Flertal stemmer for rigsretssag mod Brasiliens præsident

Brasiliens parlament har netop stemt for en rigsretssag mod landets præsident, Dilma Rousseff. Nu er det så op til Senatet at afgøre, om en rigsretssag bliver en realitet.

Det brasilianske underhus har netop stemt for en rigsretssag mod den brasilianske præsident, Dilma Rousseff (Foto: EVARISTO SA © Scanpix)

Et flertal af de 513 folkevalgte medlemmer af det brasilianske underhus har netop stemt for en rigsretssag mod den brasilianske præsident. Det sker efter flere timers uro i parlamentet, hvor det kom til håndgemæng og tilråb fra både modstandere og tilhængere af en rigsretssag.

Men før en sag mod Dilma Rousseff kan blive en realitet, skal kongressens øverste kammer, Senatet, også stemme for.

Det skal også ske med en flertalsafstemning. Og skal man tro rygterne, så ser der også i Senatet ud til at være flertal.

En eventuel sag mod Rousseff vil blandt andet omhandle, at præsidenten skulle have manipuleret med regeringens budget i forbindelse med valgkampen i 2014.

Præsidenten har i den senere tid være i stiv modvind blandt den befolkning, som hun ellers har nydt stor opbakning fra.

I den seneste tid har et stort antal demonstranter krævet hendes afgang som konsekvens af den politiske krise, der har splittet Sydamerika og lammet den største nation og største økonomi.

Det er tidligere meldt ud at Dilma Rousseff, i tilfælde af et flertal for en rigsretssag skal suspenderes fra præsidentposten.

I stedet vil magten blive overdraget til vicepræsident Michel Temer.

Facebook
Twitter