Fly ramte ikke landingsbanen i Heathrow

Britisk Airways fly landede uden for landingsbane i Heathrows lufthavn, hvor der blev iværksat nødalarm. Tre personer er kommet lettere til skade.

Flyet fra British Airways fra Beijing foretog en nødlanding klokken 12.42. (Foto: STR © REUTERS / X80002)

Et fly fra British Airways, der kom fra Beijing, landede i dag uden for landingsbanen i Londons Heathrow-lufthavn, hvilket udløste nødalarm. Tre personer kom lettere til skade, oplyser britiske medier.

Flyet landede i et område før selve landingsbanen, hedder det. MediaLinks:

Uheldet skete, kort før premierminister Gordon Brown skulle flyve til Kina på et officielt besøg.

Passagerer evakueret

- Vi kan bekræfte, at et fly 38 fra British Airways fra Beijing foretog en nødlanding klokken 12.42. Passagererne er blevet evakueret, siger en talskvinde for lufthavnsmyndighederne.

Der var 136 passagerer om bord på flyet.

Fire brandbiler kørte ud til flyet og dækkede det med skum efter landingen. Passagererne blev evakueret via flyets nødslidske.

Øjenvidnet Steve Bell fortæller, at flyets hjul ikke var nede under landingen.

- Flyet skred omkring 90 grader på tværs ved landingen. Hjulene var ike nede. I løbet af få minutter ankom brandfolk og evakuerede alle passagerer, siger Bell til BBC News 24.

Ingen terrorister

Britisk politi oplyser, at intet tyder på, at terrorister har noget at gøre med, at flyet landede uden for landingsbanen.

- Der er intet, der lader formode, at dette er terrorrelateret, sagde en talskvinde for Scotland Yard.

Ifølge luftkontrolselskabet Nats afgår der stadig fly fra Heathrows nordlige bane.

Facebook
Twitter