- Danmark har altid været fortaler for tolerance, menneskerettigheder og lovens bogstav. Men det kan man ikke bare prædike, det må man efterleve - også når det er svært rent politisk.

Sådan lyder det fra juraprofessor Fionnuala D. Ní Aoláin, der er FN’s særlige rapportør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder at bekæmpe terrorisme.

Hun opfordrer i et interview med DR Nyheder kraftigt til, at Danmark hjemtager sine statsborgere fra de kurdisk-kontrollerede fangelejre i det nordøstlige Syrien.

Fra Danmark opholder sig mindst to mænd, syv kvinder og 19 børn i lejrene.

Men den danske regering traf i 2019 en principbeslutning om, at personer udrejst til krigen i Syrien har vendt Danmark ryggen og ikke på nogen måde skal have hjælp til at komme hjem. Udenrigsministeriet har bekræftet overfor DR Nyheder, at Danmark i udgangspunktet kun hjemtager børn, såfremt deres forældre ”eksplicit samtykker” til adskillelse.

- Her har vi en stat som Danmark, der foregiver, at man støtter op om Børnekonventionen, som foregiver at have et menneskeretligt udgangspunkt til den måde, man behandler sine borgere, der advokerer for at adskille børn, der allerede er blevet traumatiseret udover alle forestillinger, fra deres mødre, siger Fionnuala D. Ní Aoláin:

- Det traume kæmper du med resten af livet og gør det meget mindre sandsynligt, at børnene er i stand til at reintegrere sig, når de kommer hjem.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) skal i morgen svare på spørgsmål i Folketingssalen om danskerne i de syriske lejre.

Herunder kan du møde to franske kvinder i al-Roj-lejren, som reflekterer over, hvorfor de samtykkede til at blive adskildt fra deres børn, så de kunne få lov til at tage hjem til Frankrig.

'Danmark har, hvad der skal til'

Fionnuala D. Ní Aoláin har sat Danmark på en list of shame af sammenlagt 57 lande, der kritiseres for ikke at hjemtage deres statsborgere fra fangelejrene i det nordøstlige Syrien. De huser blandt andre kvinder og børn, der tidligere har været tilsluttet terrororganisationen Islamisk Stat.

- Danmark har, hvad der skal til, for at hjemtage. Andre lande gør det allerede. Derfor henstiller vi indtrængende til, at Danmark hjemtager deres kvinder og børn fra lejrene, siger Fionnuala D. Ní Aoláin.

Udenrigsministeriet har via kontakt til pårørende i Danmark eller deres partsrepræsentanter kendskab til i alt 19 børn af – eller knyttet til – danske eller tidligere danske statsborgere, der opholder sig i al-Hol- og Roj-lejrene i det nordøstlige Syrien med deres i alt syv mødre. Af de 19 børn er ni født i Danmark, mens ti er født i konfliktzonen.

Børnene er mellem 0 og 14 år gamle. Og det får nu FN til at rette en skarp kritik af den danske regerings håndtering af sagerne.

- For det første er vilkårene i de her lejre umenneskelige. Der foregår tortur, inhuman og nedbrydende behandling. For det andet er børnene ofre for terrorisme. De har ikke gjort noget for at ende midt i en gold ørken i et telt uden sanitære forhold og ordentlig mad og vand, fortsætter hun:

- Og for det tredje har stater, herunder Danmark, en international forpligtelse til at beskytte deres borgere, når de er i fare for tortur og udsat for umenneskelig behandling.

'Rene radikaliseringsanstalter'

I den kurdisk-kontrollerede autonome nordøstlige del af Syrien, hvor lejrene ligger, mener styret i udgangspunktet, at mødrene skal med deres børn hjem. Ifølge den udenrigsansvarlige, Abdul Karim Omar, som DR Nyheder mødte i efteråret, fungerer lejrene “som de rene radikaliseringsanstalter”.

Derfor mener han, at det er afgørende, at børnene kommer hjem sammen med deres mødre.

- De kan ikke sidde her for altid, og mødrene skal selvfølgelig med børnene hjem, sagde Abdul Karim Omar.

