Fem skoleskyderier, der rystede USA

Det seneste skoleskyderi er blot et af mange, der hvert år koster børneliv i USA.

En af de største skoleskyderier satte gang i March for Our Lives-bevægelsen, der kæmper for nye våbenlove i USA. (Foto: Jim WATSON © Ritzau Scanpix)

I går mistede mindst 19 børn livet i den tragiske massakre på Robb Elementary School i Uvalde i den amerikanske delstat Texas.

I flere timer ventede bekymrede forældre på at høre, om deres børn, der skulle have nydt en af de sidste skoledage inden sommerferien, ville vende hjem igen.

Gårsdagens skyderi står langt fra alene. Siden nytår har der været 27 skoleskyderier i USA. Her er fem skoleskyderier, der har udløst protester mod våbenlovgivningen.

Santa Fe High School shooting - Santa Fe, Texas

I alt blev otte studerende og to lærere dræbt under skoleskyderiet ved Santa Fe High School. (Foto: JONATHAN BACHMAN)

Klokken halv otte fredag den 18. maj 2018 åbnede den formodede gerningsmand ild på Santa Fe High School i Santa Fe i Texas.

Ifølge øjenvidner startede skyderiet i et af skolens billedkunstlokaler og førte til, at otte elever og to lærere mistede livet. Den formodede gerningsmand er en 17-årig elev på skolen og hedder Dimitros Pagourtzis.

Ifølge myndighederne var det gerningsmandens plan at begå selvmord efter angrebet, men han ombestemte sig. Ifølge skolen havde der ikke været nogle tegn på, hvad den formodede gerningsmand havde planlagt.

Den 17-årige havde tilstået i en sandsynlighedserklæring, at han skånede dem, som han kunne lide, og var gået efter at skyde dem, som han ikke kunne lide, beretter CNN.

I alt dræbte gerningsmanden ti mennesker og sårede 14.

Selvom det er fire år siden, at den formodede gerningsmand blev taget af politiet, har han ikke kunnet få en dom endnu, da han ifølge en klinisk undersøgelse ikke er i stand til at være i en retssag.

Den daværende amerikanske præsident Donald Trump sagde i en tale, at "det her har stået på i alt for lang tid i vores land" og at hans "administration vil gøre alt i sin magt for at beskytte landets studerende, sikre skolerne og gøre alt, hvad de kan for at holde våbene ude af hænderne på dem, der kan gøre skade på sig selv eller andre."

Et af hans forslag til at gøre skolerne mere sikre var blandt andet at udstyre flere lærere med våben.

Marjory Stoneman Douglas High School shooting - Parkland, Florida

Skoleskyderiet ved Marjory Stoneman Douglas High School startede bevægelsen "March for Our Lives", der kræver strengere våbenlove. (Foto: Aaron P. Bernstein)

Den 14. februar 2018 trådte Nikolas Cruz ind på sin skole. Han var iført en bordeauxrød T-shirt med skolens logo og havde en rygsæk hængende på skuldrene og en sort sportstaske i den ene hånd. Ingen kunne på det tidspunkt vide, at han havde fyldt sin rygsæk med magasiner til den halvautomatiske riffel, som han havde liggende i den sorte taske.

Den 19-årige elev satte sig i en trappeopgang ved hallerne til de førsteårsstuderende på skolen. Et øjenvidne mødte ham derinde, hvor gerningsmanden advarede om, at "han hellere måtte skynde sig ud derfra, fordi det her bliver ubehageligt." Eleven løb ud og advarede nogle af skolens lærere.

Men kort efter stod Nikolas Cruz i hallen på førstesalen og skød mod elever. På under to minutter havde han dræbt 11 mennesker og såret 13. Herefter fortsatte han op på anden sal, hvor han også skød, men ikke ramte nogen. På den tredje og sidste sal, skød og dræbte han yderligere seks mennesker og sårede fire.

Hans angreb varede omkring fire minutter og efterlod 17 døde.

Efter angrebet i Parkland startede en af de største demonstrationer mod den amerikanske våbenlovgivning. March for Our Lives-bevægelsen blev ledet af studerende ved Marjory Stoneman Douglas High School og omkring 1,2 til 2 millioner mennesker marcherede for en strammere våbenlovgivning i USA.

En af bevægelsens ønsker er et universelt baggrundstjek på salg af alle våben og et andet er at hæve mindstealderen for at købe våben til 21 år.

