Finlands præsident trodser Putins trusler og vil have landet til at søge om Nato-medlemskab

Statsminister Mette Frederiksen er glad for den finske melding.

Den finske præsident, Sauli Niinistö (th), ønsker sammen med statsminister Sanna Marin (tv), at Finland bliver en del af Nato så hurtigt som muligt. (Foto: Markku Ulander/Lehtikuva/Ritzau Scanpix)

Det vil styrke både Finlands og Nato-landenes samlede sikkerhed, hvis finnerne bliver en del af den nordatlantiske forsvarsalliance.

Det mener både den finske præsident, Sauli Niinistö, og statsministeren, Sanna Marin, der her til formiddag har anbefalet, at Finland søger om optagelse i den nordatlantiske forsvarsalliance.

- Nato-medlemskab vil styrke Finlands sikkerhed. Som medlem af Nato vil Finland kunne styrke hele forsvarsalliancen. Finland bliver uden forsinkelse nødt til at søge om Nato-medlemskab, lyder det i en fælles pressemeddelelse.

Finland har ellers stået uden for Nato, siden alliancen blev stiftet i 1949 som følge af den kolde krig mellem Sovjetunionen og Vesten. Men Ruslands invasion af Ukraine, som heller ikke er en del af alliancen, har fået de finske politikere til at ændre kurs.

Ved invasionen stod det nemlig klart, at Nato-landene ikke vil forsvare et ikke-medlemsland som Ukraine, da det vil føre til en direkte konfrontation mellem Rusland og Vesten.

Derudover er opbakningen til et medlemskab også steget blandt befolkningen i Finland, siden krigen brød ud. Ifølge den seneste måling fra public service-stationen Yle bakker 76 procent af finnerne nu op om et Nato-medlemskab.

Sverige overvejer også medlemskab

Det finske parlament skal først godkende en eventuel ansøgning, før den kan sendes afsted. Men både præsidenten og statsministeren håber, at disse skridt "vil blive taget hurtigt i løbet af de kommende dage". Forsvarsudvalget i den finske rigsdag har allerede fastslået, at et Nato-medlemskab vil være det bedste for Finlands sikkerhed.

Det sker, selvom det russiske styre flere gange har advaret finnerne, som de deler en 1.340 kilometer lang grænse med, mod at søge om medlemskab. Men ifølge præsident Sauli Niinistö er det det russiske styre med præsident Vladimir Putin i spidsen, der nu har fået finnerne til at ændre kurs.

- I har forårsaget det her, så tag et kig i spejlet, lød det i aftes fra den finske præsident.

Derudover skal de 30 nuværende Nato-lande, heriblandt Danmark, enstemmigt sige god for en eventuel ansøgning. Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, har sagt, at han regner med en ”lynproces”, hvis der skulle lande to ansøgninger på hans bord.

Og statsminister Mette Frederiksen (S) siger her til formiddag, at Danmark "selvfølgelig vil byde Finland hjertelig velkommen i Nato", da det "vil styrke Nato og vores fælles sikkerhed."

- Danmark kommer til at gøre alt for en hurtig optagelsesproces efter den formelle ansøgning, skriver hun på Twitter.

Den finske udenrigsminister, Pekka Haavito, understreger, at det vil styrke sikkerheden i hele Norden, hvis Finland, der har en hær på 280.000 soldater, bliver optaget i Nato.

- Finlands optagelse vil styrke sikkerheden og stabiliteten i Østersøen og det nordlige Europa, siger Pekka Haavisto her til formiddag.

Forventer hurtig optagelse

Både Finland og Sverige har i årtier været nogle af Natos tætteste partnere, og det er ikke usædvanligt, at de to lande deltager på sidelinjen, når forsvarsalliancens medlemmer mødes.

Derfor er begge lande ifølge Mikkel Runge Olesen, der er seniorforsker i blandt andet Nato ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), så "tæt på at være medlemmer, som man kan komme det, uden dog at være det". Dog uden at være dækket at den såkaldte musketered, hvilket betyder, at et angreb på ét af medlemslandene betragtes som et angreb på dem alle.

- Hvis de bliver medlemmer, vil den store forandring være, at de så også er dækket af musketereden. Det er også det, der helt åbenlyst driver deres interesser for medlemskab i øjeblikket, sagde Mikkel Runge Olesen inden dagens finske udmelding.

Derfor er forventningen heller ikke, at det vil tage lang tid, før Finland og Sverige bliver optaget, hvis de altså ender med at sende ansøgninger afsted.

Store Nato-lande som USA, Tyskland og senest Storbritannien har dog slået fast, at de vil komme Finland og Sverige til undsætning, fra det øjeblik de eventuelt sender deres ansøgninger afsted, til de er blevet optaget. Det skal beskytte dem mod Rusland i den sårbare fase, der kan opstå.

Den russiske regering har endnu ikke reageret på den finske udmelding. Det har Nato heller ikke.