Flygtning reddet på Middelhavet: Det eneste, jeg ønsker, er sikkerhed og frihed

Mens EU forsøger at finde en løsning, bliver flere tusinde migranter og flygtninge reddet på Middelhavet. I år er over 45.000 blevet reddet, og mindst 1.200 er omkommet.

- Hjælp, hjælp, hjææælp.

De paniske skrig skærer gennem luften fra en blå træbåd foran redningsskibet. På båden står flere hundrede mennesker helt tæt og vifter febrilsk med armene.

- Hjæælp.

Omkring den menneskefyldte træbåd ligger to gummibåde, der er på grænsen til at kollapse. De første 30 til 40 mennesker er allerede i vandet og basker desperat med armene for at holde sig ovenvande.

De resterende 300 mennesker hænger på gummibådenes kanter og forsøger at holde balancen.

Hver gang man kigger væk et kort øjeblik, er flere mennesker røget i vandet, og situationen begynder at blive mere og mere kritisk. De har befundet sig i bådene i over otte timer, siden de forlod Libyen, og med en i forvejen kold og stresset krop er det livsfarligt at være i vandet i for lang tid.

  • Både gummibåde og trædebåde er overfyldte, hvilket gør risikoen for at dø på turen fra Libyen langt større. Foto: Christina Nordvang Jensen
  • Børn og kvinder spejder mod en overfyldt træbåd, mens de sikkert er kommet ombord på redningsskibet. Foto: Christina Nordvang Jensen
  • I syv til otte timer sidder folk klemt sammen i gummibådene sendt afsted af menneskesmuglere. Foto: Christina Nordvang Jensen
  • Flere mænd og kvinder har deres børn med på turen. Flere fortalte, at de ikke havde noget valgt, fordi det var livsfarligt at være i Libyen. Foto: Christina Nordvang Jensen
1 / 4

Den tyske organisation Jugend Rettet kæmper for at få de mange mennesker reddet op af vandet.

I halvandet år har organisationens skib med 15 frivillige ombord reddet migranter og flygtninge op af Middelhavet sammen med de mange andre private redningsskibe i området. Det er første gang, at organisationen står over for en træbåd.

Træbådene er NGO’ernes værste frygt. Menneskesmuglerne i Libyen fylder dem med 700-800 personer og placerer dem i to lag, der er adskilt af træbrædder. De mennesker, der er placeret øverst, har ofte betalt ekstra penge. Og med god grund.

For chancen for at overleve er mindre i det nederste lag på grund af iltmangel.

Den seneste måned er over 22.000 mennesker blevet reddet. I alt ligger tallet på over 45.000 for i år, og over 1.200 mennesker er omkommet. Det viser tal fra FN's Flygtningehøjkommisariat, UNHCR.

Risiko for ikke at overleve

De høje skrig fortsætter, mens den første gummibåd bliver trukket mod redningsskibets højre side af en motorbåd. Én efter én skal de over 140 passagerer hjælpes ombord.

En lille pige står klar som den første. Hun er klædt i lyserøde bukser og en langærmet lilla trøje med snemanden Olaf fra Disney-filmen 'Frost' trykt på.

Hendes bare fødder rammer skibets kant, og to af besætningsmedlemmerne får trukket hende ombord. Hun tager imod sin étårige lillesøster, Amara, som man knap nok kan ane ansigtet af på grund af den orange redningsvest, der er spændt fast om hende.

Pigen hedder Aicha og er otte år. Sammen med sin mor Massé er de flygtet fra Cameroun. Aichas tomme og udspilede øjne flakker mellem gummibådens passagerer og sin mor, der bliver hjulpet ombord på skibet. Hendes lillesøster hænger på armen og siger ikke en lyd.

Den lille familie søger langsomt mod den sparsomme skygge i et hjørne på skibet, og sygeplejerskerne går i gang med dagens første lægetjek.