Sandy Hook Elementary School shooting – Newton, Connecticut

12 piger, otte drenge og seks voksne kvinder blev dræbt under skoleskyderiet ved Sandy Hook Elementary School i 2012. (Foto: Mike Segar © Scanpix Denmark)

Angrebet på Sandy Hook Elementary School var et af de største skoleskyderier i USA. Skolen husede på daværende tidspunkt omkring 456 børn, der gik i børnehave og op til fjerde klassetrin.

Den 14. december 2012 skød den 20-årige Adam Lanza sin egen mor fire gange i hjemmet med et våben, som hun havde købt. Derefter samlede han flere våben, som moren havde købt og kørte i hendes bil hen til skolen.

Da han ankom til skolen begyndt han at skyde mod døren og blev mødt af skolens rektor og en skolepsykolog. Han dræbte begge ved at skyde dem og fortsatte videre ind i skolen.

Her gik han ind i et klasseværelse, hvor han skød en lærer og 14 børn. Herefter fortsatte han ind i et andet klasselokale, hvor en underviser havde gemt sine elever i et skab. Hun prøvede at aflede ham ved at sige, at eleverne befandt sig et andet sted, men han skød både hende og seks børn, der prøvede at flygte fra deres gemmested.

I alt dræbte han 26 mennesker og endte med at skyde sig selv.

Ovenpå det massive skoleskyderi sagde den daværende amerikanske præsident Barack Obama, at han ville bruge alle sine kræfter på at forhindre yderligere masseskyderier. Inspireret af angrebet kom lovforslaget "Assault Weapons Ban of 2013" til afstemning i senatet.

Med lovforslaget ville det blive forbudt at sælge mere end 150 skydevåben og magasiner med flere end 10 skud. Selvom der var en stor offentlig opbakning til lovforslaget, blev det nedstemt i Senatet. Det samme blev flere lignende lovforslag efterfølgende.

Virginia Tech shooting – Blacksburg, Virginia

Gerningsmanden havde tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling, fordi hans bofælle var bekymret for, om han ville begå selvmord. (Foto: CHRIS KEANE © Scanpix Denmark)

På universitetet Virginia Tech i Blacksburg i Virginia blev i alt 33 mennesker dræbt i et skoleskyderi. Gerningsmanden Seung Hui Cho var studerende på universitetet og havde tidligere haft flere udfordringer med sin mentale sundhed ifølge skolen. I 2005 havde han været indlagt på psykiatrisk afdeling på et hospital, men havde efter 2005 ikke kontakt til nogen form for psykiatrisk behandling.

Den 16. april 2007 omkring klokken 7.15 om morgenen skød og dræbte han to personer ved et kollegie. To timer senere sendte han en pakke med et manifest samt fotos og videoer af sig selv til det amerikanske medie NBC news.

Heri forklarede han, at han følte sig nødsaget til at begå skyderiet.

Kort efter det fortsatte han sit angreb på skolen, hvor han dræbte 30 mennesker. 17 blev såret og flere fik skader, da de forsøgte at flygte fra skolen - blandt andet ud ad vinduerne.

Da politiet stormede bygningen omkring klokken 10, tog Cho sit eget liv.

Angrebet var det dødeligste masseskyderi i moderne amerikansk historie indtil 2016, hvor 49 mennesker blev dræbt i et skyderi i en natklub i Orlando, Florida.

Angrebet startede igen en debat om våbenloven i USA, men satte også fokus på huller i systemet for mental sundhed.

Columbine High School – Littleton, Colorado

Gerningsmændene havde placeret to propanbomber i kantinen, der ikke sprang. Hvis de var sprunget havde dødstallet været langt højere, lød det fra lokale myndigheder. (Foto: Jeff Mitchell © Scanpix Danmark)

Omkring klokken 11.19 tirsdag den 20. april 1999 trådte to unge mænd ind på deres skole med hver deres halvautomatiske rifler og pistoler.

De to gerningsmænd, Eric Harris på 18 år og Dylan Klebold på 17, havde placeret to propanbomber i kantinen, der var sat til at gå af klokken 11.17. De havde planlagt at stå ved udgangene og skyde dem, der flygtede ud. Men da bomberne ikke sprang, gik de ind på skolen og begyndte at skyde i kantinen og skolens bibliotek.

På under 20 minutter dræbte de to 12 medstuderende og en lærer og sårede 21. Efter en skududveksling med politiet skød de unge elever sig selv.

Ingen ved, hvorfor de to mænd skød flere af deres medstuderende, men drabene satte gang i en stor national debat om, hvordan man skulle stoppe skoleskyderier.

Flere skoler i USA indførte en "nul-tolerance"-politik over for trusler om vold fra elever.

Nogle af ofrenes familier prøvede efterfølgende at føre retssager mod skolen og politiet, men de fleste sager blev ikke godkendt til retsbehandling.