Flere elbiler, milliarder af træer og en helt ny klimatold skal sikre, at EU bliver grøn

Europa-Kommissionen har præsenteret sin længe ventede plan for, hvordan EU kan blive grøn.

Om bare 14 år skal det ikke længere være muligt at sælge nye biler i EU, som udleder CO2, mener Europa-Kommissionen. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

Målsætningen har været på plads længe:

EU-landene skal reducere deres samlede udledninger af drivhusgasser med mindst 55 procent inden dette årti er omme. Ellers kan de umuligt leve op til deres egne grønne ambitioner og blive klimaneutrale inden 2050, som er det altoverskyggende mål.

I dag har Europa-Kommissionen så præsenteret sin længe ventede køreplan for, hvad der rent faktisk skal til, hvis Danmark og de andre medlemslande skal mindske deres udledninger inden udgangen af 2030.

Og der er tale om en enorm og vidtforgrenet pakke med 13 forskellige lovforslag, der hver især kommer til at få stor indflydelse på vores hverdag, hvis de ender med at blive vedtaget af medlemslandene og Europa-Parlamentet.

For der vil blive sat nye, langt skrappe klimakrav til alt lige fra biler og fly til bygninger og virksomheder. Men det er nødvendigt, understreger kommissionsformand Ursula von der Leyen.

- Vores nuværende økonomi, der bygger på fossile brændsler, har nået sin grænse. Og vi ved, at vi bliver nødt til at skabe os en ny model, der er drevet af ren energi, og som bevæger sig mod en cirkulær økonomi, siger hun.

Målet om at reducere drivhusgas-udledningen med 55 procent skal ses i forhold til niveauet i 1990. Og ifølge Europa-Kommissionen har medlemslandene allerede reduceret det med mindst 24 procent.

Men den nye pakke, der er blevet døbt ’Fit for 55’, skal altså tage dem det sidste stykke af vejen.

- Europa er det første kontinent, der præsenterer en sammenhængende plan for, hvordan vi kan opnå vores klimaambitioner, tilføjer Ursula von der Leyen.

Sammen med ledende næstformand Frans Timmermans præsenterede kommissionsformand Ursula von der Leyen i dag 'Fit for 55'-udspillet. (Foto: JOHN THYS © Ritzau Scanpix)

Farvel til benzin- og dieselbiler

Kort fortalt vil Europa-Kommissionen gøre det langt dyrere at bruge eksempelvis kul og olie, der frigiver store mængder CO2 til atmosfæren, når de bliver brændt af.

Til gengæld skal der sættes skub på den vedvarende energi, så 40 procent af EU’s energiforbrug kommer fra eksempelvis vindmøller, solceller og biomasse inden årtiet er omme. Det nuværende 2030-mål er på 32 procent.

Et af de mest opsigtsvækkende forslag er, at det fra 2035 ikke længere skal være muligt at sælge nye biler i EU, som udleder CO2.

Det betyder ikke, at der ikke længere må køre benzin- og dieselbiler rundt på de europæiske veje om bare 14 år. Men målet er at sætte skub på udviklingen og salget af elbiler i Europa – og samtidig udfase de biler, der kører på fossile brændsler.

Det vil dog kræve, at der bliver installeret langt flere ladestandere, end der findes i dag, så bilister kan komme fra A til B uden at løbe tør for strøm. Europa-Kommissionen skønner, at der i de kommende 20 år skal investeres mellem 600 og 900 milliarder kroner på at sikre en infrastruktur for elbiler.

Og forventningen er, at der i 2050 vil være 16,3 millioner ladestandere i medlemslandene.

- Infrastrukturen til at lade skal bringes i orden, lyder det fra Frans Timmermans, der er ledende næstformand i Europa-Kommissionen med det overordnede ansvar for den grønne omstilling.

Skibsfarten står for skud

Europa-Kommissionen lægger også op til at reformere og udvide EU’s såkaldte kvotehandelsystem, der skal gøre det mere gunstigt for virksomheder at investere i grønne løsninger, så det også kommer til at omfatte skibsfarten, der i dag er undtaget.

Det kan betyde, at redere fremover skal købe kvoter, før de kan få lov til at lægge til kaj i EU-havne.

Ved siden af det skal der etableres et nyt kvotehandelssystem for bygninger og bilsektoren, der er blandt de store klimasyndere i dag.

Det kan gøre det dyrere at opvarme boligen eller sætte sig bag rattet og køre en tur, og det har allerede på forhånd mødt kritik. Men det vil Europa-Kommissionen forsøge at modvirke ved at øremærke omkring 535 milliarder kronert til en pulje, der blandt andet skal bruges på at hjælpe fattige familier, som står over for stigende energipriser.

