Sverige og Finland har kurs mod Nato: 'Jeg tror, at vi i Danmark skal klappe i vores små hænder'

Inden for få uger vil Finland træffe beslutning om Nato-medlemskab, siger statsminister. Sverige følger tæt efter.

Den svenske statsminister, Magdalena Andersson, tog i dag imod sin finske kollega, Sanna Marin, i Stockholm. De to lande er i "tæt dialog" om eventuelt at søge optagelse i Nato. (Foto: 12110 Paul Wennerholm/TT © Ritzau Scanpix)

Det er et "kæmpeskred", når den svenske og finske statsminister i dag på et pressemøde talte om at ansøge om medlemskab af den vestlige forsvarsalliance Nato inden sommeren eller inden for "få uger".

Det vurderer professor Mikkel Vedby Rasmussen, ekspert i sikkerhedspolitik ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

- For de to lande er det et kæmpeskred i den måde, som de opfatter sig selv på, siger han.

- På den ene side har de været en slags Nato-hangarounds i mange år - de har trænet med Nato-lande og udviklet deres forsvarssystemer i samarbejde med Nato - men på det politiske plan har de holdt en vis afstand.

- Nu søger de så medlemskab i klubben, siger Mikkel Vedby Rasmussen, der derpå skifter fra en rockermetafor til en bryllupsmetafor:

- Man kan sige, at Sverige og Finland har været forlovet med Nato i lang tid, men nu når de så frem til alteret.

Finsk statsminister: 'Uger, ikke måneder'

På et fælles pressemøde i den stockholmske forårssol i dag fortalte både den svenske og den finske statsminister, hvordan krigen i Ukraine har sat gang i nye overvejelser om at slutte sig til forsvarsalliancen, som Danmark har været medlem af siden 1949.

- Alt forandrede sig, da Rusland invaderede Ukraine. Folks opfattelse skiftede meget dramatisk både i Finland og i Sverige, sagde den svenske statsminister Magdalena Andersson.

Hendes finske kollega er klar til at at sætte turbo på afgørelsen, om Finland skal sende en ansøgning om optagelse afsted.

- Jeg vil ikke give en præcis tidsplan, for hvornår vi vil træffe vores beslutning, men jeg tror, at det vil ske ret hurtigt. Inden for uger, ikke måneder, sagde Sanna Marin.

I dag modtog det finske parlament en rapport på 49 sider, der analyserer landets muligheder, nu hvor den store russiske nabo har invaderet et andet naboland, Ukraine.

De finske politikere skal diskutere mulighederne efter påske.

Hos svenskerne går det umiddelbart lidt langsommere. En lignende rapport skal først afleveres til de svenske politikere i slutningen af maj.

Men ifølge statsminister Magdalena Andersson, der er partileder for de svenske socialdemokrater, kan rapporten komme tidligere.

- Man skal ikke haste sådan en beslutning. Man skal tage overvejelserne meget seriøst, sagde hun.

- Omvendt ser jeg heller ikke en pointe i at forsinke analyserne. Vi har også et valg i september, så vi vil også naturligvis gerne have fokus på det senere på året, sagde Magdalena Andersson.

Korrespondent: Svenskerne skal bruge mere tid

Ifølge Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent på Berlingske, er det ikke tilfældigt, hvis svenskerne umiddelbart virker mere tøvende end finnerne.

- For Finland er det her et sikkerhedsspørgsmål. De har erkendt, at de har en stor nabo, som de troede, at de kendte, det gjorde de bare ikke på den måde, som russerne nu opfører sig, siger han.

Han vurderer, at "løbet er kørt" i Finland, hvor både statsminister Sanne Marin, præsident Sauli Niinistö og et flertal i befolkningen og partierne hælder til et Nato-medlemskab.

Men for svenskerne handler det i høj grad også om indenrigspolitik.

- De har et Socialdemokrati, som er vokset ud af en neutralitet i en periode med tidligere statsminister Olof Palme, som var hele verdens store moralske udenrigsminister.

- Derfor er det for Socialdemokratiet svært at gå ind fra Nato. Det kommer - det skal man ikke være i tvivl om - men det kommer til at tage nogle uger mere, siger Peter Suppli Benson.

Der var store smil, da Sveriges statsminister Magdalena Andersson i dag (t.v.) tog imod Finlands statsminister Sanna Marin i Stockholm. (Foto: 12110 Paul Wennerholm/TT © Ritzau Scanpix)

Professor: Danmark skal klappe i hænderne

Medlemskab af Nato vil ifølge den finske rapport sikre, at landet har opbakning fra andre Nato-lande, hvis Rusland eller andre skulle finde på at angribe, men det vil også betyde risiko for nye aktuelle trusler fra russisk side, siger statsminister Sanna Marin.

- Cyberangreb og forskellige forsøg på påvirkning. Vi skal være forberedt på forskellige ondskabsfuldheder, der kan komme fra russisk side, siger hun.

Men på længere sigt vil et finsk og svensk Nato-medlemskab dog ikke øge konflikten med Rusland, mener Mikkel Vedby Rasmussen. Snarere tværtimod.

- Nej, det har jeg svært ved at se. For det første løser det udfordringerne for Nato at skabe et troværdigt forsvar af de baltiske lande, siger han.

- Hvis Finland og Sverige er med, er det meget nemmere at forsvare de lande. Det, der for alvor har skabt usikkerhed i østersøområdet, er, at Rusland kunne spekulere i og true med at invadere de baltiske lande, og Nato ville have svært ved at gøre noget, siger han og tilføjer:

- Derfor tror jeg bare, at vi i Danmark skal klappe i vores små hænder, over at Sverige og Finland gør det her.

Samme vurdering kommer fra Peter Suppli Benson.

- Hele spillet om Østersøen er det vigtigste set med danske briller, fordi Gotland (svensk ø, red.) ligger ude midt i Østersøen og har rigtigt meget at sige for, hvordan vi kan komme over og hjælpe de baltiske lande, hvis det skulle blive nødvendigt, siger han.

Sverige og Finland fletter i diplomatisk forstand hænder, mens de har kurs mod "Nato-alteret". De to statsministre nævnte på deres pressemøde flere gange, at de er i "tæt dialog".

- Hvert land træffer jo hver sin beslutning, sagde svenske Magdalena Andersson og fortsatte:

- Som Sanna siger, den beslutning, som et land træffer, påvirker det andet land. Derfor er det også vigtigt, at vi har haft denne nære dialog de seneste par uger, og det vil fortsætte, sagde hun.

Ifølge den finske statsminister er det dog ikke nødvendigt, at svenskerne også søger optagelse i Nato-klubben samtidig med finnerne.

- Hvis du spørger mig, så ville jeg selvfølgelig foretrække, at vi træffer det samme valg med nogenlunde samme tidsplan. Men det er op til svenskerne selv at beslutte. Det er ikke noget krav, sagde den finske statsminister.