Flere migranter sætter livet på spil og krydser Middelhavet for at komme til Europa

Presset på Europas grænser er stigende, men stadig et godt stykke fra situationen under flygtningekrisen i 2015 og 2016, vurderer ekspert.

Flygtninge og migranter risikerer livet og forsøger at krydse Middelhavet i primitive både i jagten på et bedre liv, forklarer forsker. (Arkivfoto) (Foto: © Pau de la Calle, Associated Press)

Middelhavet er en massegrav, der bare vokser år for år.

Sådan lyder beskrivelsen fra Hans Lucht, der er seniorforsker med speciale i migration hos Dansk Institut for Internationale Studier.

På trods af at det er med livet som indsats forsøger flere flygtninge og migranter igen at krydse Middelhavet for at komme til Europa. Sidste år steg antallet af forsøg med 51 procent.

102.000 gange har irregulære migranter krydset grænsen til EU via den centrale del af Middelhavet i 2022. Ifølge FN er 2.556 mennesker druknet eller savnet - det svarer til syv personer om dagen.

Selvom det er en livsfarlig rute at tage, så gør mange det, fordi de ser det som den eneste mulighed for at skaffe sig selv og sin familie et liv med muligheder, forklarer Hans Lucht.

Migranterne kommer fra liv i fattigdom og med ringe muligheder for fremtiden.

- Derfor synes de ikke, at de har noget at leve for, hvor de kommer fra. At blive hjemme og vente på ingenting er en social og symbolsk død - derfor tager mange livet i deres egne hænder og forsøger at komme over havet, siger han.

Ifølge tal fra EU er mindst 22.000 mennesker siden 2015 døde eller savnet på Middelhavet.

De mennesker, der i øjeblikket krydser Middelhavet kommer fra "lande på randen af kollaps, med stor fattigdom," forklarer Hans Lucht. (Foto: © Jeremias Gonzalez, Associated Press)

I øjeblikket er det hovedsageligt mennesker fra lande som Tunesien, Egypten og Bangladesh, der gør brug af ruten over Middelhavet, som går fra Libyen til Italien.

Ud fra den information vurderer Hans Lucht, at der hovedsageligt er tale om mennesker, der forsøger at komme til Europa for at arbejde.

- Det er lande på randen af økonomisk kollaps, med stor fattigdom og en meget lille tro på fremtiden - blandt andet fordi landene bliver styret af autoritære systemer, der i meget ringe grad fordeler rigdommene.

- Mange af migranterne fra Nordafrika og Banladesh har ikke en legitim juridisk grund til at søge asyl, fordi fattigdom ikke tæller i det regnestykke, siger han.

Ikke på niveau med 2015

Det stigende antal migranter, der krydser Middelhavet for at komme til Europa er en del af en stigende flygtninge- og migrantstrøm ind i EU. Ifølge tal fra FN steg antallet med 24 procent fra 2021 til 187.993 i 2022 - vel at mærke uden de mange millioner flygtninge fra Ukraine.

Det er det højeste tal siden flygtningekrisen i 2015 og 2016, men dog stadig et godt stykke fra niveauet for fem år siden. I 2022 kom der ifølge FN 200.000 færre flygtninge og migranter til Europa sammenlignet med 2016.

Vi er da også et godt stykke fra en sitaution, der minder om den tid, vurderer Hans Lucht.

- Der er pres på grænserne, men der er ikke tale om en tilbagevenden til situationen i 2015, siger han.

Udover ruten fra Libyen til Italien over Middelhavet rejser flere flygtninge også ind i EU ad en række andre veje.

Artiklen fortsætter under billedet.

Særligt ved grænserne ind i EU på det vestlige Balkan forsøger mange at komme ind - antallet af grænsekrydsninger er ifølge Frontex steget med 136 procent sammenlignet med i 2021.

Det tal skal dog læses med forbehold for, at Frontex opgør antal gange EU's grænser er blevet krydset og altså ikke antal personer, der har gjort det. Og særligt på Balkan vil mange formegentlig krydse grænsen flere gange, påepeger Hans Lucht.

Samtidig er der - i takt med at presset på grænserne er steget - også kommet mere grænsekontrol i området.

- Jo flere grænser, man sætter op, jo flere grænsekrydsninger registrerer man, siger han.

Pres på EU

Ser man på det foreløbigt opgjorte antal af asylansøgere i Europa, steg det tal med 46 procent sidste år sammenlignet med 2021. Der er særligt sket en stigning i asylansøgere fra Afghanistan og Syrien.

Samtidig udgør ansøgere fra lande som Venezuela, Indien og Columbia også en større del af asylansøgninger. Personer fra de tre lande har ifølge Hans Lucht "meget lav chance for at få asyl".

Blandt andet stigningen i migranttilstrømningen fra de lande har øget EU-Kommissionens fokus på at få sendt flere afviste asylansøgere ud af EU. Så sent som i går kom Kommissionen med en opdateret plan for at nå den målsætning.

I takt med at migrantstrømmene stiger, øges presset på EU for at finde fælles løsninger, understreger Hans Lucht.

- Krige, konflikter, demografi, klima, og prisstigninger er alle elementer som potentielt kan øge migration mod Europa i den kommende år, siger han.

Den tidligere S-regerings bud på en løsning lød på et modtagecenter i et tredjeland og havde igangværende forhandlinger med det afrikanske land Rwanda.

De planer er dog nu sat på pause med den nye SVM-regering, og der arbejdes i stedet for en fælles europæisk løsning, oplyser udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beck til Altinget onsdag.