De er udmattede. Boko Harams indtog i den nordlige del af Cameroun har tvunget dem på flugt, og oveni det er Massés mand og børnenes far død. De tre opholdte sig i Libyen i to måneder, inden de kunne komme med en båd. Her så de folk blive skudt på gaden, bygninger blive sprunget i luften og i det hele taget et land ude af kontrol, som Massé beskriver det.

Siden Muammar Gaddafis fald i 2011 har politisk kaos, lovløshed og voldelige konflikter præget landet. Det politiske styre består lige nu af flere regeringer, der nægter at anerkende hinanden, samtidig med at adskillige militser strides om den militære magt.

Massé er flygtet fra Cameroun med sine to børn. Foto: Christina Nordvang Jensen

Situationen har givet menneskesmuglerne rig mulighed for at tjene millioner på at få de mange mennesker sendt med både mod Europa. Der er ikke konkrete opgørelser over, hvor meget smuglerne tjener, men de fleste migranter og flygtninge betaler flere tusinde euro eller dollars for turen.

Massé har betalt 2.400 dollars for at komme fra Cameroun.

Hun følte ikke, at hun havde andet valg end at tage turen mod Europa - det til trods for, at hun vidste, hvad risikoen var ved at stige ombord.

- Jeg vidste, der var en chance for ikke at overleve. Men vi kunne ikke blive. Det var ikke sikkert for os uden min mand, og risikoen for at dø var lige så stor. Jeg vil gøre alt for at give mine børn en bedre fremtid. Det eneste jeg ønsker er sikkerhed og frihed, siger hun, mens hendes et årige pige er faldet i søvn i hendes skød.

Kritik af NGO’er

Kilometer væk fra det lyseblå 32 meter lange redningsskib og de mange både med migranter og flygtninge er debatten om indsatsen i Middelhavet spidset til, og en mulig løsning er langt væk.

På den ene side står blandt andet Frontex, EU’s Grænseagentur, og kritiserer NGO’erne for at have et medansvar for at opretholde flugtruten fra Libyen. På den anden side samler FN og NGO’erne sig og argumenterer for, at mennesker har ret til at blive reddet.

I en rapport fra februar vurderer Frontex blandt andet, at der er flere migranter og flygtninge, der tager turen fra Libyen, når de ved, at der er skibe klar til at redde dem.

Kai Kaltegärtner, der er kaptajn ombord på Jugend Rettets redningsskib, afviser, at NGO’ernes tilstedeværelse har indflydelse på antallet af personer, der bliver sendt af sted i menneskesmuglernes både.

- Jeg tror virkelig ikke, at det ville få folk til at stoppe med at sætte sig på bådene fra Libyen, hvis ikke vi var der. Menneskesmuglerne er ligeglade med, at folk mister livet. De er kun interesseret i penge, siger han og fortsætter:

- Og de mennesker, der flygter og tager risikoen for at dø på havet, er også ligeglade. Selvom der er mange, der dør på turen, så ændrer det ikke situationen i deres hjemland og roden til, at de er flygtet, siger han.

Kan du forstå, at det kan være problematisk, at I er til stede?

- Jeg ser det ikke som en holdbar løsning, at redningsskibene overhovedet er nødt til at være i Middelhavet. Men vi har ikke lyst til at tage chancen og forsøge at eksperimentere med, hvad der fungerer. Jeg mener, det er forkert at spekulere i folks liv på den måde. EU er nødt til at tilbyde nogle sikre og lovlige ruter for folk, siger han.

EU har af flere omgange diskuteret, hvordan de kan bremse strømmen af flygtninge og migranter fra Libyen. Seneste på et topmøde i februar på Malta hvor en 10-punkts-plan blev godkendt. Dengang håbede EUs ledere, at initiativet kunne minimere væksten i antallet af migranter til Italien i foråret.

Men det ønske er for længst blegnet af det fortsat kraftigt stigende antal mennesker, der bliver reddet.

Ifølge Martin Lemberg-Pedersen, assisterende professor ved Global Refugee Studies på Aalborg Universitet, er planen "gammel vin på nye flasker". Eksempelvis nævner han, at EU's ønske om at styrke Libyens kystvagt og landets grænsebevogtning, er en gammel og urealistisk svada.

