Flere lande har forsøgt at hente børn fra syriske lejre og efterlade mødrene. Men det er svært

Frankrig, Tyskland og Finland er bare nogle af de lande, der ligesom Danmark, har forsøgt at finde en løsning.

De sidder over 60.000 i den kurdisk-kontrollerede al-Hol-lejr. (Foto: Delil Souleiman © AFP or licensors)

I Belgien har man fået nej. Og Finland har nu selv opgivet muligheden: Børnene i de syriske lejre kan ikke hentes hjem uden forældrene.

Sådan lyder den klare besked fra de kurdiske styrker, der bestyrer lejrene i Nordøstsyrien.

- Vi har fra starten sagt, at vi ikke tillader adskillelse af mødre og deres børn, kun i ganske særlige humanitære tilfælde og med skriftlig accept fra mødrene, fremgår det af en erklæring fra 18. marts, som det kurdiske selvstyre udsendte.

Indtil videre har der da også været langt mellem undtagelserne.

De franske undtagelser

Frankrig, der har samme politiske linje som Danmark, når det gælder hjemtagelser, hører blandt de undtagelser.

Indtil videre er det lykkedes de franske myndigheder at hente 35 børn hjem fra lejrene i Syrien, men de fleste har været forældreløse børn eller børn med forskellige fysiske eller psykiske problemer, som mødrene har givet tilladelse til bliver fjernet fra dem.

Senest i januar blev syv børn i alderen to til elleve år overdraget til de franske myndigheder efter at være hentet ud af det det nordøstlige Syrien, fordi de var "særligt sårbare" børn med helbredsmæssige behov, som kræver specifik lægehjælp, der ikke var tilgængeligt i området.

- Disse særligt sårbare mindreårige blev hjemtaget med tilladelse fra de lokale myndigheder, skrev de franske myndigheder tilbage i januar.

Ifølge franske medier befinder der sig stadig over 200 børn med tilknytning til Frankrig i lejrene.

Mens den franske regering flere gange har forsvaret og stået fast på sin tilgang med at vurdere sagerne fra gang til gang og altså indtil videre har nægtet at hjemtage mødre til børn i lejrene, er foreløbig to af sagerne endt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Her skal det såkaldte Storkammer nu vurdere, om staten faktisk har et juridisk ansvar for to af de kvinder, som lige nu befinder sig i fangelejrene med deres børn.

Tilfældene fra Frankrig er dog i mindretal. For det er et fåtal af børn, der er hentet ud af lejrene uden deres mødre, og det er bestemt heller ikke meningen, slår udenrigsansvarlig i den kurdiske selvstyreadministration fast overfor Berlingske.

- Vi har ingen lov, der tillader os at skille børn fra deres mødre, medmindre mødrene er dømt. Vi kan ikke gøre det, og vi vil ikke gøre det. Sådan er loven, siger Abdulkarim Omar.

Men det er ikke desto mindre den opgave, den nye danske arbejdsgruppe, der blev annonceret i dag, nu har til 15. maj til at vurdere om kan lade sig gøre.

Det danske særtilfælde

Det er da heller ikke umuligt, og de danske myndigheder har også tidligere hentet børn hjem fra Syrien.

Tilbage i 2019 blev en 13-årig dreng bragt til Danmark fra Syrien. Drengen var ude af stand til at gå, efter at han var blevet ramt af en kugle i ryggen, og hans mor gav tilladelse til, at drengen blev hentet til Danmark uden hende eller hans søskende.

I al-Roj-lejren sidder der i øjeblikket omkring lejren 600 udenlandske familier med kvinder og deres børn. (Foto: Delil Souleiman © AFP or licensors)

Dengang understregede de kurdiske myndigheder over for DR, at drengen kun blev skilt fra sin mor, fordi hans helbredstilstand var kritisk.

- Derfor har vi gjort en undtagelse i det her unikke tilfælde, sagde Kamal Akef, der var talsmand for de lokale myndigheder i Nord- og Østsyrien.

I november 2019 blev et dengang 11 måneder gammelt spædbarn med dansk tilknytning evakueret og overdraget til de danske myndigheder, efter drengens forældre var blevet dræbt.

Derudover blev to forældreløse franske børn med dansk baggrund hentet ud af Syrien til Frankrig i midten af juni 2019.

Finland: Adskillelse er umuligt

Tyskland har tidligere samarbejdet med Finland om at få hentet og fløjet børn hjem fra Syrien og på trods af politisk ønske om det modsatte, så er mødrene fulgt med.

I efteråret 2019 afgjorde en domstol i Berlin for første gang en sag om hjemtagelse. Sagen handlede om tre børn og deres mor, som var rejst ud i 2019.

Volden er eskaleret i al-Hol-lejren og alene i år er flere end 40 blevet dræbt. I weekenden iværksatte de kurdiske sikkerhedsstyrker en større razzia i lejren for blandt andet at finde våben og mobiltelefoner. (Foto: ALI HASHISHO)

Regeringen var i første omgang kun villig til at bringe børnene hjem og henviste til, at kvinden udgjorde en sikkerhedsrisiko, men det fandt domstolen ikke tilstrækkelig bevis for.

Og så sent som i december blev tre tyske mødre og tolv børn hentet hjem fra al-Roj-lejren.

Finland har af juridiske grunde helt opgivet muligheden for at adskille børn og mødre ved hjemrejse.

Den finske regering har tildelt diplomaten Jussi Tanner ansvar og magt til at vurdere og udvælge, hvilke børn og mødre landet henter hjem.

I december førte det til, at seks børn og to mødre landede i lufthavnen i Helsinki. Ifølge finske medier er begge mødre radikaliserede IS-sympatisører og betragtes af myndighederne som sikkerhedstrusler.

- Der er ikke noget scenario, hvor det er muligt kun at hente børnene, sagde Jussi Tanner ved den lejlighed og pegede på, at forældrenes juridiske stilling forhindrede Finland i at adskille mødre og børn.

Belgien følger domstolsafgørelse

Også i Belgien overvejer man at hente børn ud af lejrene af frygt for, at de risikerer at blive "morgendagens terrorister", som premierminister Alexander De Croo forklarede det til parlamentet i begyndelsen af marts.

Belgiens premierminister, Alexander De Croo. (Foto: Pool © REUTERS)

Beslutningen kommer som følge af en domstolsafgørelse fra 2019, der fastslog, at ti børn fra al-Hol-lejren, der er blevet født i Syrien af belgiske statsborgere, skulle hentes til landet.

Der er nu fastsat en aldersgrænse på 12 år, og beslutningen vil ifølge De Croo omfatte mellem 30 og 50 børn. Premierministeren erkendte ved samme lejlighed, at man heller ikke i Belgien kommer udenom at skulle hente mødrene hjem, hvoraf ni af dem allerede er blevet dømt og fire er der udstedt en arrestordre på, skriver tv-stationen RTBF.

Storbritannien: Tvangsfjerner børn efter hjemkost

Den britiske regering har ligesom i Frankrig prioriteret at hjemtage forældreløse børn fra de syriske lejre og har hidtil ladet det være en konkret vurdering fra sag til sag.

Senest i september blev et enkelt barn hentet hjem fra Syrien, og udenrigsminister Dominic Raab har flere gange understreget, at prioriteten er at sikre, at udledsagede og forældreløse børn bliver hentet til Storbritannien - når det er muligt.

I Storbritannien er tvangsfjernelse sket i tilfælde, hvor tidligere syrienskrigere selv har fundet vej tilbage til landet.

Her er børnene siden blevet anbragt i plejefamilier.