‘Feriesult’ i England: Den Gyldne Torsk giver skolebørn gratis mad, når politikerne ikke vil

Tusindvis af englændere deler mad ud i efterårsferien i protest mod regeringen, som ikke vil udvide ordning med gratis frokost til fattige skolebørn.

Fireårige William er en af de mange britiske børn, der får gratis mad i skolen - og nu også på 'Den Gyldne Torsk', hvor hans mor er deltidsansat. (Foto: Tinne Hjersing © DR Nyheder)

Jane Greavees tager pølser i to store håndfulde op af en kasse i fryseren og lægger dem direkte i den store friture bagved i én bevægelse. De bobler og syder.

- Så snart de er færdige, kommer jeg fiskefrikadellerne i, forklarer hun.

Hun står bag disken på ‘Den Gyldne Torsk’, en lille grillbar i den midtengelske by Sutton-In-Ashfield. Der er lidt snavset i hjørnerne, men det gør ikke noget, for det her er den lokale ‘fish and chips’-shop - eller chippie, som de siger her på egnen.

  • ‘Den Gyldne Torsk’ er Sutton-In-Ashfields lokale grillbar (Foto: Tinne Hjersing Knudsen)
  • Her kan de lokale skolebørn få stillet sulten. (Foto: Tinne Hjersing Knudsen)
1 / 2

De faste kunder kommer for at købe frokost.

Men nogle af dem spiser gratis i den her uge: Skolebørnene, der holder efterårsferie.

- Nu skal jeg vise dig det. Vi finder en lille bakke her, fylder den med pomfritter, og så kan de vælge mellem en pølse eller en fiskefrikadelle, siger 52-årige Jane Greavees og viser børnemenuen frem.

Gratis mad til sultne børn

I hele Storbritannien får børn fra trange kår et gratis måltid i skolen. Det er en ordning, der har eksisteret i årtier for at sikre, at de ikke sulter og klarer sig bedre i skolen.

De betaler ikke for maden, hvis deres forældre til sammen tjener under 61.000 kroner om året efter skat og uden offentlige ydelser. En fjerdedel af børnene i Midtengland, hvor Sutton-In-Ashfield ligger, kommer fra sådan nogle hjem.

Men der er ingen mad, når der ikke er skole, og derfor findes begrebet “feriesult”.

Vicky Street støtter budskabet om, at britiske børn ikke bør sulte. (Foto: Tinne Hjersing Knudsen)

- Jeg har det forfærdeligt på forældrenes vegne, for jeg ved præcis, hvad de går igennem. Jeg ved, at de går grædende i seng, som jeg gjorde. Så lå jeg og tænkte - hvad skal jeg gøre i morgen, hvordan kommer jeg gennem det her, siger ejeren af grillbaren, 59-årige Vicky Street.

Hun er alenemor til tre børn, som nu er voksne. Hun arbejdede med rengøring, var dagplejemor og fik velfærdsydelser fra staten. Men pengene gik til at betale af på lånet i huset og mad til børnene. Hun gik selv sulten i seng.

- Det er mange år siden, men jeg ved, hvordan det er. Det må være værre nu med corona og det hele, siger Vicky Street.

Mister appetitten

Ved kasseapparatet står Ruth Nicholson på 35 år. Hun hilser på kunderne i en tone, der er mindst en oktav højere, end den hun normalt snakker i. Alle bliver kaldt forskellige varianter af “skatter” - love, doll, hun, darling eller my lovely.

Ruth Nicholson ved godt, hvordan det er at skulle gå sulten i seng. (Foto: Tinne Hjersing Knudsen)

De første kunder i dag er hendes mand og deres søn, den yngste af tre. De får alle tre gratis mad i skolen. Familien lever af det, Ruth Nicholson tjener på deltid i grillbaren plus et tilskud fra staten.

- Det er helt bestemt svært at få enderne til at mødes, men vi kommer gennem det. Og det er sådan, at hvis vi ikke har meget mad, så spiser børnene, og vi gør ikke, siger hun.

De har været hjemløse et par gange, men bor nu i et hus ikke langt derfra. Da corona lukkede landet helt ned i foråret, fik de dækket 66 procent af deres indkomst. Men regningerne fik de ikke rabat på, så i en periode stod det så slemt til, at Ruth Nicholson måtte skrive ud på Facebook og spørge, om nogen havde mad, de kunne undvære.

- Det er altid sidst på måneden, det er værst. Jeg var nødt til at spørge Vicky i går, om jeg kunne få et forskud på min løn, så vi kunne komme igennem den her uge og betale for gas og el, siger hun.

Mad er der som regel heller ikke meget af den sidste uge, inden lønnen kommer ind.

- Men når man er i den situtation, så mister man alligevel appetitten for at være ærlig, siger Ruth Nicholson.

