Fem grafikker der forklarer klimaforandringerne

Klimaaktivister og NGO’er forsøger at presse politikerne til en aftale i Paris. Her er grafikkerne, der viser hvorfor.

Verden mødes i disse dage til klimatopmødet COP21 i Paris. Gøres der ikke noget ved klimaet nu, så vil endnu mere is på Arktis smelte. (Foto: Nick Cobbing)

Der går sjældent et år, uden der skrives om nye klimarekorder. For både temperaturer, havstigninger og vores udledning af kuldioxider er på himmelflugt.

Det bliver varmere

Det er således spået, at 2015 bliver det hidtil varmeste år i verden nogensinde. Konstateringen står organisationer som The World Meteorological Organization og FN bag.

Tendensen bekræftes ved at kaste et kig på temperaturudviklingen i verden de seneste 135 år, som ses herunder.

Hvorfor sker det?

Når vi brænder fossile brændstoffer, sker der et stort udslip af gasser – herunder CO2. Gennemsnitskoncentrationen af CO2 blev i år målt til det højeste niveau nogensinde. Det signalerer, at udviklingen kun går mod, at vi stadig udleder flere drivhusgasser.

Langt de fleste af verdens førende forskere har sat lighedstegn mellem vores udledning af gasser og de temperaturstigninger, vi har set.

Hvad er konsekvensen?

Temperaturstigningerne er med til at få blandt andet iskappen på Grønland til at smelte. Det smeltede is flyder ud i havet og får det til at stige.

Havstigningerne anses som en betydelig trussel mod verdens kystområder. Flere ø-samfund er i fare for at forsvinde, ligesom lavtliggende lande risikerer, at inddæmmede områder forsvinder.

Som det ses på grafen herunder, er det også kun gået én vej med vandstanden i verdenshavene.

Hvad betyder det for Danmark?

Selvom havstigningerne kan synes små, når de stilles op som et gennemsnit på verdensplan, så er der stor forskel på, hvor meget havet stiger i de forskellige dele af verden. Det afhænger af flere regionale faktorer, men forskere fra blandt andet Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet konkluderede i sommer, at havene i Nordeuropa kan stige med helt op til 1,5 meter i det her århundrede.

En sådan stigning i havets vandstand vil gå ud over Amager, hvor den vestlige del af øen vil blive oversvømmet, som det ses på kortet herunder.

(Screendump fra Naturstyrelsens kortfunktion).

Men også Limfjorden i Nordjylland vil i så fald gå over sine bredder.

(Screendump fra Naturstyrelsens kortfunktion).

Begge kort er uddrag fra Naturstyrelsens kortapplikation, hvor man kan simulere en havstigning på 1,5 meter ved at trykke her.

Hvordan bliver vejret så?

Frem mod 2100 vil temperaturen stige med mellem 1,2 og 3,7 grader, alt afhængigt af hvad der nu bliver gjort for at bremse klimaforandringerne.

Og det vil betyde, at vi får mildere vintre med færre frostdøgn, flere tropenætter samt længere og voldsommere hedebølger, forklarer DR’s klimaekspert, Jesper Theilgaard.

Herunder er et sammendrag af, hvordan vejret kommer til at se ud i år 2100, hvis altså ikke deltagerne på klimatopmødet i Paris kan blive enige om at lave klimareguleringer.

Facebook
Twitter