Flere personer anholdt i Frankrig efter sidste uges Lyon-eksplosion

De anholdte er mistænkt for at have noget at gøre med den eksplosionen, hvor 13 kom til skade.

Eksplosionen fandt sted den 24. maj. Efterforskerne har mistanke om, at eksplosionen kom fra en pakkebombe. (Foto: ALEX MARTIN © Scanpix)

Siden en eksplosion fandt sted i den franske by Lyon i sidste uge, har politiet intensivt ledt efter gerningsmanden.

De har frigivet billeder og beskrivelser af den formodede gerningsmand på blandt andet Twitter i håbet om, at nogle kunne lede dem på rette vej.

I dag er politiet måske kommet et skridt tættere på. Det skriver blandt andre det franske medie Le Monde.

Flere personer er nemlig anholdt.

Den hovedmistænkte er en 24-årig mand, der angiveligt er studerende og bosat i Lyon. Mandens mor er også blevet anholdt samt en anden studerende, der er ven af familien.

Eksplosionen i Lyon fandt på en gågade i hjertet af byen. (Foto: Emmanuel Foudrot © Scanpix)

Den 24-årige mands søster er blevet afhørt i sagen.

Det oplyser anklagemyndigheden i en udtalelse ifølge Le Monde.

Den hovedmistænkte blev anholdt på åben gade i Lyon.

Efterforskes som terror

13 kom til skade under eksplosionen - og efterforskerne har mistanke om, at eksplosionen kom fra en pakkebombe.

Politiet er i besiddelse billeder, hvor en mand placerer en pakke foran et bageri på en gågade i hjertet af Lyon.

Og derfor mener efterforskerne, at en pakkebombe sandsynligvis var skyld i eksplosionen.

Motivet bag eksplosionen er fortsat ukendt - men umiddelbart efter kom det frem, at sagen efterforskes som terror.

Frankrig er i højt alarmberedskab, efter at et stigende antal angreb har ramt landet de seneste par år.

Facebook
Twitter