Fire tegn på Venezuelas krise: Her koster kaffen (igen) 1,4 millioner

Massiv udvandring, mangel på mad og amerikansk pres har tvunget Venezuela i knæ.

Inflationen er så høj i Venezuela, at kaffepriserne igen overstiger en million bolivar.

En hverdag med tomme butikshylder, ganske få og sparsomme måltider, en evig jagt på nødvendig medicin og en stigende børnedødelighed.

Sådan ser virkeligheden ud for mange millioner af mennesker i Venezuela. Landet, hvor en kop kaffe koster 1,4 millioner bolivar - kun 4-5 danske kroner, men for en fattig venezuelaner et ordentlig indhug i månedslønnen.

Den stigende økonomiske og sociale krise i det sydamerikanske land har drevet venezuelanere på flugt. I løbet af de sidste fire år er knap tre millioner flygtet, og hvor mere velstillede søger et bedre liv i USA eller Spanien, må mange i et desperat forsøg på at overleve søge tilflugt i de omkringliggende lande.

Præsident Nicolas Maduro er kommet under massivt pres. Militære styrker forsøgte tidligere på ugen det, regeringen hævdede var et kupforsøg, og i et forsøg på at overtage magten erklærede oppositionsleder Juan Gauido sig i går som landets ny præsident.

De store demonstrationer mod Maduro ligner noget, der måske kan blive kulminationen på flere års protester mod det socialistiske styre. Efter år med økonomisk krise og mangel på basale nødvendigheder som medicin og mad, har nogle kun skuldertræk til overs for protesterne..

For andre er tiden inde. Til at sige fra overfor butikker med tomme hylder, langvarige strømsvigt, mangel på vand, en årlig hyperinflationsrate, der har ramt 80.000 procent og prisstigninger på over en million procent.

Men hvordan er det egentlig kommet så vidt i Venezula? Det får du overblikket over her:

1

Mangel på mad og stigende sygdomsudbrud

Supermarked i Caracas, hvor hylderne er tomme. (Foto: JUAN BARRETO)

- Det lugter en smule dårligt, men det kan renses med en smule eddike og citron.

Yeudis Luna er far til tre og bor i Venezuelas andenstørste by, Maracaibo. Han er en af de mange, som har måttet ty til at købe fordærvet kød fra en slagterforretning i byen, der har været plaget af flere, langvarige strømafbrydelser.

Ligesom i mange andre byer har butikshylderne her længe været tomme.

Ifølge en undersøgelse lavet af tre forskellige venezuelanske universiteter i 2017 har op mod 80 procent af befolkningen ikke adgang til tilstrækkelig mad.

Hos personerne i undersøgelsen viste det sig ved et gennemsnitligt vægttab på 11 kilo i løbet af et år.

I flere områder er mange indbyggere desuden afhænge af statsens regeringskontrollerede distribution af forbrugsvarer, og det er staten - eller militæret - der har ansvaret for at allokere og uddele de såkaldte Carnets de la Patria, som bliver uddelt til dem, der kvalificerer sig til landets sociale programmer, indført under det socialistiske styre.

Krisen har også sat sine spor i landets sundheds- og hospitalsvæsen. Organisationer som Unicef, Human Rights Watch og Verdenssundhedsorganisationen WHO advarer mod øget børnedødelighed som følge af fejl- og underernæring, ligesom man har registreret en stigning i alvorlige sygdomsudbrud. Eksempelvis er antallet af malariaudbrud steget med 69 procent fra 2016 til 2017.

2

Økonomi og hyperinflation: Kaffe til 1,4 millioner bolivar

En oliefelt drevet af Venezuela's statslige olieselskab PDVSA (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Scanpix)

Op mod 95 procent af landets eksportindtægter er afhængig af olie, så da oliepriserne styrtdykkede i 2014, ramte krisen for alvor landet, der sidder på verdens største oliereserve.

Men krisen tog dog form tidligere og anses også som et udslag af en forfejlet økonomisk politik.

Under den tidligere præsident Hugo Chavez overtog regeringen fuldt kontrol af en række sektorer og stækket den private sektor ved blandt andet at indføre priskontrol og lagt restriktioner på adgangen til udenlandsk valuta, som virksomheder er afhængige af staten for at få vekslet.

Venezuelas andel af udenlandsk valuta er faldet og har gjort det svært at importere ting som mad og medicin, som landet ikke længere selv producerer på grund af priskontrollen, der stort set har gjort det urentabelt.

