Brexit

Flere hundredtusinder på gaden i London: Kræver ny brexit-afstemning

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har på forhånd afvist en ny afstemning.

Flere hundredtusinder marcherer i dag på gaderne i London for en ny brexit-afstemning i Storbritannien, efter detaljerne om den kommende skilsmisseaftale mellem EU og Storbritannien er blevet fremlagt.

Ifølge arrangøren People's Vote UK deltager der 670.000 personer til demonstrationen. Det tal er dog ikke bekræftet af politiet, som endnu ikke har overblik over hvor mange, der har deltaget.

Politiet fortæller til The Guardian, at alt er forløbet fredeligt, og at der ikke foretaget nogle anholdelser.

Ifølge BBC er det særligt unge mennesker, der udgør demonstrationen.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, har flere gange afvist en ny afstemning om Storbritanniens EU-skæbne.

'Leave'-demonstrationer andre steder

Det er ikke kun proeuropæiske overbevisninger, der demonstrerer i Storbritannien i dag.

Den tidligere leder af det nationalkonservative parti, Ukip, Nigel Farage, leder i dag en samling organiseret af gruppen 'Leave Means Leave'.

Et flertal af den britiske befolkning stemte i 2016 for at forlade EU. Udtrædelsen er skemalagt til 29. marts næste år.

Facebook
Twitter