- Planen lider af nogle helt fundamentale problemer. Den bliver ved med at gentage sig selv. Der er igen fokus på sikkerhed og ekstern grænsekontrol. Problemet er bare, at situationen i Libyen er så absurd, at det er vanskeligt at lave aftaler, siger han og forklarer, at EU tilbage i 2013 prøvede at træne libyske enheder til at føre grænsekontrol, men det var for farligt, så man var nødt til at lukke det ned.

To uger gammel og på flugt

På skibet er endnu en kvinde med sine to døtre kommet ombord. Størstedelen af flygtningene og migranterne er ellers normalt mænd. Ifølge tal fra UNHCR er 72,6 procent af de reddede i 2017 mænd - 11 procent er kvinder og 16,4 procent børn.

Men disse både har en del kvinder og børn med.

Kvinden kigger forvirret rundt og forsøger at få vejret.

- Jeg beder dig. Lov mig, at I hjælper min mand, får hun fremstammet til to af besætningsmedlemmerne.

Hendes mand og svigerfar befinder sig stadig på den overfyldte træbåd, fordi kvinder og børn er de første, der bliver reddet. Men besætningsmedlemmerne kan ikke love, at hendes mand kommer med samme redningsskib.

Den syriske kvinde Maai er kommet ombord på redningsskibet med sine to piger. Foto: Christina Nordvang Jensen

Familien er flygtet fra borgerkrigen i Syrien og deres hjem i Homs sidste år. Først til Syriens hovedstad, Damaskus, så videre med et fly til Sudan for til sidst at ende i Libyen og komme med en af de mange både.

De er de eneste fra Syrien under denne redning. Størstedelen af migranterne og flygtningene kommer fra Nigeria, Gambia, Bangladesh og Elfenbenskysten.

Kvinden, hvis navn er Maai, falder til ro og får sat sig på det efterhånden fyldte dæk med hendes piger på syv og ni år.

Hendes tanker bliver afbrudt af en kvinde, der kommer ombord med sin kun to uger gamle baby. Den lille dreng er svøbt ind i et tæppe og ligger helt stille uden at sige en lyd.

En sygeplejerske ombord forsøger ihærdigt at ruske ham i hænderne, mens hun måler hans hjerterytme. Pludselig fylder en høj barnegråd det nederste dæk på skibet.

Den udmattede mor får sin søn i armene og vugger ham stille. Hun læner sig op af skibets side og lukker øjnene.

  • Nogle tager flugten alene. Andre med deres børn eller elskede. Foto: Christina Nordvang Jensen
  • Foto: Christina Nordvang Jensen
  • Foto: Christina Nordvang Jensen
  • Flere personer er ilde tilredt, da de kommer ombord på skibet. Foto: Christina Nordvang Jensen
  • På tre dage reddede besætningen omkring 2.336 migranter og flygtninge. Foto: Christina Nordvang Jensen
1 / 5

Mindst fire gravide kvinder er kommet ombord i mellemtiden. For nogle er det ønskede graviditeter. For andre skyldes det voldtægt i eller på vej til Libyen.

En 17-årig gravid kvinde fra Nigeria ved navn Rose sidder og græder. Først efter en halv times tid stopper hun og ser en af sygeplejerskerne i øjnene, der sidder på hug foran hende.

- Den første gang jeg forsøgte at krydse Middelhavet i en båd, blev jeg fanget af den libyske kystvagt. De spærrede mig inde og satte kæder rundt om mine ben og hofte og hang mine arme op. Libyen er et helvede. Det er første gang, jeg ser lyset i virkelig lang tid, siger hun.

Hun har ikke lyst til at fortælle, hvordan hun er blevet gravid.

Ved siden af hende sidder en ung mand, der er flygtet alene fra Somalia. Hans tøj er smurt ind i tørt blod, og han har fået bundet bandage om hovedet. En af menneskesmuglerne slog ham med sit gevær og gav ham et stort åbent sår ved hårgrænsen, da de forlod Libyen.

