Fire års fængselsdom til Myanmars demokratiforkæmper er en 'parodi på retfærdighed'

Myanmars afsatte leder, den 76-årige Aung San Suu Kyi, skal fire år bag tremmer - og endnu flere domme venter.

Den 76-årige Aung San Suu Kyi har siddet i husarrest siden kuppet den 1. februar. (Arkivfoto) (Foto: © Jorge Silva, Ritzau Scanpix)

Fire år bag tremmer.

Sådan lød dommen i dag over Myanmars afsatte leder, Aung San Suu Kyi, der her til morgen blev idømt to år for at opildne til oprør mod landets militærstyre og to år for at forbryde sig mod landets corona-restriktioner.

Det oplyste unavngivne kilder i Myanmars militærstyre til flere internationale medier her til morgen.

Dagens domsafsigelser er formentlig kun de første i en række af domme, der venter demokratiforkæmperen. Hele 11 sager er nemlig blevet rejst mod Myanmars tidligere leder, siden hun og den demokratisk valgte regering blev afsat ved et militærkup i starten af februar.

Aung San Suu Kyi har erklæret sig uskyldig i samtlige anklager mod hende, som tæller alt fra ulovlig besiddelse af walkie talkier til brud på landets hemmelighedslov.

Bag lukkede døre

Sagen mod den afsatte leder har fundet sted i dyb hemmelighed. Ingen journalister eller observatører er blevet tilladt adgang, og Aung San Suu Kyis forsvarsadvokat har fået forbud mod at udtale sig til pressen.

Dagens dom kommer heller ikke som nogen overraskelse, fortæller Susanne Kempel, antropolog og Myanmar-kender, som har talt med Aung San Suu Kyis forsvarsadvokat.

- Det er ikke overraskende, hverken for ham eller andre, så han fortsætter ufortrødent, fortæller hun.

Også den afsatte præsident, Win Myint, er blevet idømt en fængselsstraf på fire år, skriver Reuters. Det er endnu uvist, om Aung San Suu Kyi, der har siddet i husarrest siden militærkuppet, nu vil blive fængslet.

Hun skal møde for retten igen den 14. december, hvor hun står overfor anklager om ulovlig besiddelse af walkie talkier under sin husarrest.

En parodi på retfærdighed

Amnesty International kalder dagens dom over den tidligere leder for et forsøg på at kvæle den folkelige modstand i Myanmar.

- De hårde domme, der er blevet givet til Aung San Suu Kyi på baggrund af falske anklager, er det seneste eksempel på militærets beslutsomhed i forhold til at udrydde al modstand og kvæle alle friheder i Myanmar, lyder det i en meddelelse.

I organisationen Aseran Parliamentaries for Human Rights kalder man dommen for "en parodi på retfærdighed".

- Der er ingen, der lader sig snyde af dagens dom. Lige siden dagen for kuppet har det været helt tydeligt, at anklagerne mod Aung San Suu Kyi og dusinvis af andre parlamentsmedlemmer er intet andet end en undskyldning, der skal retfærdiggøre militærstyrets illegitime magtovertagelse, lyder det ifølge The Guardian i en udtalelse fra organisationens leder, Charles Santiago.

Også hos FN er fordømmelsen klar.

- Dommen over statsrådgiveren (Aung San Suu Kyi, -red.) efter en falsk retssag, gennemført under mørklagte retsmøder foran en militærkontrolleret domstol er intet andet end politisk motiveret, lyder det fra FN's menneskerettighedskommissær, Michelle Bachelet.

Væk fra den politiske arena

Det er langt fra første gang, at Aung San Suu Kyi får frataget sin frihed. Hun har også tidligere tilbragt 15 år i husarrest for at modsætte sig militærstyret.

Hun har dog været på fri fod siden 2010, og i november 2020 genvandt hendes parti, National League for Democracy (NLD), magten i landet ved et jordskredsvalg.

Det efterfølgende militærkup fandt sted efter anklager fra militæret om, at Aung San Suu Kyi havde begået valgsvindel – en anklage, der er blevet afvist af både internationale valgobservatører og Myanmars egen valgkommission.

Militærkuppet udløste voldsom folkelig modstand og, i månederne efter kuppet gik hundredtusinder på gaden for at kræve den demokratisk valgte regering genindsat.

Som konsekvens slog militærstyret hårdt ned på demonstranterne, og mindst 1.300 civile blev ifølge organisationen Assistance Association for Political Prisoners dræbt af myndighederne. Mere end 10.600 er blevet anholdt.

Demonstranter på gaden i protest mod militærets magtovertagelse i Mandalay, Myanmar, den 22. februar 2021. (Foto: © STRINGER, Ritzau Scanpix)

En gang for alle

Spørger man Susanne Kempel er der ingen tvivl om, at de mange anklager mod Aung San Suu Kyi, som også tæller anklager om højforræderi, er et forsøg på at holde hende væk fra den politiske arena resten af hendes dage.

- Det her er helt tydeligvis et forsøg fra militærets side på at fjerne hende fra den politiske proces i Myanmar og spærre hende inde for livstid, en gang og for alle.

Og der er heller ikke mulighed for, at Aung San Suu Kyi får en retfærdig rettergang, mener hun.

- I Myanmar er domstolene stadigvæk indirekte underlagt militæret. Selv med 10 års semidemokratisk styre har der ikke været nogle reformer af domstolene. Og det er der så tydeligvis heller ikke udsigt til nu, hvor militæret har taget magten igen, siger hun og fortsætter:

- Så nej, det er er ikke en retfærdig rettergang, og det er det heller ikke for de tusinder andre, der er blevet dømt her over de sidste måneder.

Støtte i befolkningen trods anklager om folkemord

Aung San Suu Kyis internationale stjerne er falmet betragteligt, efter Myanmars hær i 2017 indledte en offensiv mod det muslimske rohingya-mindretal, der drev op mod en million mennesker på flugt.

Offensiven udløste international fordømmelse og en anbefaling fra FN om, at Myanmars hærchef og andre ledere i hæren burde retsforfølges for folkedrab.

Der blev også rettet skarp kritik mod Aung San Suu Kyi, der ellers førhen er blevet hyldet som en af verdens største demokratiikoner og endda har modtaget Nobels fredspris.

Demonstranter på gaden for at protestere mod militærstyret i Myanmars hovedstad, Yangon, i går, søndag den 5. december 2021. (Foto: © Str, Ritzau Scanpix)

Men i Myanmar står størstedelen af befolkningen stadig bag Aung San Suu Kyi, fortæller Susanne Kempel.

- Folket står bag hende. Ved det valg, der var sidste år, vandt hendes parti 83 procent af pladserne i parlamentet. Hun bliver stadig set som folkets leder, som folkets mor.

Skulle hun ende bag tremmer, så er det dog ikke ensbetydende med, at kampen for demokrati er ovre i Myanmar, mener Susanne Kempel.

- Den unge generation ser op til hende, men de ser også videre. De kigger mod fremtiden. Så det, at hun bliver sat udenfor politik, stopper ikke deres kamp, siger hun.

Artiklen er opdateret kl. 11.15 med en faktaboks over de samlede anklager mod Aung San Suu Kyi og et citat fra FN's menneskerettighedskommissær.