Det har medført, at butikkerne hævede priserne, og inflationen steg samt et stort sort marked.

Den voldsomme prisudvikling forklarer erhvervsmediet Bloomberg via et såkaldt "kaffe"-indeks, hvor prisen på en kop kaffe fra det samme bageri i Caracas bliver målt gennem længere tid.

I dag lyder prisskiltet på en kop kaffe i dag 1,4 millioner bolivar. Igen.

For sidste år forsøgte Nicolas Maduro at imødegå den voldsomme inflation ved at indføre en række økonomiske reformer.

Mindstelønnen blev hævet med 3.000 procent, moms blev hævet fra fire til 16 procent og den nye bolivar blev knyttet til den såkaldte kryptovaluta Petro.

Værdien af den "gamle" bolivar blev nedskrevet, og sedler med fem færre nuller blev sendt i omløb.

I sommer røg der fem nuller af pengesedlerne i Venezuela i et forsøg på at imødegå hyperinflationen, der stort set havde gjort pengene værdiløse. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Scanpix)

Men økonomer advarede mod, at nedskrivningen ikke ville have nogen effekt - i bedste fald kortvarigt. Og bare få måneder efter de nye sedler kom på gaden, er priserne på samme niveau som før.

Venezuela sælger lige under halvdelen af landets råolie til USA, hvor de største aftagere er firmaer som Citgo og Chevron. USA har de seneste år pålagt landet en række sanktioner, men man har indtil videre afholdt sig fra at ramme landets olieeksport, der har nået sit laveste niveau siden 1990.

Citgo er et af de selskaber, der er aftager til en stor mængde af Venezuelas råolie. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

Det nationale statslige selskab, der står for olieproduktionen, er i øjeblikket kun i stand til at producere omkring 1,17 millioner tønder olie om dagen i modsætning til tidligere, hvor produktionen har været oppe på 3,5 millioner.

En stor del af indtjeningen fra salget af råolien går til at betale renter på landets enorme gæld til Kina og Rusland, og yderligere sanktioner fra USA truer nu landets indtjening.

Det kan tvinge kreditorerne, som eksempelvis det russiske oliefirma Rosneft til at overtage venezuelanske olieaktiver uden for landets grænser, eksempelvis raffinaderier, der er stillet som garanti.

3

Flygtningekrisen

Flere millioner venezuelanere er flygtet til blandt andet Colombia. (Foto: luis robayo © Scanpix)

Ifølge FN er mere end tre millioner flygtet fra Venezuela siden 2015, og hvor de mere velhavende søger mod USA og Spanien, har mange søgt asyl i lande som Peru, Colombia, Brasilien og Ecuador.

Men i nabolandene har man fået nok. Grænser er midlertidigt blevet lukket, og grænsekontrollen er blevet skærpet for at begrænse antallet af asylansøgere.

I Columbia er mere end en million venezuelanere kommet til de seneste år, og flere tusinde ankommer fortsat hver dag. I Bogota forventer man, at hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil man have mere end fire millioner venezuelanere i 2021.

4

Presset fra USA

USA's præsident, Donald Trump, var hurtig til at udvise støtte til den selvudnævnte præsident i Venezuela, oppositionslederen Guaido. (Foto: Mandel NGAN © Scanpix)

Det er ikke nyt, at en amerikansk regering er involveret i, hvad der foregår i Venezuela. USA har været aktive i forsøget på at isolere Venezuela i regionen ved blandt andet at lægge pres på andre latinamerikanske regeringer.

Under Donald Trump har USA gennemført flere runder af økonomiske sanktioner både mod enkeltpersoner og mod regeringen, som har været afskåret fra at optage lån og forhindret i at modtage investeringer i landet.

Men allerede tilbage i august 2017, kort før Donald Trump skærpede sanktionerne, advarede både økonomer og FN's særlige udsending, Idriss Jazairy, mod at indføre flere sanktioner mod Venezuela.

- Sanktioner vil kun forværre situationen for landets befolkning, der i forvejen lider under den altødelæggende inflation og mangel på mad og medicin, lød det forrige sommer.

Derudover har den amerikanske regering indefrosset både penge og ejendomme, som er ejet af venezuelanske regeringsmedlemmer og embedsmænd, i USA.

Kilder: Bloomberg, WHO, Unicef, HRW, UNHCR, AP, Trading Economics, Forbes