfølgende samlet op af kinesiske statsmedier som Global Times og China Daily, der var blandt 45 officielle kinesiske medier, der delte historien, og bidrog til de 1.6 milliarder kliks.

Ordet "weibo" kan oversættes til mikroblog. (Foto: FLORENCE LO)

Men få timer efter, at historien var ude og blev delt vidt og bredt, skrev folkene bag Kinas første uafhængige faktatjek projekt, Youju Hecha, kinesisk for ”Verificeret og Dokumenteret”, et dementi af historien. 24 timer senere er deres historie læst 70.000 gange. Wei Xing, der er stifteren bag Youju Hecha, siger, at deres tjek gør en lille forskel, når de er oppe imod det store apparat, men han er håbefuld for projektet.

Manden, der vil stoppe strømmen

Wei og hans hær af faktatjekkere har været på overarbejde, siden de startede projektet i efteråret 2020. At faktatjekke nyheder er en mandskabstung og tidskrævende opgave, og da Wei startede projektet, havde han brug for folk.

Wei kunne ikke stifte et firma, så nu arbejder han som frivillig faktatjekker. (Foto: Philip Roin)

Men for at kunne ansætte, skulle han bruge en virksomhed, men at etablere en medievirksomhed i Kina er umuligt uden et hav af tilladelser, han aldrig ville få. Så Youju er i dag etableret på en frivillig-model, hvor omkring 50 frivillige, hvoraf mange er studerende, bidrager på ad-hoc.

En af dem er 22-årige Wang Zilong, der studerer journalistisk i Sydkina.

- Jeg er skuffet over den offentlige diskussion i Kina på sociale medier, hvor debatten er mere baseret på folks holdninger end fakta. Og jeg håber, jeg kan bidrage positivt til en mere positiv atmosfære ved at bidrage til Youju, siger Wang, der publicerer mellem 10 og 15 faktatjeks om måneden og er en af de største bidragere til Youju.

Wei, Wang og resten af teamet er begrænset i, hvad de kan faktatjekke. Indlandsstof kan ikke komme på tale, fordi det kan komme på tværs af den politiske agenda og de statsejede medier. Udlandshistorier, der går imod den officielle politiske linje, kan de heller ikke røre ved, men der er rigeligt at se til på trods. Siden krigen i Ukraine startede, har de produceret 90 historier, der har taget sig af misinformationer om krigen.

Wei faktatjekker historier på de sociale medier. (Foto: Philip Roin)

- De røde linjer er ikke altid lige klare, så vi prøver os frem og censurerer, når det er nødvendigt, forklarer Wei Xing. Det kinesiske internet er blevet censureret heftigt under krigen med en klar bias for Rusland, men Youju retter på begge sider af konflikten:

- Vi skal forblive neutrale i alt, vi tjekker, ellers har vi ikke nogen berettigelse, siger Wei Xing.

Lige så meget Youjus frivillige har af materiale at tjekke om Ukraine, lige så meget kan de ikke røre. Heriblandt hvad de kinesiske statsmedier skriver som officielle nyheder, Kinas officielle holdning til en igangværende sag, eller historier, der direkte handler om Putin.

Da man skrev historien om, at Putins cover på Time Magazine med et Hitler-overskæg var falskt, forsvandt historien kort efter publikation. Da man dementerede en historie om, at kinesiske militærlastbiler var på vej ind over den kinesisk-russiske grænse, fik man beskeder fra læsere, der påpegede, at det burde være sandt.

I 2007 kaldte Time Magazine Vladimir Putin for "Årets Person". (Foto: Nacho Doce)

Falsk med kinesiske karakteristika

Wei Xing er en kinesisk medieveteran med 21 års erfaring. Han har set, hvordan klassiske, undersøgende medier er blevet presset væk fra kvalitet til hurtighed til en situation, hvor falske historier får plads på deres platforme. Han var medstifter af mediet SixthTone i 2016, som var et forsøg på at nuancere den engelsksprogede debat om Kina. Men han vurderer, at det ikke har været nok

- Det hjælper ikke at producere god, sund, økologisk mad, hvis det ikke er det, folk vil have, siger Wei.

Wei og hans hold af frivillige faktatjekkere kan ikke røre ved alle historier. (Foto: Philip Roin)

- Fundamentet til et godt samfund ligger i god oplysning og det føler jeg ikke, vi har. Fundamentet er snarere ved at kollapse.

Youju er et forsøg på at forstærke fundamentet ved at møde læserne, hvor de er. Men det er fyldt med politiske faldgrubber i Kina.

Rygter og politik

Før fake news hed fake news i Kina, hed det yaoyan. Yaoyan betyder rygter og er en strafbar forseelse med en strafferamme på op til 15 år. Selvom et anti-rygte medie ville passe bedre ind i det kinesiske marked, hold Wei fast i fakta tjek-formatet, fordi han mente, et ord som ”rygter” er blevet lige så politiseret i Kina, som ”fake news” er blevet det i vesten.

- Muligheden for at dementere et rygte ligger hos regeringen og de statsejede medier, så det kan vi ikke udfordre, siger Wei.

I stedet er det et spørgsmål om at se, hvad der populært på de kinesiske platforme, og så prøve at møde læserne der.

En storskærm viste den kinesiske præsident Xi Jinping i Beijing. (Foto: TINGSHU WANG)

I vesten er Facebook blevet storsponsor af faktatjeknetværk, men i Kina kan Wei ikke få støtte fra de store tech-selskaber til faktatjek på samme måde. Hvad der er falskt er politisk, og de kinesiske platform-selskaber som Bytedance og Tencent er nervøse for at komme til at støtte projekter, som de kan komme i problemer for selv senere.

Wei og Youju skal have en pletfri baggrund, hvis de ikke skal lukkes ned. Ingen associationer eller sponsorater kan komme på tale, så kinesiske læsere må fortsat bero sig Weis, Wangs og de andre frivilliges ildhu for at komme et skridt tættere på, hvad der rigtigt og falskt.