Fire spørgsmål og svar: Derfor vækker hacking-tiltale mod 12 russere opsigt

12 russere er blevet tiltalt i USA for at have prøvet at påvirke det amerikanske præsidentvalg.

Det kommende topmøde mellem den amerikanske præsident, Donald Trump, og den russiske præsident, Vladimir Putin, er kommet under pres efter 12 nye tiltaler mod russere. (Foto: Jorge Silva © Scanpix)

Det har vakt opsigt i USA, Rusland og resten af verden, at det amerikanske justitsministerium har valgt at rejse tiltale mod 12 russiske efterretningsagenter for angiveligt at have blandet sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Tiltalerne udspringer af den Rusland-undersøgelse, som den særlige anklager Robert Mueller står i spidsen for.

Og ifølge anklageskriftet gik russerne, der kommer fra den militære efterretningstjeneste, GRU, blandt andet efter Det Demokratiske Parti og deres daværende præsidentkandidat, Hillary Clinton.

Her skulle de have hacket sig adgang til partiets computernetværk samt Clinton-kampagnens mails, som de efterfølgende valgte at lække for at skade hendes vinderchancer.

Men hvorfor er de 12 tiltaler det hidtil mest klare bevis på, at russerne forsøgte at blande sig i det amerikanske præsidentvalg?

DR Nyheder giver dig her et overblik:

Hvorfor vækker tiltalen mod de 12 russiske efterretningsagenter opsigt?

Det er ingen nyhed, at russerne angiveligt forsøgte at blande sig i den seneste præsidentvalgkamp i USA.

Kort før Donald Trump blev taget i ed som USA’s præsident, offentliggjorde de amerikanske efterretningstjenester en fællesrapport. Her lød vurderingen, at den russiske regering med præsident Vladimir Putin i spidsen forsøgte at påvirke valget, og at målet var at sikre Donald Trump sejren.

Og før gårsdagens tiltaler havde Robert Mueller, der i mere end et år har undersøgt, om der var et samspil mellem Rusland og Trump-kampagnen under valgkampen, allerede rejst tiltale mod 20 personer og tre firmaer for at have blandet sig i valget.

Men ifølge nyhedsbureauet AP er tiltalen mod de 12 russere den hidtil klareste anklage om, at Rusland rent faktisk blandede sig i valgkampen.

Det understregede den amerikanske vicejustitsminister, Rod Rosenstein, også, da han offentliggjorde det 29 sider lange anklageskrift.

Her slog han på, at der var der tale om enheder, som var ”aktivt involverede for at blande sig i præsidentvalget”. Og i anklageskriftet var der detaljerede beskrivelser af, hvordan russerne, der alle bliver nævnt ved navn, rent lavpraktisk udførte deres hackingangreb.

Vicejustitsministeren understregede dog også, at det er uvist, om det rent faktisk havde en indflydelse på det endelige valgresultatet.

Derudover har det vakt opsigt - og debat - at tiltalerne kommer blot få dage inden inden, at den amerikanske præsident på mandag skal mødes med sin russiske kollega, præsident Vladimir Putin, i den finske hovedstad, Helsinki.

De amerikanske medier har igennem flere måneder kunnet fortælle, at tiltalerne var på vej.

Og ifølge The New York Times vil det utvivlsomt give næring til de kritikere af Mueller-undersøgelsen, heriblandt Donald Trump selv, som mener, at den ene og alene har til formål at skade præsidenten.

Den særlige anklager Robert Mueller står i spidsen for undersøgelsen af, om der var et samspil mellem Trump-kampagnen og Rusland under præsidentvalget for halvandet år siden. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)

Hvordan har Donald Trump reageret på tiltalerne?

Donald Trump blev allerede briefet om tiltalerne tidligere på ugen af Rod Rosenstein, inden han tog på sin igangværende Europa-tur.

Alligevel gik der mere end et halvt døgn, før han her til formiddag valgte at kommentere sagen på Twitter.

Her understreger han, at sagen fandt sted, mens hans forgænger, Barack Obama, stadig sad på præsidentposten.

- Hvorfor gjorde de ikke noget ved det, især når det er blevet beskrevet, at præsident Obama blev informeret af FBI om det i september, før valget?, skriver han på det sociale medie.

- Hvor er DNC's (Det Demokratiske Parti, red.) server, og hvorfor er FBI ikke i besiddelse af den? Deep State?, spørger han med henvisning til det, som han betegner som "den dybe stat".

