Flere tusind demonstrerer i Norge for abortrettigheder

Norges statsminister har udtrykt støtte til begrænsning af kvinders ret til abort.

Demonstrationerne fandt sted i flere norske byer - heriblandt Oslo, Bergen, Trondheim og Tromsø. (Foto: LEFTERIS KARAGIANNOPOULOS © REUTERS/Scanpix + Wikimedia (Creative Commons))

Flere tusind demonstranter var i dag på gaden i mange norske byer for at demonstrere mod en begrænsning af kvinders adgang til abort.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Den nye lovforslag begrænser kvindens rettigheder, siger 22-årige Ine Lund, der deltog i demonstrationen, til Reuters.

- Det burde være op til kvinden selv at vælge, tilføjer hun.

Ifølge det norske nyhedsbureau NTB var flere end 8.000 personer mødt op på pladsen foran Stortinget i Oslo.

  • I dag blev der demonstreret i 33 norske byer for at beholde den nuværende abortlov. Her ses en demonstration foran Stortinget i Oslo. Foto: Trond Reidar Teigen / NTB scanpix. (Foto: Teigen, Trond Reidar/Ritzau Scanpix) (Foto: Teigen © Scanpix)
  • Flere tusind var i dag på gaden i Norge for at demonstrere mod en begrænsning af kvinders adgang til abort.(Foto: Teigen, Trond Reidar/Ritzau Scanpix) (Foto: Teigen © Scanpix)
  • Demonstrationerne kommer i kølvandet på, at den norske statsminister, Erna Solberg, fra det konservative parti Høyre støtter et forbud mod den såkaldte tvillingeabort, hvor kvinder kan få fjernet det ene foster, hvis ikke kvinden ønsker at få tvillinger. Foto: Trond Reidar Teigen / NTB scanpix. (Foto: Teigen, Trond Reidar/Ritzau Scanpix) (Foto: Teigen © Scanpix)
  • Ifølge det norske nyhedsbureau NTB var flere end 8.000 personer mødt op på pladsen foran Stortinget i Oslo. Foto: Trond Reidar Teigen / NTB scanpix. (Foto: Teigen, Trond Reidar/Ritzau Scanpix) (Foto: Teigen © Scanpix)
1 / 4

Demonstrationerne kommer i kølvandet på, at den norske statsminister, Erna Solberg, fra det konservative parti Høyre støtter et forbud mod den såkaldte tvillingeabort, hvor kvinder kan få fjernet det ene foster, hvis ikke kvinden ønsker at få tvillinger.

Erna Solbergs støtte kommer i et forsøg på at få Kristelig Folkeparti med Knut Arild Hareide i spidsen til fortsat at støtte regeringen, skriver NTB.

Ifølge en meningsmåling foretaget af den norske avis VG ønsker 68 procent af Norges befolkning ikke, at abortlovgivningen ændres.

/ritzau/

Facebook
Twitter