Hundredtusindvis af mennesker krydsede Middelhavet i overfyldte både i 2015.

Og i de her dage og uger ser vi billeder, der vækker minder fra dengang.

For på trods af at det er med livet som indsats, forsøger flere flygtninge og migranter igen at krydse Middelhavet for at komme til Europa.

I løbet af årets tre første måneder har tre gange så mange mennesker som i samme periode sidste år allerede taget turen fra det nordlige Afrika til Europa via den centrale middelhavsrute.

- Tilbage i 2015 så vi også en relativ pludselig stigning. Det er lidt det samme, vi ser nu, siger Sine Plambech, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med særligt fokus på migration.

Selvom de seneste måneder ligner noget, vi så i 2015, er noget helt anderledes.

Ingen umiddelbar løsning

De, der tilbage i 2015 satte sig ombord på en ofte gammel og faldefærdig gummibåd i håbet om at komme til Europa, var hovedsageligt fra Syrien.

En borgerkrig tvang nemlig millioner af syrere på flugt, en del af dem over Middelhavet, og det kulminerede i 2015.

Men nu er personerne ombord på bådene fra langt flere forskellige steder end dengang.

Og det gør, at det kan blive svært at stoppe flugten over Middelhavet på længere sigt.

- De flygter fra problemstillinger, som ikke bare stopper lige med det samme. De flygter ikke kun fra krig, som stopper på et tidspunkt, siger Sine Plambech og tilføjer:

- De kommer fra så mange forskellige lande og problemstillinger, så det ser ikke ud til, at der er nogen umiddelbar løsning på det.

Når vi nu ser folk fra så mange forskellige lande søge mod Europa, skyldes det stadig krig og konflikt, men også faktorer som arbejdsløshed, fattigdom, corona, højere fødevarepriser og ulighed spiller ind, fortæller Sine Plambech.

- Efterladenskaber af krigen i Afghanistan får stadig folk til at flygte. Så er der Iran og Irak, som folk bliver ved med at ville væk fra.

- I Nordafrika ser vi både migranter fra Sahel, som har opholdt sig i de nordafrikanske lande, men nu prøver at krydse, fordi der er racisme og mangel på arbejdsmuligheder, og nordafrikanske nationaliteter i sig selv, der søger mod Europa, siger Sine Plambech og fortsætter.

- Så har vi stadig en gruppe fra Vestafrika, der søger mod Europa. De kommer i høj grad fra lande som Nigeria og Elfenbenskysten, og så får de typisk ikke asyl.

Undtagelsestilstand i Italien

Et af de europæiske lande, hvor det stigende antal migranter i den grad er til at mærke, er Italien.

Derfor er der blevet erklæret undtagelsestilstand i landet. Blandt andet fordi der var behov for ekstra midler til at behandle de mange sager.

Der er nemlig forskel på, hvem der kan få asyl, alt afhængig af hvorfor de har søgt mod Europa, og det kan vise sig at gøre sagsbehandlingen i Europa ret kompleks.

- Der er folk, der kommer fra lande, hvor man mere realistisk vil kunne gå ind i en asylproces. Men der er også folk, der kommer fra lande, hvor man typisk aldrig vil kunne få asyl.

- Men alle sager skal jo undersøges, siger Sine Plambech.

Flere vil krydse Middelhavet de kommende måneder

I de første tre måneder af 2023 har 43.039 mennesker krydset Middelhavet for at komme til Europa, og det antal er stadig langt fra de mere end en million mennesker, der gjorde det i 2015.

Men vi skal stadig forvente, at der er flere, der forsøger at krydse de kommende måneder.

- Det er bekymrende, at der er så mange, der allerede krydser tidligt på året, og så mange dødsfald. Det er en antydning af, hvad der vil komme i løbet af foråret og sommeren.

Mindst 570 er ifølge en opgørelse fra FN døde eller savnede i forbindelse med at have krydset Middelhavet.

Det svarer til lidt flere end fem personer om dagen. Men det tal kan vise sig at være langt højere.

- Vi ved ikke, hvor mange både der er skibet ud, og hvor mange der var på de både, siger Sine Plambech.

I årene efter 2015 og 2016 faldt antallet af mennesker, der forsøgte at krydse Middelhavet, ret hurtigt.

Og det var der især to årsager til, forklarer Sine Plambech.

- Konflikten i Syrien stabiliserede sig i nogen grad, og EU indgik nogle ret radikale aftaler med Tyrkiet og Libyen om at stoppe bådene. De fik sat en prop i det.

- Men de seneste år er der så meget pres fra så mange forskellige lande, at det ikke er noget, der kommer til at stoppe som efter en konflikt.

Du kan høre mere om det stigende antal mennesker, der krydser Middelhavet i denne uges udgave af Verden ifølge Gram.