Flere dræbt under demonstration i Beirut: Snigskytter og raketter forvandlede gade til en krigszone

Libanon er i landesorg efter seks mennesker blev skudt under en demonstration.

Rettelse: Tidligere fremgik det af artiklen, at den voldsomme eksplosion på havnen var i 2019. Det var i august 2020. Og derfor er artiklen opdateret.

Mindst seks dræbte, 32 sårede og bygninger gennemhullet af kugler.

Det er status, efter voldsomme gadekampe i går brød ud midt i den libanesiske hovedstad, Beirut, under en demonstration.

Her åbnede ukendte gerningsmænd ild mod en stor gruppe demonstranter, hvorefter militante svarede igen med maskingeværer og granater.

"Det er ligesom under borgerkrigen", lød det i går fra øjenvidnet Michel Younan over for AP:

Demonstrationen var organiseret af den store shiamuslimske gruppe Amal og den magtfulde militante Hizbollah-bevægelse for at protestere mod dommeren Tarek Bitar, som leder undersøgelsen af den enorme eksplosion, der sidste sommer rystede Beirut og kostede 219 mennesker livet.

Efter gårsdagens blodige kampe beskyldte Amal og Hizbollah "bevæbnede og organiserede grupper" for at angribe demonstranterne.

- De blev udsat for åben ild fra snigskytter efterfulgt af intens skydning, lyder det i en erklæring fra de shiamuslimske grupper, der beskylder det overvejende kristne parti Libanesiske Styrker for at stå bag skyderiet.

Skolebørn måtte flygte for livet, da gadekampene brød ud. (Foto: MOHAMED AZAKIR © Ritzau Scanpix)

Men hos Libanesiske Styrker lyder meldingen, at man fordømmer volden, og her beskylder man i stedet Hizbollah for i månedsvis at have opildnet til vold, skriver Ritzau.

I dag holder skoler, banker og regeringsbygninger lukket på tværs af Libanon, efter landets premierminister, Najib Mikati, har erklæret landesorg efter de voldsomme kampe, som er blandt de værste i Libanon i flere år.

En krigszone

Ved gårsdagens demonstration gik tilhængere af Amal-bevægelsen og Hizbollah-militsen gennem Beiruts gader med kurs mod byens centrale retsbygning i protest mod, at dommeren Tarek Bitar har udstedt flere arrestordre som led i sin efterforskning.

De føler nemlig, at dommeren på uretfærdig vis går efter folk tilknyttet de to bevægelser.

Undervejs opstod der klammeri med moddemonstranter.

- Midt under det kommer der så skud fra omkringliggende lejlighedsbygninger. Altså snigskytter, der begynder at skyde mod demonstranterne, fortæller Michael S. Lund, DR's mellemøstkorrespondent.

  • Det centrale Beirut lignede i flere timer en krigszone. (Foto: IBRAHIM AMRO © Ritzau Scanpix)
  • Militante tog loven i egne hænder, efter demonstrationen kom under angreb. (Foto: IBRAHIM AMRO © Ritzau Scanpix)
  • Nogle tog ligefrem raketter i brug. (Foto: Aziz Taher © Ritzau Scanpix)
  • Kampene var nogle af de alvorligste i flere år. (Foto: ANWAR AMRO © Ritzau Scanpix)
1 / 4

- Og så går det amok, fordi de to bevægelser er bevæbnede. Så der bliver skudt med kalashnikov-geværer, og der dukker folk op med skulderbårne raketter, der bliver affyret direkte op mod lejlighedsbygninger, fortæller korrespondenten.

- Så en enkelt gade i Beirut blev fra det ene øjeblik til det andet omdannet til en krigszone, siger Michael S. Lund, der kalder kampene "dybt rystende for mange libanesere".

Skudvekslinger varede i flere timer og gav for flere mindelser om den blodige borgerkrig, der hærgede landet fra 1975-90.

Det blev forstærket af det faktum, at skyderierne var centreret omkring et kvarter, som var en berygtet frontlinje under borgerkrigen, påpeger Michael S. Lund.

Militæret rykkede talstærkt ind for at få styr på situationen. (Foto: Nabil Mounzer © Ritzau Scanpix)

Undersøgelse splitter

Der er stadig ikke placeret et ansvar for den katastrofale eksplosion, der tilbage i august 2020 sendte chokbølger gennem Beirut.

Den voldsomme eksplosion skabte ødelæggelse i miles omkreds:

Den alvorlige eksplosion kulegraves i øjeblikket af dommeren Tarek Bitar, men efterforskningen splitter Libanon. For mens dele af befolkningen støtter efterforskningen, så beskylder Hizbollah undersøgelsen for at være politisk motiveret.

Dommerundersøgelsen forsøger at placere et politisk ansvar for eksplosionen, fordi flere politikere inden eksplosionen adskillige gange var blevet advaret om faren ved at have flere tons højeksplosivt ammoniumnitrat opbevaret i en havn i hovedstaden.

Derfor har Tarek Bitar sigtet flere libanesiske politikere, som han vil have afhørt.

Flere af dem er allierede med blandt andet Hizbollah, som føler, at dommeren bevidst går efter deres politiske fløj, forklarer Michael S. Lund.

- Så er måden, de protesterer på: at demonstrere og medbringe en hel masse våben. Det lægger åbenlyst et kæmpe pres på undersøgelsen af eksplosionen og gør det endnu sværere for dommeren at placere et politisk ansvar, siger han.

Et land i krise

Efter gårsdagens voldsomme gadekampe lyder meldingen fra Libanons præsident, Michel Aoun, at landet skal stå sammen.

- Vi vil ikke lade nogen tage landet som gidsler for deres egne interessers skyld, siger han ifølge BBC.

Foruden sekteriske spændinger og et kæmpe oprydningsarbejde efter den store eksplosion i 2020, så er Libanon også ramt af en tyngende økonomisk krise.

Det seneste halvandet år har landet været ramt af en enorm økonomisk krise, som Verdensbanken har omtalt som blandt de værste på kloden i 150 år.

Det rammer store dele af den libanesiske befolkning, som er blevet kastet ud i fattigdom som følge af stor arbejdsløshed og tårnhøj inflation. Samtidig giver den økonomiske krise mangel på udenlandsk valuta, hvilket gør det svært at importere brændstof til landet.

Det giver brændstofmangel på landets kraftværker, hvorfor det er hverdag for millioner af libanesere kun at have strøm i nogle af døgnets timer.

Sidste weekend nåede situationen et foreløbigt lavpunkt, da Libanon blev ramt af et landsdækkende strømnedbrud på grund af mangel på brændstof på landets to største kraftværker.

Mørkekørsel i Beirut sidste lørdag:

FacebookTwitter