Kampagne af kendt fodboldspiller

I januar viste en optælling, at 1,4 millioner engelske børn fik gratis skolemad. Så ramte pandemien, og ifølge tænketanken the Food Foundation har yderligere 900.000 børn søgt om at få det statsbetalte måltid.

Det fik Marcus Rashford, en 22-årig fodboldspiller fra storklubben Manchester United, der voksede op i fattigdom, til at gå ind i sagen. Han startede kampagnen “Intet barn skal sulte” og stillede et borgerforslag om at udvide skolemadsordningen.

Marcus Rashfords kampagne mod fattigdom

  • Den engelske topfodboldspiller har siden foråret arbejdet for at udvide ordningen med gratis skolefrokost til fattige børn i England.

  • Han er selv vokset op under trange kår og var afhængig af gratis skolemad som barn.

  • Hans kampagne sørgede for, at børnene fik gratis mad i sommerferien, selvom børnene ikke var i skole.

  • Mere end en million briter har skrevet under på hans borgerforslag om at sørge for mere gratis mad til børn fra lavindkomstfamilier.

  • Et stort flertal af konservative politikere har stemt forslaget ned.

Spillerens Twitter-profil flyder over med både tiltag og støtteerklæringer:

Også rivalerne fra Liverpool roser Manchester United-spilleren:

Det fik over en million underskrifter og kom til afstemning i Underhuset - hvor et stort flertal af de konservative medlemmer stemte det ned.

Med udsigt til en efterårsferie med tomme maver i lokalområdet besluttede ‘Den Gyldne Torsk’ at dele gratis mad ud i protest mod regeringen inspireret af Rashford.

- Vi har masser af fattige folk i det her land. Der er bare det, at regeringen ser det ikke, vel? De går ikke rundt på gaden og snakker med folk. Normale folk som os. De sidder bare i deres kontorer og gør, hvad der passer dem, gør de ikke? siger Vicky Street.

Fire pund om dagen

Det har stået på i halvanden uge, og der er i gennemsnit blevet delt 30 børnemenuer ud om dagen. En af dem, der kommer hver dag, er 35-årige Louise Wilcockson. Hun er alenemor og henter to måltider til sine to sønner.

Louise Wilcockson henter gratis mad til sine to sønner. (Foto: Tinne Hjersing Knudsen)

- Det betyder, at jeg ikke skal bekymre mig om at få mad til mine sønner. Vi sparer omkring to pund per måltid, så det er næsten fire pund om dagen. Det er en kæmpe hjælp, siger hun og tilføjer:

- Det er hårde tider. Hvis du ikke har været i den situation, hvor du kæmper for at få tingene til at hænge sammen, så forstår du det ikke. Jeg synes, folk kan være hårde til at dømme.

Lidt senere kommer Carl og Jakob på henholdsvis 10 og 11 år forbi på løbehjul. De råber ind i butikken for at høre, hvad man kan få her. Det gør de, fordi mange spisesteder også deler mad ud. Så nu er der pludselig en hel menu spredt ud over hele byen at vælge fra.

De synes, pomfritter og en pølse fra frituren lyder godt, så det får de. Der kommer ikke meget mad ud af ‘Den Gyldne Torsk’, som ikke er blevet kogt i fedt.

Job forsvinder i pandemien

Tæt på lukketid kommer Katy på 11 år ind med sine tre brødre, en af dem i klapvogn. Der er tre brødre yderligere derhjemme, så de beder om syv gratis måltider i alt.

Nærmest samtidig spørger en højgravid kvinde med en cigaret i hånden ind i butikken, hvad postnummeret her er. Hun skal ringe efter en ambulance. Den kommer kort efter og stopper foran nabohuset. Vicky Street sukker og siger, at det er narkomanerne. Dem har de tit bøvl med.

Det er en gammel mine- og industriby, men det meste er lukket nu. Pandemien har ikke gjort det lettere.

- Åh, der har været mange fyringer her omkring. Mange steder er lukket. Folk har mistet deres job på grund af pandemien. Så nu kæmper de for at få mad på bordet, siger Vicky Street.

I både Nordirland, Wales og Skotland har politikerne besluttet at forlænge og udvide ordningen med skolemad til at gælde coronanedlukninger og ferie.

Men i England mener den konservative regering, at det må være op til de lokale politikere at fordele de penge, de har fået i ekstra støtte til at håndtere effekterne af pandemien. Dem kan de bruge på skolemad, foreslår de. Kritikerne siger, at det gør problemet til et lotteri med postnumre.

Selv har Vicky Street ikke meget tiltro til politikerne i den her sag. Hun synes ikke, at det har været så meget anderledes, når arbejderpartiet Labour har haft magten.

- De skulle tage at komme ud af deres kontorer og komme steder som Sutton-In-Ashfield og områder her omkring, siger hun.

Der blev delt 22 gratis børnemenuer ud i dag.

Facebook
Twitter