Fem spørgsmål og svar: Derfor giver Cohen-sagen Donald Trump alvorlig hovedpine

Donald Trumps rådgivere frygter, hvad hans advokat, Michael Cohen, ligger inde med af viden.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og Michael Cohen har i mange år været tætte. (Foto: Simone Cecilie Møller © DR Nyheder)

Det skabte overskrifter verden over, da Michael Cohen i april fik ransaget sit kontor, sit hotelværelse og sit private hjem af FBI.

For det første var der tale om den amerikanske præsident, Donald Trumps, personlige advokat og problemknuser.

For det andet er det langt fra hverdagskost, at de amerikanske myndigheder får lov til at få fingrene i dybt fortrolige oplysninger, som er blevet udvekslet mellem en advokat og en klient.

Donald Trump har da også kaldt det "en heksejagt" og et direkte angreb på alle de principper, som USA er bygget på.

Men ifølge iagttagere kan efterforskningen af Michael Cohen potentielt blive mere skadelig for Donald Trump end den Rusland-undersøgelse, som lige nu er ved at blive udført.

Men hvorfor er Michael Cohen overhovedet blevet en politisk hovedpine for Donald Trump?

DR Nyheder giver dig her svaret på de fem vigtigste spørgsmål om sagen.

Michael Cohen begyndte at arbejde for Donald Trump i 2006. (Foto: Mary Altaffer © Scanpix)

Hvorfor er Michael Cohen overhovedet kommet i søgelyset?

Michael Cohen har i mange år arbejdet som Donald Trumps personlige advokat og go to-guy, når noget skulle fikses, og han har derfor været en del af præsidentens allertætteste og mest loyale inderkreds.

Han levede stort set uden for offentlighedens søgelys, indtil januar i år hvor sagen om pornoskuespilleren Stephanie "Stormy Daniels" Clifford begyndte at rulle. 

Hun påstår, at hun havde en affære med Donald Trump tilbage i 2006 – noget som præsidenten selv afviser.

Og kort inden præsidentvalget i 2016, hvor Donald Trump var den republikanske kandidat, var hun klar til at sælge sin historie til pressen.

For at undgå det indgik Michael Cohen på vegne af Donald Trump en fortrolighedsaftale med Stormy Daniels.

Hun fik 130.000 dollar for at holde mund, og i januar i år oplyste Michael Cohen så, at han selv havde betalt hende pengene – og at hverken Donald Trump, hans præsidentkampagne eller hans organisation havde været inde over selve betalingen eller havde betalt ham tilbage efterfølgende. Hverken direkte eller indirekte.

Til at begynde med bakkede præsidenten op om Michael Cohens udlægning af sagen.

Men den 3. maj udtalte en af hans andre advokater, Rudy Guiliani, i et interview med Fox News, at Donald Trump ”tilbagebetalte” de 130.000 dollars til Michael Cohen.

Selvom præsidenten tidligere havde afvist, at han kendte noget som helst til betalingen, bekræftede han det efterfølgende på Twitter.

- Hr. Cohen, en advokat, modtog et månedligt forskudshonorar – der ikke kom fra kampagnen, og som ikke havde noget som helst at gøre med kampagnen – som han brugte, gennem tilbagebetaling, til at indgå en privat kontrakt mellem to parter, også kendt som en fortrolighedsaftale, skrev han.

Han understregede dog igen, at der ikke var noget hold i Stormy Daniels beskyldninger.

Ifølge Stormy Daniels fandt affæren med Donald Trump sted i 2006. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

Hvad er der galt i det?

Det er ikke noget galt i selve fortrolighedsaftalen, og det er heller ikke unormalt, at folk indgår sådanne aftaler for at lægge låg på en sag.

Tag bare alle de historier, der dukkede op i kølvandet på MeToo-skandalen. Her viste det sig, at filmproduceren Harvey Weinstein havde indgået fortrolighedsaftaler med en lang række kvinder for at få dem til at holde mund om hans overgreb.

Donald Trump understregede selv i et tweet at fortrolighedsaftaler ”er meget normale blandt berømtheder og rige mennesker”

Men i USA er der ret skrappe krav, når det kommer til kampagnebidrag.

Og hvis de 130.000 dollar kan blive opfattet som et kampagnebidrag – fordi de var med til at holde skadelige historier om kandidaten væk fra pressen – skal det ifølge de amerikanske myndigheder registreres.

Derfor kan det ende med en straffesag for den amerikanske præsident.

Både Rudy Guiliani og Donald Trump har dog understreget, at pengene, som blev overført til Michael Cohen, intet havde med præsidentkampagnen at gøre.

Derudover er spørgsmålet, hvorfor Donald Trump overhovedet valgte at indgå en fortrolighedsaftale med Stormy Daniels, hvis der ikke er hold i hendes beskyldninger.

Donald Trump mener, at ransagning af Michael Cohens kontorer og hjem strider med alt det, USA står for. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Hvorfor blev Michael Cohens kontor og hjem så ransaget?

Ransagningen fandt sted den 10. april, og det var statsanklageren i New Yorks anti-korruptionsenhed, der havde udstedt ransagningskendelsen.

