Flygtet fra Syrien og læser medicin i Danmark: Hvilket land skal vi genopbygge med Assad ved magten?

Sedra Al-Yousef har ingen planer eller drømme om at vende tilbage til et liv under Assad-regimet.

Sedra al-Yousef kom til Danmark som 17-årig og læser nu medicin på Københavns Universitet.

Sedra al-Yousef sidder bøjet over bogen ’Kemiske data’ på en af Panum Instituttets lange gange.

Bogen er pensum på første semester på medicin, som hun studerer på Københavns Universitet efter kun fire år i landet.

- Medicin var bare dét, jeg ville, siden jeg gik i skole i Syrien, siger hun til DR Nyheder.

Hun er datter af en tandlæge og en jordemoder, og det har inspireret hende til at læse medicin.

Sedra al-Yousef læser i dag på universitet i København og har ikke planer om at vende tilbage til Syrien foreløbig.

Sedra al-Yousef er 20 år. Flygtning fra Aleppo i Syrien og på en midlertidig opholdstilladelse, men hun håber, den bliver forlænget, så hun kan arbejde som læge i Danmark.

- Jeg synes, det ville være fint, hvis jeg kunne arbejde her - også for at kunne bidrage til Danmark, som har givet mig meget, siger hun.

Men hendes nuværende opholdstilladelse løber kun de næste to år, og regeringen og Dansk Folkeparti har sendt et klart signal om, at flygtninge kun skal opholde sig midlertidigt i landet.

- Jeg er meget usikker på, hvordan fremtiden kommer til at se ud, siger Sedra al-Yousef.

Fra venstre: Sedras far Mohamed Zuher, Sedra, Sedras lillebror Adel og Sedras mor Mona til Sedras dimission på STUK i Toftlund. (Foto: PRIVATFOTO)

Superstudent med 11,7 i gennemsnit

Sedra al-Yousefs historie begynder, da urolighederne begynder i Syrien.

Hendes far var politisk aktiv og kritisk overfor Assad-regimet og flygtede fra landet, efter borgerkrigen brød ud i 2011.

For omkring fire år siden blev familien samlet, da de blev sammenført i Aabenraa i Sønderjylland. Sedra al-Yousef kom til Danmark, begyndte på sprogskole og i sommer blev hun en af årets superstudenter - med et karaktergennemsnit på 11,7.

Den 20-årige Sedra al-Yousef blev i sommer en af landets superstudenter med et karaktergennemsnit på 11,7.

Men hendes gode resultater ændrer ikke på, at hun er flygtning. Og flygtninge skal ikke blive til indvandrere, har det lydt fra statsministeren, der kalder det "moralsk rigtigt", at flygtninge vender tilbage til deres hjemland.

Men det forholder sig nærmere omvendt, mener Sedra al-Yousef.

- Er det moralsk rigtigt at vende ryggen til alle de forfærdeligheder, der er sket i Syrien, bare for at komme af med alle de flygtninge, der er i Danmark, spørger hun.

Har du ikke en moralsk forpligtelse til at tage hjem og hjælpe med genopbygge Syrien?

- Hvilket land skal vi genopbygge, når Assad stadig er ved magten? Dem, der har været ansvarlig for al den ødelæggelse, der er sket - er det dem, vi skal hjælpe med at genopbygge Syrien?

Mistede over 30 familiemedlemmer i giftgasangreb

Sedra al-Yousef fortæller, at hun sidste år mistede over 30 familiemedlemmer, da syriske krigsfly kastede giftgas over byen Khan Sheikhoun.

FN-efterforskere har konkluderet, at det var Assad-regeringens styrker, der stod bag angrebet med nervegassen Sarin, der klassificeres som et masseødelæggelsesvåben.

Angrebet i april 2017 kostede 83 mennesker livet, heriblandt kvinder og børn.

- Hvordan kan vi diskutere hjemsendelser af flygtninge til sådan et regime. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at lade som om ingenting er sket og bare tænke på at genopbygge et land, hvor Assad stadigvæk er ved magten, siger Sedra al-Yousef.

Frygter hjemsendelse

Sedra al-Yousef vurderer, at det vil være livsfarligt for hende at vende tilbage til Syrien, fordi hendes far har været kritisk overfor Assad-regimet.

Men med den nuværende politiske situation føler hun sig dog ikke sikker på, at myndighederne vil forlænge hendes opholdstilladelse og lade hende blive i Danmark.

- Jeg tænker over det hver dag, og det er bare så stressende, fordi man lever i en utryg situation, hvor man nemlig ikke ved, hvad fremtiden kan bringe med sig.

DR Nyheder har talt med Sedra al-Yousef, før de nye stramninger af udlændinge-politikken blev vedtaget som en del af finansloven for 2019.

Facebook
Twitter