Fly og fregat skal eskortere dansk styrke til Estland

En beskyttet konvoj sejler køretøjer og våben over Østersøen, når danske Nato-soldater skal til Estland.

Ofte eskorterer man skibe for at være beskyttet mod andre skibe, der bevidst vil sejle tæt på og chikanere. Billedet her er af en fregat i Iver Huitfeldt-klassen. Det vides ikke, om det er sådan en, der skal eskortere fragtskibet. (Foto: © Jens nøRgaard Larsen, Scanpix)

I starten af næste måned sender Danmark 200 soldater med våben og køretøjer til Estland.

Ruslands invasion af Ukraine har skabt en frygt for, at Nato-lande som Estland, Letland og Litauen kan blive de næste, der står for skud.

Derfor øger Nato nu tilstedeværelsen i Østeuropa. Nato vil sende Rusland et signal om, at der er styrker til stede, hvis Rusland skulle finde på at angribe et medlemsland.

De 200 danske soldater og deres udstyr bliver dermed sendt afsted til Østeuropa på et tidspunkt, hvor der er meget store spændinger mellem Rusland og Nato.

- En omfattende russisk invasion af Ukraine vil medføre stor russisk militær aktivitet nær flere Nato-landes territorium. Dermed stiger risikoen for utilsigtede hændelser og misforståelser også, lyder det i en bemærkning til beslutningsforslaget, Folketinget stemte ja til i torsdags.

Mens soldaterne flyver afsted til Estland, bliver et fragtskib med blandt andet styrkens køretøjer og våben eskorteret over Østersøen.

- Forsvaret vil stille en fregat til rådighed, og vi sender fly i luften, så vores bidrag kan komme trygt frem, lød det fra forsvarsminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde torsdag.

Eskorten handler formentlig om, at man vil være klar til at beskytte konvojen i tilfælde af, at russerne vil chikanere.

Det mener Anders Puck Nielsen, der er orlogskaptajn og militær analytiker ved Forsvarsakademiet:

- Min vurdering er, at det primært er på grund af såkaldte harassment-episoder (chikane-episoder), hvor russiske skibe og fly kommer meget tæt på og simpelthen sejler eller flyver råddent, siger han.

- Så jeg tror, det handler om at beskytte skibet ved, at man har en fregat, der kan lægge sig i vejen, fortsætter Anders Puck Nielsen.

Handler om at skræmme

Når Forsvaret vælger at eskortere deres fragtskib er det, ifølge Anders Puck Nielsen, ikke fordi, at man frygter et direkte angreb fra russerne.

Forsvarschefen Flemming Lentfer har også understreget, at de lige nu ikke ser nogen direkte militær trussel mod Danmark.

- Lad mig slå fast, at Forsvaret ikke ser nogen konkret trussel mod Danmark eller danske områder. Men vi ser på situationen med allerstørste alvor, sagde han på torsdagens pressemøde.

Den type chikane, Forsvaret vil beskytte sig imod på fragtskibets sejltur, handler derimod om at skræmme.

- Det handler om at prøve at gøre de andre bange og sende nogle signaler om, hvor frygtløs og brutal, man er, siger Anders Puck Nielsen.

Ved typiske strategier med chikane sejler man meget tæt på de andres skibe. I nogle tilfælde er man ude i, at skibene kolliderer med hinanden.

- Det lyder fuldstændigt fjollet og barnligt, og det er det også. Men ikke desto mindre er det noget, der sker jævnligt, siger Anders Puck Nielsen.

- Man har tidligere set russiske og amerikanske skibe have sådan nogle episoder i Stillehavet. Der har også været episoder, hvor amerikanske piloter har optaget russiske fly, der kommer meget tæt på deres egne fly i luften. Så det er simpelthen noget, der foregår, fortsætter han.

Spændingen mellem NATO og Rusland kan i høj grad mærkes i de baltiske lande, der grænser op til Rusland. Her i byen Narva i det nordlige Estland kan man køre direkte ind i Rusland - og omvendt.

Forsvaret forbereder sig på det

Chikane eller ’harassment’, som det bliver kaldt indenfor militæret, er noget man øver på i Forsvaret. Man øver både på at blive chikaneret af fjenden samt selv at chikanere fjenden.

- Det kan sådan set godt være en strategi, man selv bruger, hvis der nu er nogle man vil stoppe, og de ikke vil makke ret. Så er man på et eller andet tidspunkt nødt til at gå ind og decideret sejle tæt på, siger Anders Puck Nielsen.

Ifølge DR Nyheders forsvarsanalytiker, Mads Korsager Nielsen er den kommende eskortering af konvejen til Estland et eksempel på, hvordan situationen på kort tid har ændret sig

- Tidligere var det næsten som at tage Molslinjen, når Forsvaret flyttede styrker frem og tilbage til Nato-missionen i Estland. Det foregik i fred og fordragelighed, siger han og fortsætter:

- Nu kræver det en bevæbnet konvoj med fregat og kampfly, fordi man er nødt til at tage højde for russisk chikane.

Polen, der også er medlem af Nato, kan også se frem til hjælp fra det danske forsvar i form af to F16-kampfly. De skal sikre landets luftrum.