Fire raketter er blevet affyret fra Libanon og ind i det nordlige Israel. Den ene af raketterne er blevet skudt ned af det israelske raketforsvar.
Der er ingen rapporter om dræbte eller sårede.
Sirener gik i gang i flere byer ved grænsen til Libanon, efter at flere eksplosioner kunne høres i området.
Hæren skød raket ned
Der er ingen meldinger om, at raketterne er slået ned i områder med mennesker.
Ifølge en kilde i den israelske sikkerhedstjeneste er raketterne blevet affyret fra det sydlige Libanon af ukendte gerningsmænd.
Politiet i det nordlige Israel opfordrer borgere til at holde sig i nærheden af beskyttelsesrum.
Raketter er flere gange blevet affyret mod isaelsk territorium af militante grupper, siden konflikten mellem Israel og Hizbollah blussede op i 2006.
DR Nyheder/ritzau/Reuters