Premierminister Tsipras udskrev valg før tid, efter at hans parti, Syriza, tabte med næsten ti procentpoint i forhold til oppositionen ved valget til Europa-Parlamentet i maj.

Og det på trods af, at Syriza slet ikke var ved magten, da landet blev kastet ud i en gældskrise af dimensioner i 2009, efter at tidligere politiske ledere havde fiflet med de græske nøgletal.

Faktisk var det konservative oppositionsparti, der i dag ser ud til at genvinde magten, det ene af to partier, der skiftevis sad på magten i Grækenland i årene, der ledte op til gældskrisen.

Det andet parti var det socialdemokratiske parti Pasok, der i dag er en skygge af sig selv og har skiftet navn.

Når det i dag ventes, at premierminister Alexis Tsipras alligevel taber valget stort, skyldes det en række andre faktorer, som du kan læse om herunder.

Premierminister Alexis Tsipras vandt parlamentsvalget i Grækenland i januar 2015 på løfter om et opgør med EU.

De internationale kreditorer havde siden 2010 krævet skrappe reformer i Grækenland til gengæld for de milliardlån, der blev udstedt for at undgå en græsk statsbankerot, der også ville have væltet tyske, franske og andre europæiske banker omkuld.

Efter fem hårde kriseår med demonstrationer i gaderne, nedgang i løn og pension og en ledighed på 28 procent, stemte grækerne Syriza til magten.

Det skete i håb om nye tider med mindre korruption, færre nedskæringer og bedre vilkår for landets fattigste.

Men premierminister Tsipras leverede ikke det lovede opgør med "trojkaen", Den Europæiske Centralbank, Europa-Kommissionen og Den Internationale Valutafond, der forhandlede og overvågede låne- og spareplanerne med Grækenland.

Et halvt år efter valget i juli 2015 indgik Tsipras selv Grækenlands tredje låne- og sparepakke med kreditorerne.

Det blev den første store mavepuster til vælgerne på venstrefløjen, der efterfølgende kunne se deres regeringsleder gennemføre skattestigninger, pensionsnedskæringer og besparelser i det offentlige, akkurat som sine forgængere.

Ikke desto mindre blev Tsipras genvalgt i september 2015, da han udskrev valg for at få bekræftet sit mandat.

Det skyldtes blandt andet, at mange hellere ville give Alexis Tsipras en reel chance som ny leder frem for at stemme på de gamle partier, der havde ført grækerne ind i, men ikke ud af, krisen, skriver den politiske kommentator og redaktør af Macropolis Nick Malkoutzis.

Alexis Tsipras havde derefter fire år til at overbevise vælgerne, men har mistet opbakningen fra næsten en million undervejs: 2,2 millioner stemte på Syriza i januar 2015, 1,9 millioner i september 2015 og 1,3 millioner ved Europa-Parlamentsvalget for halvanden måned siden.

Ifølge Nick Malkoutzis har Tsipras hverken leveret på løftet om mindre korruption og mere gennemsigtighed i det græske magtapparat og altså heller ikke holdt sine økonomiske løfter.

Derudover har han formentlig mistet stemmer på en række dårlige sager, herunder håndteringen af de fatale skovbrande på kysten nær hovedstaden Athen i sommeren 2018.

Brandene kostede omkring 100 grækere livet, og 20 myndighedspersoner er anklaget for forsømmelse og uagtsomhed i forbindelse med brandene.

Også den historiske navneaftale med nabolandet har formentlig kostet stemmer i det nordlige Grækenland.

Premierminister Alexis Tsipras indgik i januar en historisk navneaftale med nabolandet, der nu hedder Nordmakedonien.

Mange grækere er imod, at den tidligere jugoslaviske republik har fået lov til officielt at bruge ordet Makedonien i sit navn.

For Makedonien er også navnet på Grækenlands største region i nord, hvor landets næststørste by, Thessaloniki, ligger.

"Håbet er på vej", lød Syrizas valgslogan tilbage i 2015.

Men fire et halvt år senere lader vælgerne til at synes, at håbet findes hos det konservative parti Nyt Demokrati.

Den mand, der i dag står til at blive valgt som ny græsk premierminister, er Kyriakos Mitsotakis, Nyt Demokratis leder.

- Magt er ikke målet; det er bare et redskab til at gøre befolkningens liv bedre, sagde Kyriakos Mitsotakis fra talerstolen til sine vælgere i Athen tidligere på ugen.

Han har sagt, at han vil puste nyt liv i økonomien og lægge fortiden bag sig, og hvis det lykkes Mitsotakis at få absolut flertal i parlamentet, vil det umiddelbart ligne en stabilitet i græsk politik, ligesom før krisen brød ud.

Opgaven for en ny, græsk leder er dog et stykke ad vejen den samme som under krisen: Der skal skabes reformer.

For selvom der ikke er nogen binding i forhold til tidligere tiders låne- og spareprogrammer, er der stadig et håb om, at kreditorerne eftergiver en del af den massive græske gæld.

Og det vil kun ske, hvis de græske ledere - uanset om det er med venstrefløjen eller højrefløjen ved roret - leverer resultater.