Det skete på baggrund af informationer, som den særlige anklager Robert Mueller har gravet frem under sin undersøgelse af Ruslands mulige indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Det er endnu uvist, hvad de helt specifikt var på jagt efter, men de tog alt fra computere og telefoner til fysiske dokumenter med sig. Og ifølge kilder tæt på sagen ledte de blandt andet efter dokumenter om både Stormy Daniels og om Playboy-modellen Karen McDougal, som ligeledes påstår, at hun har haft en affære med Donald Trump.

Og ligesom Stormy Daniels ønskede hun også at indvie offentligheden i sine oplevelser med Donald Trump i månederne op til præsidentvalget.

Karen McDougal indgik derfor en eksklusiv aftale med det amerikanske sladderblad The National Enquirer, hvor hun blev betalt 150.000 dollar for sin historie. Michael Cohen var dog i kontakt med både sladderbladet og Karen McDougals advokat under forhandlingerne, og derfor bliver der spekuleret i, om det reelt var ham, der fik strikket aftalen sammen. 

Der kom dog aldrig en historie ud af det. Det var nemlig en såkaldt "catch and kill"-aftale, hvor et sladderblad køber en historie for så at begrave dem. Og her peger pilen ifølge magasinet The New Yorker videre på manden, der ejer sladderbladet, David J. Pecker.

Han er en af Donald Trumps gamle venner, og spørgsmålet er derfor, om han hjalp den republikanske præsidentkandidat med at lukke munden på en kvinde, som kunne have været skadelig for hans præsidentdrømme. En teori, som David J. Pecker selv har kaldt "latterlig".

Derudover var statsanklageren også på jagt efter dokumenter, der har forbindelse til den omstridte ’Access Hollywood’-optagelse, der blev offentliggjort kort før præsidentvalget.

Her kom Donald Trump med sin omstridte "grab them by the pussy"-kommentar, og det har sat spørgsmålstegn ved, om Michael Cohen har haft en finger med i at holde optagelsen væk fra offentligheden til at begynde med, og om han prøvede at undgå, at den nogensinde blev offentliggjort.

Hvorfor er sagen så unik?

Det er bestemt ikke normalt, at anklagemyndigheden får adgang til oplysninger, der ellers er beskyttet af det særlige fortrolighedsprivilegium, som eksisterer mellem advokater og deres klienter.

Det er en bøvlet proces, og en lang række myndighedsinstanser skal blåstemple beslutningen inden. I dette tilfælde var den amerikanske vicejustitsminister, Rod Rosenstein, inde over.

Og ifølge avisen The Washington Post sker det kun, hvis advokaten er mistænkt for at have været direkte involveret i en mulig kriminalsag. Derudover kræver det, at anklagemyndigheden rent faktisk vurderer, at man kan finde konkrete beviser hos den pågældende person.

Her bliver det ekstra interessant, fordi Michael Cohen samarbejdede med Robert Muellers undersøgelsesteam. Derfor må myndighederne efter alt at dømme have vurderet, at han ligger inde med dokumenter og oplysninger, som han ikke ad frivillighedens vej har lyst til at dele med efterforskerne.

Robert Mueller er blandt andet i gang med at undersøge, om russerne og Trump-holdet samarbejdede om at vinde det amerikanske præsidentvalg i 2016. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)

Hvorfor kan sagen være mere skadelig for Donald Trump end Rusland-undersøgelsen?

Ifølge flere iagttagere er Michael Cohens verden en forlængelse af Donald Trumps.

Og hvis det viser sig, at Michael Cohen har brudt loven, kan pilen meget vel komme til at pege videre på den amerikanske præsident.

Derudover bliver der i de amerikanske medier spekuleret i, om de føderale myndigheder prøver at grave så meget snavs frem om Michael Cohen, så de kan presse den ellers så Trump-loyale rådgiver til et samarbejde.

Derfor er Donald Trumps juridiske rådgivere ifølge New York Times mere bange for Cohen-sagen end den Rusland-undersøgelse, der for tiden er i gang.

Donald Trumps forretningsimperium har altid været er ret lille familiefirma, hvor en kreds af loyale medarbejdere og familiemedlemmer har holdt helt tæt med oplysninger.

Men ifølge avisen frygter Donald Trumps rådgivere, hvad Michael Cohen i givet fald ligger inde med af viden.

Og hvis FBI pludselig får direkte adgang til hidtil hemmeligholdte oplysninger om de utallige tvister, som Donald Trump har været involveret i – det kan være alt fra trusler mod modstandere til betaling af hold-kæft-penge og lyssky ejendomshandler med russiske oligarker – kan det få konsekvenser for præsidenten.

I april forsøgte Michael Cohen på vegne af sig selv og Donald Trump at få overbevist retten om, at efterforskerne ikke må bruge de dokumenter, som blev beslaglagt under ransagningen. Men den anmodning blev afvist, og derfor venter alle nu på, hvad næste træk i sagen bliver.

Men Michael Cohen har flere gange understreget, at han vil forsvare sin klient til det sidste.

Michael Cohen understreger, at han fortsat vil være loyal over for den amerikanske præsident. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)
Facebook
Twitter