FN advarer: 'Katastrofal situation' på Afrikas Horn kan udvikle sig til den værste sultkrise i 40 år

Fire dårlige regnsæsoner er gået hårdt ud over Djibouti, Etiopien, Kenya og Somalia, lyder det fra FN-organisation.

En somalisk kvinde står foran en af sine døde geder i Gedo-regionen i Somalia under tørken i maj måned. (Foto: FEISAL OMAR © Ritzau Scanpix)

Visne afgrøder og døende husdyr er blevet hverdag på Afrikas Horn, hvor fire fejlslagne regnsæsoner i træk har skabt en ”katastrofal situation”, som ikke er set lige i 40 år.

Sådan lyder advarslen onsdag fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO.

- Vi står over for en katastrofal situation på Afrikas Horn. Mere end 18 millioner mennesker lever i fødevareusikkerhed på grund af tørken, siger Rein Paulsen, direktør ved FAO’s kontor for nødsituationer og modstandskraft.

- Det er en situation, vi ikke har set i de sidste 40 år. Fire fejlslagne regnsæsoner, og en femte på vej – det er virkelig katastrofalt. Vi har store befolkningsgrupper, der står lige på kanten af hungersnød.

Millioner af dyr er døde

Tørken på Afrikas Horn er gået særligt hårdt ud over landene Djibouti, Etiopien, Kenya og Somalia. Den har ramt afgrøder, græsgange, forstyrret handlen og i værste tilfælde kostet både menneske- og dyreliv.

Ofte har hyrder måttet søge væk fra deres område for at finde vand og andre græsgange til deres dyr - noget som kan skabe konflikter mellem befolkningsgrupper, fordi der er så få ressourcer til rådighed, fortæller FAO.

- Milllioner af kvæg og andre husdyr er allerede døde på Afrikas Horn. Den seneste vurdering lyder på, at mere end syv millioner dyr er døde – det udgør en tredjedel af den samlede mængde. Dette betyder, at det, som sårbare familier er helt afhængige af, er væk, siger Rein Paulsen fra FAO.

- Helt lavpraktisk betyder det, at fattige, marginaliserede landbrugsfamilier for eksempel ikke længere har mælk til deres børn.

Internt fordrevne børn står nær resterne af deres døde husdyr i Gedo-regionen i Somalia, 26. maj 2022. (Foto: FEISAL OMAR © Ritzau Scanpix)

Konflikt, klima og coronavirus

Allerede inden forårets tørke var regionen i en sårbar situation med 16,7 millioner mennesker i det, man kalder kritisk fødevareusikkerhed – eller værre.

Det betyder, at man ikke får nok at spise i en sådan grad, at det udløser fejlernæring, eller at man kun lige præcis kan skaffe den mad, man har brug for, men at det sker på bekostning af andre nødvendigheder.

I Somalia lever over halvdelen af befolkningen i fødevareusikkerhed - 7,1 million af dem i katastrofe-kategorien – altså ekstrem mangel på mad og andre grundlæggende nødvendigheder.

Fra et globalt perspektiv står verden overfor en fødevarekrise, som er helt uden fortilfælde, siger Anne Poulsen, som er direktør i FN’s World Food Programmes (WFP) nordiske kontor.

- Det er kombinationen af konflikt, klimaforandringer, covid-19 og økonomisk krise i store dele af verden, som har fået antallet af sultne til at stige i alarmerende grad. På bare to år er antallet af kritisk sultne steget fra 135 millioner til 345 millioner i 82 lande. De mest dramatiske stigninger i antallet af sultne ser vi i Afrika syd for Sahara.

Børn i en lejr for internt fordrevne på grund tørken i byen Gode i Etiopien den 27. april. (Foto: Tiksa Negeri © Ritzau Scanpix)

Allerede tvunget i knæ

Det er ikke bare situationen på det afrikanske kontinent, der truer fødevaresikkerheden på Afrikas Horn, men også den generelle verdenssituation, ikke mindst krigen i Ukraine.

Blokaden af det ukrainske korn, som krigen har medført, har haft voldsomme konsekvenser for fødevarepriserne, som i marts nåede et historisk højdepunkt med priser, der var 22,8 procent højere end året før. Det viser FAO’s fødevareprisindex.

De stigende priser rammer verdens fattigste særligt hårdt, fortæller Anne Poulsen fra WFP.

- Verdens fattigste er i forvejen tvunget i knæ på grund af konflikt, klimaforandringer og covid-19. Men især i Østafrika, som er afhængige af import af hvede og andre fødevarer – og især fra Sortehavsregionen, siger hun.

I Østafrika bliver 84 procent af efterspørgslen på hvede dækket af import. Rusland og Ukraine er langt de største leverandører og står for cirka 90 procent af al hvede, som bliver importeret i regionen, fortæller Anne Poulsen.

Mindre mad for de samme penge

Situationen har fået FAO til at bede om yderligere økonomisk støtte til 700.000 af områdets indbyggere. Pengene skal dække kontantydelser til indkøb af mad og andre nødvendigheder, fødevarehjælp, sundhedsydelser til dyrehold og genopbygning af infrastruktur.

Organisationen har allerede indsamlet 335 millioner kroner - men beder nu om yderligere 1,2 milliarder kroner.

På grund af fødevarekrisen rækker de samme penge ikke længere lige så langt, som de plejer, fortæller Anne Poulsen fra WFP, hvor man oplever samme problem.

- For WFP betyder de stigende fødevare- og brændsstofspriser, at vi skal bruge 74 millioner dollar (524 millioner kroner, red.) mere om måneden for at kunne mætte det samme antal munde, sammenlignet med 2019. Hvis ikke vi får de ekstra penge, betyder det, at vi skal tage den daglige humanitære fødevareration fra fire millioner mennesker.