Farvel til tobarnspolitikken: Nu må kinesiske par få tre børn

Kina vil sætte gang i befolkningstilvæksten - men det er alt for dyrt at opfostre børn i Kina, lyder kritikken.

På få år har Kina gjort op med sin strikse familiepolitik, som har betydet, at familier indtil 2016 kun måtte få ét barn. Nu er det tilladte antal oppe på tre. (Foto: ROMAN PILIPEY © Ritzau Scanpix)

Snart kan kinesiske familier igen få lov til at have noget, der minder om en hel lille børneflok. I hvert fald ændrer Kina nu sin strikse tobarnspolitik og giver par lov til at få op til tre børn.

Det oplyser det statslige, kinesiske nyhedsbureau Xinhau ifølge flere internationale medier.

Xinhau oplyser, at beslutningen er blevet truffet under et møde anført af præsident Xi Jinping i Kinas magtfulde politbureau.

- At tilllade par at få tre børn, samtidig med implementeringen af relevant støtte, vil hjælpe med at forbedre landets befolkningsstruktur, aktivt skabe balance til den aldrende befolkning og sikre landets fordele, når det kommer til menneskelige ressourcer, lyder det ifølge BBC i Xinhaus rapport fra mødet.

Laveste vækst i årtier

Beslutningen kommer, efter at en folketælling for nyligt viste, at Kinas befolkning i de seneste 10 år er vokset langsommere end i flere årtier. Fra 2016 til 2020 faldt antallet af nyfødte fra 18 millioner til 12 millioner. Ifølge Reuters er det det lavest antal registrerede fødsler i Kina siden 1950’erne.

Journalister i kø for at få en kopi af Kinas folketælling. Folketællingen bliver foretaget hvert tiende år, og syv millioner folketællere gået dør til dør overalt i Kina. (Foto: Thomas Peter © Ritzau Scanpix)

Fødselsraten har været jævnt faldende siden midten af 1980'erne - få år efter, at Kina i 1979 indførte etbarnspolitikken, der netop havde til formål at lægge en dæmper på befolkningstilvæksten.

Frygten er, at det fortsatte fald vil komme til at skabe store problemer for Kinas økonomi, da en stadig større del af befolkningen vil forsvinde ud af arbejdsmarkedet, mens arbejdsstyrken vil blive mindre og mindre.

Den strenge familieplanlægningspolitik har også skabt en ubalance i kønsfordelingen i Kina, hvor man historisk set har foretrukket drengebørn frem for piger. Det har blandt andet betydet, at landet står med en overvægt af flere millioner ugifte mænd.

I slutningen af 2015 hævede man politikken fra ét til to børn per par for at forsøge at sætte skub i fødselsraten. Det gav kortvarigt en stigning i antallet af nye kinesiske statsborgere, men fødselsraten er siden fortsat med at falde.

For dyrt at få børn

Flere kommentatorer kalder beslutningen for positiv, men peger samtidig på, at det ikke er tobarnspolitikken, men derimod Kinas høje leveomkostninger, der får kineserne til at være tilbageholdende med at få flere – hvis overhovedet nogen børn.

- Hvis en ændring af politikken var alt, der skulle til, så var fødselstallene allerede begyndt at stige, efter Kina i 2016 ændrede reglerne fra et til to børn. Det fundamentale problem er, at leveomkostninger er for høje og presset på Kinas unge er for stort, siger Hao Zhou, seniorøkonom ved Commerzbank i Asien, til Reuters.

Heller ikke tilbage i 2016 gjorde ændringen det store indtryk på de kinesiske familier, der også dengang kæmpede med at få råd til flere børn.

At hæve grænsen alene vil stadig ikke ændre det regnestykke, lyder kritikken efter dagens udmelding fra Kinas ledelse. En effektiv politik bør i stedet sikre mere social støtte og velfærd til børnefamilier:

- Jeg føler slet ikke, at tiltaget anerkender grundene bag det faldende antal fødsler. Folk holder sig ikke tilbage på grund af tobarnspolitikken, men på grund af de utroligt høje omkostninger, der er ved at få børn i dagens Kina. Husleje, fritidsaktiviteter, mad, udflugter, det hele løber hurtigt op, siger Yifei Li, som er sociologi ved Universitetet i Shanghai, til Reuters.

Også på sociale medier har udmeldingen fået en kølig modtagelse, hvor mange ifølge Reuters skriver, at de knap nok ville have råd til at få bare et eller to børn.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk