FN: 20.000 rohingyaer til Bangladesh - hver dag

Omkring 60 procent af de knap 400.000 rohingya-flygtninge i Bangladesh er børn, vurderer Unicef.

Knap 400.000 af det undertrykte mindretal er siden 25. august flygtet fra militæret i Myanmar. Ifølge Unicef er omkring 60 procent af rohingya-flygtningene børn. (Foto: Abir Abdullah © Scanpix)

Der ankommer dagligt mellem 10.000 og 20.000 flygtede rohingya-muslimer fra Myanmar til

nabolandet
Bangladesh.

Det vurderer

FN
's Internationale Organisation for Migration (IOM).

Knap 400.000 af det undertrykte mindretal er siden 25. august flygtet fra militæret i Myanmar. Ifølge

Unicef
er omkring 60 procent af rohingya-flygtningene børn.

Og den fortsatte strøm får IOM's leder af aktioner og nødsituationer, Mohammed Abdiker Mohamud, til at spørge:

- For to uger siden talte vi om 70.000 til 80.000. I går talte vi om 379.000... kigger vi på en million personer, der ankommer?

Rohingyaerne er undertrykte i det overvejende buddhistiske land.

De betragtes trods flere generationer i Myanmar som

illegale
indvandrere, og de har ikke ret til at få
statsborgerskab
i landet.

Urolighederne brød igen ud 25. august, da rohingya-oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army (Arsa) angreb politi og militær.

Det fik militæret til at lancere en modoffensiv, som det selv kalder "en rydningsoperation".

Men militærets indsats har mødt kritik fra flere sider.

FN
har blandt andet kaldt det for "en katastrofe" og "et skoleeksempel på etnisk udrensning".

IOM-chefen understreger, at det er en reel risiko, at samtlige

rohingyaer
forlader Myanmar.

- Vi bliver nødt til at regne med et worst case-scenarie, hvor alle flytter væk. Vi kan ikke bare stikke vores hoveder ned i sandet og tro, at alt bliver okay, siger Mohammed Abdiker Mohamud.

Onsdag holdt

FN
's Sikkerhedsråd et
hastemøde
om situationen i Myanmar.

Medlemmerne vedtog ingen

sanktioner
mod landet, men opfordrede til "øjeblikkelig handling".

/ritzau/dpa