Finland og Sverige klar til at sende deres Nato-ansøgninger afsted – hånd i hånd

De to nordiske lande søger Nato-medlemskab i morgen. Men hvornår de får svar, står hen i det uvisse.

Finlands præsident, Sauli Niinisto, sammen med den svenske statsminister, Magdalena Andersson, i Stockholm i dag. (Foto: ANDERS Wiklund © Ritzau Scanpix)

I morgen vil Sverige og Finland sende deres ansøgninger om Nato-medlemskab afsted i fællesskab.

Det fortæller den svenske statsminister, Magdalena Andersson.

De to lande har kørt tæt parløb i deres Nato-sonderinger, og beslutningen om at sende ansøgningerne afsted sammen handler derfor ikke om at spare portoen.

- I Sverige og Finland er vi enige om at gå hånd i hånd gennem processen, lød det her til eftermiddag fra den svenske statsminister, der var flankeret af den finske præsident, Sauli Niinistö, under et fælles pressemøde i Stockholm.

- Dette vil sende et tydeligt signal om, at vi står sammen om fremtiden, sagde Andersson.

Dagens udmelding kommer, efter den svenske regering i går formelt besluttede at søge Nato-medlemskab.

Her til eftermiddag stemte et overvældende flertal i det finske parlament så for at indgive en finsk ansøgning til forsvarsalliancen. 188 stemte for, mens blot otte stemte imod.

Dermed var vejen banet for en historisk underskrift i Helsinki.

  • Den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, satte i dag sin underskrift (Foto: Antti Aimo-Koivisto © Ritzau Scanpix)
  • "Det føles stort og alvorstungt", lød det fra den svenske udenrigsminister, Ann Linde, da hun tidligere i dag underskrev Sveriges Nato-ansøgning. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)
1 / 2

Optimisme trods tyrkisk modstand

Kort efter den svensk-finske melding lød der opbakning fra blandt andet EU's udenrigschef, Josep Borrell, der slog fast, at landene kan se frem til fuld støtte fra EU i forhold til deres ønske om at blive en del af Nato.

Den seneste tid har en lang række Nato-lande ligeledes slået fast, at man gerne vil have Finland og Sverige med i forsvarsalliancen.

Også USA har understreget, at de nordiske lande er meget velkomne, og præsident Biden har inviteret Andersson og Niinistö til Det Hvide Hus for at diskutere deres Nato-ansøgninger på torsdag.

Mindre positivt har det dog set ud i Ankara, hvor den tyrkiske præsident Erdogan i går udtalte, at Tyrkiet ikke vil sige 'ja' til, at Sverige og Finland bliver optaget i Nato. Han beskylder de to nordiske lande for at huse kurdiske terrororganisationer.

Og det er noget af en udfordring, når alle 30 Nato-lande skal give grønt lys, før et nyt medlem kan blive optaget.

Men fra USA's side lyder meldingen, at man er optimistisk omkring at kunne finde et kompromis.

- Vi er fortrøstningsfulde om, at der bliver opnået konsensus i forhold til Tyrkiet og den svenske og finske ansøgning, lyder meldingen fra Karine Jean-Pierre, talsperson for Det Hvide Hus.

Hun siger ifølge Reuters, at der "er samtaler i gang".

Også den finske præsident lader til at være optimistisk.

- Jeg er sikker på, at vi ved hjælp af konstruktive samtaler får løst situationen, lød det tidligere i dag fra Sauli Niinistö.

DR-korrespondent Tinne Hjersing Knudsen, der dækkede det finske statsbesøg i Stockholm i dag, oplevede også en optimistisk tone fra de nordiske ledere:

Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet, peger på, at det ikke er første gang, at Tyrkiet stikker en kæp i Nato-hjulet.

Han peger på, at landet i 2009 stillede sig på bagbenene, da Anders Fogh Rasmussen i 2009 skulle udpeges som Natos generalsekretær.

Efter forhandlinger i kulisserne fandt man dog en løsning, og danskeren blev som bekendt Natos generalsekretær i sommeren 2009.

- Jeg er helt sikker på, at slutresultatet bliver, at Sverige og Finland kommer hurtigt ind i Nato, præcis som de to lande ønsker, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen.

Hvad så nu?

Når Sverige og Finland i morgen sender deres Nato-ansøgninger afsted til Bruxelles, går ansøgningsprocessen ind i en ny fase.

Her skal samtlige 30 Nato-lande tages med på råd og godkende, at man indleder optagelsesprocessen.

Dernæst følger direkte forhandlinger, hvor de to lande skal forhandle med Nato og formelt acceptere vilkårene, skriver Ritzau.

Når alle kravene er forhandlet på plads, skal de 30 lande endnu engang godkende optagelsen. Det vil i første omgang give Sverige og Finland observatørstatus ved Nato-møder, skriver nyhedsbureauet.

Men Natos sikkerhedsgaranti vil ikke gælde fuldt ud i denne periode.

Det sidste led i processen er ratificeringen i de enkelte lande, hvor alle 30 medlemmer skal stadfæste beslutningen. Det kræver som udgangspunkt grønt lys fra de enkelte landes parlamenter, men proceduren kan variere fra land til land afhængigt af deres forfatninger.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har lovet Sverige og Finland, at de kan blive optaget "hurtigt", men det vides stadig ikke, hvor hurtigt, at "hurtigt" er.

Tinne Hjersing Knudsen peger på, at der er et Nato-topmøde i slutningen af juni, der tidligere har været udset som tidspunktet, hvor man officielt ville starte ansøgningsprocessen.

- Men det, hører jeg nu, er for sent, og det kommer til at gå endnu hurtigere end det. Så det er altså en proces, der er noget elastik i, og hvor tingene i øjeblikket flytter sig rimelig meget, siger hun.