Fionnuala D. Ní Aoláin er enig:

- Det er jo langt ude, at det skal være en ikke-statslig aktør, som her kurderne, der skal gøre vestlige lande opmærksomme på regler om familieliv og barnets rettigheder, og påpege, at det nok er i barnets interesse, at det ikke adskilles fra moderen.

Alligevel er det sket ad flere omgange, at blandt andre franske og belgiske børn er hjemhentet fra lejrene - uden deres mødre.

Belgien ønsker udelukkende at hente børn hjem uden deres mødre, og det har de haft held med. Heidi De Pauw er leder af børneorganisationen Child Focus og har været med til at repatriere flere belgiske børn, senest en dreng omkring juletid.

- Hver enkelt sag er en forhandlingsproces med kurderne. Der er de “nemme” sager, hvor barnet er forældreløst. Sværere er det, når det har en mor, som Belgien ikke ønsker at hjemtage. Der må man til forhandlingsbordet, og det er lykkedes adskillige gange, siger Heidi De Pauw, som i øvrigt opfordrer mødrene til samtykke til at sende deres børn alene hjem ud fra tanken om, at det er i barnets bedste interesse.

- I den ideelle verden er mor og barn sammen, men sådan er virkeligheden ikke. Samtidig kan vi ikke bare fjerne et barn fra moderen ved tvang. Det er ingen god ide, siger hun.

Kan de være farlige at hjemtage?

Fra FN lyder det nu, at den danske regering stiltiende lader sine statsborgere sidde i lejre under "tortur-lignende forhold".

- Vilkårene er ekstraordinært fattige. Flere end 60.000 kvinder og børn under små stykker stof, der skal gøre det ud for et telt. Derfor ser man mange brande i de her telte, fordi folk forsøger at holde sig varme, siger Fionnuala D. Ní Aoláin.

- Latrinerne og de sanitære forhold i det hele taget er utilstrækkelige og ved at flyde over, fordi de her lejre aldrig var bygget til at være et permanent opholdssted for mennesker. Dertil er der meget vold og overgreb, og så er der lige Covid oveni.

Vi hører om en stigende radikalisering og genopblusning af IS-bevægelsen. Kan du bekræfte dette?

- Ja, det kan jeg helt bestemt. De her forhold er det perfekte grundlag for ekstremisme og vold. Når folk mister alt håb, når deres dag-til-dag er defineret af vold, svigt og komplet mangel på værdighed, så trives ekstremisme, så trives rekrutteringen.

Med det in mente så er det vel relevant at spørge, om de her mennesker, som I opfordrer til, at Danmark henter hjem, ikke er farlige at få hertil?

- Til det vil jeg sige, at der er meget få danskere i lejrene. Det er omkring 30 danskere, de fleste børn. De langsigtede sikkerhedsinteresser for Europa, Danmark inklusive, er ikke opfyldte ved at efterlade to og tre år gamle børn under de her vilkår. Derfor er det upassende at snakke om 'terrorist' til at beskrive et barn.

Men hvad med deres forældre - kan de være farlige at hjemtage?

- Det er vigtigt, at vi stiller folk til ansvar for de ulovligheder, de måtte have begået i Syrien og Irak. Det sker ikke i lejre, drevet af en ikke-statslig aktør. Så hvis den danske regering seriøst mener, at man vil stille folk til ansvar for alvorlige overtrædelser af international lov, så skal regeringen hjemtage danskerne. Det er den eneste måde, vi kan stille folk til ansvar, siger hun og fortsætter:

- Kriminaliteten blandt fremmedkrigere, der vender hjem, er langt lavere end blandt folk, der har fængslet i et europæisk land for alt muligt andet. Man har fra politisk hånd "hypet" farligheden ved de her børn og deres mødre til monstrøse dimensioner. Det har ingen relation til virkeligheden.

DR Nyheder har rettet henvendelse til Udenrigsministeriet og tilbudt genmæle på kritikken fra FN. Udenrigsministeren afviser at stille op til interview. Ministeriet oplyser, det er regeringens vurdering, at Danmark hverken efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN’s børnekonvention har en generel retlig forpligtelse til at evakuere danske statsborgere, herunder børn, der har opholdt sig hos Islamisk Stat.

Videre fortæller ministeriet, at de relevante ministerier er ved at se nærmere på henvendelsen fra FN med henblik på en samlet dansk besvarelse af henvendelsen.