Derudover skal langt flere boliger ifølge udspillet energirenoveres, så de ikke længere fyrer for gråspurvene og spilder tonsvis af CO2. Europa-Kommissionen vil blandt andet gøre det til et krav, at tre procent af alle offentlige bygninger, eksempelvis skoler og rådhuse, skal energirenoveres om året.

Dertil skal der plantes tre milliarder træer, som kan optage CO2 fra luften, og der skal findes såkaldte ’CO2-brønde’, eksempelvis skovområder, der samlet set kan binde 310 millioner ton CO2 i 2030.

Og Europa-Kommissionen vil tilmed indføre en ny klimatold - det, der er blevet døbt en 'CO2-grænsetilpasningsmekanisme' - på udvalgte varegrupper som cement og stål, som bliver importeret fra lande uden for unionen. Det skal være med til at sikre, at virksomhederne ikke bare flytter deres produktion til lande, der ikke har de samme skrappe - og dyre - klimakrav.

Europa-Kommission håber, at de store kulkraftværker snart er fortid i EU. (Foto: Kacper Pempel © Ritzau Scanpix)

Brug for solidaritet

- Ja, det bliver både svært og hårdt (med den grønne omstilling, red.). Men hvis ikke vi gør det, bliver det ikke bare et problem for os selv, men også for vores børn og børnebørn, som vil komme til at kæmpe krige om vand og mad, hvis ikke vi ændrer det, siger Frans Timmermans og tilføjer, at omstillingen skal ske på måde, som tager hensyn til alle borgerne og ikke fører til sociale problemer.

Det er langt fra alle lande i unionen, der er lige så langt med den grønne omstilling, som Danmark eksempelvis er. Og der er mange områder rundt om i unionen, ikke mindst i Østeuropa, hvor man stadigvæk har mange kulminer, som understøtter de lokale samfund.

De kan nu se frem til store omvæltninger, hvis den grønne omstilling for alvor får tag. Og i Frankrig så man for et par år siden, hvordan et forslag om at hæve priserne på benzin førte til store protester fra de såkaldte ’gule veste’.

Derfor er det ifølge Frans Timmermans vigtigt, at der bliver udvist ”solidaritet” i de kommende år. Der er blandt andet blevet øremærket milliarder af euro til en fond, der skal sikre en retfærdig grøn omstilling og afbøde de værste konsekvenser for især de fattigere borgere.

- Hvis vi mislykkes med det, tror jeg, at modstanden vil blive enorm, understreger Frans Timmermans.

Dansk glæde

Hos den danske regering møder dagens udspil glæde.

Ifølge klimaminister Dan Jørgensen (S) er der ”mange virkelig, virkelig positive takter” i den nye plan, som nu skal forhandles på plads mellem medlemslandenes regeringer og Europa-Parlamentet.

- Vi får mere vedvarende energi, højere standarder for energieffektivitet, et stop for nye benzin- og dieselbiler, og vi får både udvidet og opstrammet kvotehandelsystemet. Men der er også plads til forbedringer, og vi kommer til at kæmpe for, at det bliver endnu mere ambitiøst, siger ministeren.

Hos støttepartiet SF finder man også ”fine takter” i udspillet, men europaparlamentariker Margrete Auken understreger, at der er ”rimelig plads til forbedring”.

- Generelt er jeg meget skeptisk over for et kvotehandelsystem for vejtransport og bygningsopvarmning, for der er stor risiko for at det rammer socialt skævt og slet ikke virker rent klimamæssigt, siger hun og tilføjer, at hun til gengæld er glad for den nye afgift på fly- og skibsbrændstof, der nu også er lagt op til.

- Luftfarten er alt for længe fløjet under radaren hvad angår klima-skadelig virksomhed, og det skal selvfølgelig stoppe. Industrien må bære de reelle omkostninger ved sin klima-skadelige adfærd, siger hun.

Hos Dansk Industri møder udspillet også glæde. Her ser man tilmed store eksportmuligheder for danske virksomheder, der har specialiseret sig i klima- og energiløsninger.

- Vi ser et meget, meget positivt aftryk for danske arbejdspladser. Selvfølgelig vil det kræve store investeringer fra samfundet og for virksomhederne i den omstilling. Men mange af de løsninger, der bliver efterspurgt i Europa, kan og vil komme fra Danmark, siger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen.

Det er endnu uvist, hvornår forhandlingerne om 'Fit for 55'-pakken går i gang.

Facebook
Twitter