Med krigsskib mod Sicilien

- Det er ham. Han kommer nu, udbryder den syriske kvinde Maai pludselig fra sin siddeplads.

Hun rejser sig hurtigt op og tager hænderne op foran sin mund. Tårerne begynder at trille ned af kinderne, da hun få meter foran sig kan se sin mand Naiem og svigerfar på vej op på skibet.

Han går hurtigt hen og omfavner hende. Hun lægger sit ansigt mod hans bryst og knuger sig ind til ham. I timerne efter sidder de konstant og holder i hånden og læner sig tæt op af hinanden. De få gange de siger noget, er, når de takker besætningen for at have reddet dem.

Omkring familien er skibet fyldt helt op med mennesker, og fem gummiflåder er sat fast på siderne. I alt er der over 600 mennesker på og omkring skibet.

Nogle sidder og sipper til lidt vand, andre kigger ud over havet, men størstedelen har lagt sig til at sove. I et hjørne ligger fem personer, der er ilde tilredt. De har alle fået kuldechok og er nu pakket helt ind i tæpper. Andre bliver behandlet for brændsår, fordi de har siddet i en pøl af brændstof, afføring og saltvand i gummibådene.

En lille dreng sidder ved siden af dem og leger flyvemaskine med en ødelagt mobiltelefon.

Kaptajn Kai Kaltegärtner har fået en melding om, at et tysk krigsskib er på vej for at transportere de mange mennesker de over 1200 kilometer til Sicilien, hvor de vil blive registreret og derfra fordelt ud i lejre rundt omkring i Italien.

I alt nåede 181.000 til Italien i løbet af 2016, og indtil videre ser 2017 ikke ud til at blive anderledes. Selvom de mange flygtninge og migranter håber på et bedre liv, så venter der dem en lang række udfordringer, når de når Italien. En del har ikke mulighed for at få asyl og rundt omkring i det sydeuropæiske land lever mange illegalt.

  • Foto: Christina Nordvang Jensen
  • Foto: Christina Nordvang Jensen
  • Foto: Christina Nordvang Jensen
1 / 3

Der skal gå seks timer, før et stort skib langt om længe kommer til syne i horisonten.

To gummibåde kommer med høj fart mod redningsskibet. Ombord står tre mænd i fuld udrustning. Deres mund er dækket af hvide masker og øjnene af sorte solbriller. På deres uniform har de flere våben hængende.

Bådene placerer snuden helt ind mod skibet, og kvinder og børn kommer først ombord. Hver og en bliver visiteret nøje. Lommer bliver tømt, og tasker rodet igennem, før de må sætte sig ned.

Smilene begynder at komme frem hos de mange mennesker, efterhånden som de forlader skibet og forstår, at de er vej til Italien.

Den syriske kvinde Maai og hendes mand har sluppet hinandens hænder og er på vej ned i båden. De kigger op og søger efter de besætningsmedlemmer, der reddede dem fra træbåden.

De får øjenkontakt med dem, og Maai samler sine hænder og fører dem op mod himlen.

- Tusind tak. Vi vil aldrig glemme jer, siger hun og sender flyvekys af sted, mens gummibåden i høj fart sejler mod krigskibet.

Redningskibet har allerede fået melding om at sejle til en ny position, hvor otte gummibåde med i gennemsnit 140 mennesker ombord er blevet set.

På tre dage reddede skibets besætning 2.336 mennesker.

  • På tre dage i påskedagene i april reddede organisationen Jugend Rettet 2.336 mennesker. I alt blev næsten 8.300 reddet i samme periode.

  • Over 45.000 er i år indtil videre blevet reddet i Middelhavet mellem Libyen og Italien, og over 1.200 personer er omkommet, ifølge UNHCR.

  • Størstedelen af flygtningene og migranterne er mænd. Ifølge tal fra UNHCR er 72,6 procent af de reddede i 2017 mænd - 11 procent er kvinder og 16,4 procent børn.

Facebook
Twitter