Det skulle være ikke-demokratiske statskræfter, der i det skjulte trækker i trådene.

Donald Trump har gentagende gange sagt, at hele Rusland-undersøgelsen er en politisk motiveret "heksejagt", der bliver orkestreret af hans modstandere.

Det gentog han så sent som i går, da han få timer inden offentliggørelsen af tiltalerne holdt pressemøde med den britiske premierminister, Theresa May.

- Den skader virkelig vores land og vores forhold til Rusland, sagde han.

Præsidenten fastholder samtidig, at der ikke var noget ”aftalt spil” mellem hans kampagne og russerne under valget. Der er dog heller intet i de 12 tiltaler, som underbygger, at der skulle have været et bevidst samspil mellem Trumps stab og russerne.

Der står dog, at russerne kommunikerede med en unavngiven person, som "regelmæssigt var i kontakt med højtstående medlemmer af Donald J. Trumps præsidentkampagnestab". Det skete bag brugernavnet "Gufficer 2.0".

Og ifølge anklageskriftet forsøgte russerne første gang at hacke sig adgang til Clinton-kampagnens mailkonti den dag i juli 2016, hvor Donald Trump under en tale havde opfordret dem til at hacke sig adgang til modstanderens mailkonti.

- Rusland, hvis I lytter med, så håber jeg, at I kan finde de 30.000 mails, som fortsat mangler, sagde han.

Det fremgår dog ikke af anklageskriftet, om russerne rent faktisk lyttede, eller om timingen var tilfældigt.

Og hvordan har russerne reageret?

Den russiske regering har flere gange afvist, at den blandede sig i præsidentvalget.

Og ifølge det russiske udenrigsministerium er de seneste tiltaler både grundløse og et bevidst forsøg på at ødelægge atmosfæren inden det kommende topmøde i Helsinki.

- Vi betragter Trump som en forhandlingspartner. Vores gensidige forhold er meget dårligt. Vi er nødt til at begynde at gøre det bedre, siger Vladimir Putins udenrigspolitiske rådgiver, Yuri Ushakov.

Topmødet i Helsinki bliver tredje gang, at Donald Trump og Vladimir Putin skal sidde over for hinanden. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

Hvilken betydning får sagen så for det kommende topmøde?

Som det ser ud nu, skal Donald Trump og Vladimir Putin fortsat mødes.

- It’s on, siger præsidentens talskvinde, Sarah Huckabee Sanders.

Men tiltalerne har endnu engang sat fokus på forholdet mellem Donald Trump og Vladimir Putin.

Både i de amerikanske medier, som lige nu væg-til-væg-dækker sagen, og i Washington D.C., hvor sagen har skabt politisk debat – og endnu mere splid om den i forvejen højspændte og polariserende Mueller-undersøgelse.

Demokraterne siger, at de er rystede over de nye tiltaler. Chuck Schumer, der er leder af det demokratiske mindretal i Senatet, mener ligefrem, at Donald Trump bør aflyse mødet med Vladimir Putin – og han skal først mødes med ham, når den russiske regering har sikret, at de ikke vil blande sig i kommende valg.

På den republikanske side har enkelte politikere opfordret til det samme. En af dem er den Trump-kritiske John McCain, som mener, at mødet skal aflyses, med mindre Donald Trump er klar til at sætte hårdt-mod-hårdt over for sin russiske kollega.

Donald Trump har flere gange sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var russerne, som stod bag hackingkampagnen.

- Det kunne også være en, som vejer 180 kilo, og som sidder i sin seng, sagde han under valgkampen.

Han understregede dog i går under pressemødet med den britiske premierminister, at han ”uden tvivl vil tage sagen op” med Vladimir Putin.

Men han understregede samtidig, at han ikke forventer, at den russiske præsident vil erkende noget.

- Der kommer ikke til at opstå et Perry Mason-øjeblik, sagde han med henvisning til den fiktive amerikanske forsvarsadvokat fra krimiserien af samme navn.

Topmødet mellem de to præsidenter finder sted nu på mandag, og det er tredje gang, at de skal mødes. De to første gange var ved internationale topmøder, hvor der også var andre stats- og regeringschefer til stede. Det er derfor første gang, at det kun er de to statsledere, som mødes.

Det er endnu uvist, hvornår Robert Mueller afslutter sin undersøgelse.

Facebook
Twitter