FEM ÅR EFTER Tsunamien i Japan - se billeder fra dengang og nu

Japan blev for fem år siden ramt af en tsunami, der tog livet af 20.000 personer.

  • Byen Rikuzentakata ved amtet Iwate. Til venstre ses området i 2011 - til højre i 2016. (Foto: Kyodo)
  • Byen Miyagi var den by, der blev hårdest ramt af tsunamien. Her døde flere end 8.000 mennesker. Øverst ses området i 2011 - nederst i 2016. (Foto: Kyodo)
  • Byen Natori i Miyagi-distriktet. Til venstre ses området i 2011 - til højre i 2016. (Foto: Kyodo)
  • I Fukushima udviklede naturkatastrofen sig til en voldsom atom-katastrofe. Øverst ses området i 2011 - nederst i 2016. (Foto: Kyodo)
  • Byen Iwaki i Fukushima-distriktet blev blandt mange andre byer evakueret af frygt for atomudslip. Øverst ses området i 2011 - nederst i 2016. (Foto: Kyodo)
  • Byen Onagawa i Miyagi-distriktet. Øverst ses området i 2011 - nederst i 2016. (Foto: Kyodo)
  • Den hårdt tsunami-ramte by Kesennuma i Miyagi-distriktet. Øverst ses området i 2011 - nederst i 2016. (Foto: Kyodo)
  • Higashimatsushima i Miyagi-distriktet. Til venstre ses området i 2011 - til højre i 2016. (Foto: Kyodo)
  • Opbygningsarbejdet er stadig i gang i Yamada i Iwate-distriktet. Øverst ses området i 2011 - nederst i 2016. (Foto: Kyodo)
1 / 9

Det var hen ad eftermiddagen den 11. marts 2011, da Japan bliver ramt af et jordskælv, der målte 9.0 på richter-sakalen. Det var det største jordskælv, der nogensinde har ramt Japan.

Efter jordskælvet fulgte en tsunami, der rejste sig ti meter over havets overflade. Den skyllede ind over Japans nordøstlige kyst tre timer efter jordskælvet.

Et par timer senere blev landet ramt af to kraftige efterskælv. Endnu et efterskælv ramte dagen efter - ikke langt fra atomkraftværket Fukushima-Daiichi.

Se optagelser i videoen herunder

Af frygt for radioaktivt udslip blev 200.000 mennesker evakueret fra deres hjem i en radius på 20 kilometer fra atomkraftværket.

I de følgende timer og dage udviklede katastrofen i Fukushima sig.

Der opstod brint-eksplosioner, og kølesystemet gik i stå. Den 14. marts skete en brint-eksplosion i reaktor 3, som sårede 11 personer.

Der opstod brande i en anden reaktor, og myndighederne kæmpede for at holde katastrofen under kontrol indtil den 16. marts.

Mens atom-katastrofen udviklede sig, fandt myndighederne tusinder af lig, der var skyllet op på strandene efter tsunamien. 50.000 soldater ledte efter døde, savnede og sårede.

Den 24. marts 2011 justerer myndighederne tabstallene. 26.000 mennesker forventes at have mistet livet i katastrofen.

Facebook
Twitter