FN er magtesløse over for volden i Syrien

Bombardementer, skyderier og frygt er dagligdag i Syrien, hvor FN’s observatører er magtesløse over for volden.

Liget af en mand, som angiveligt er blevet dræbt af præsidentens soldater, bliver båret gennem folkemængden. (© Scnapix)

Om natten lyder de ildevarslende skud og eksplosioner fra Damaskus' forstæder. Og om dagen svirrer rygterne i byen: Hvor er der blevet skudt? Hvem er blevet dræbt?

De seneste uger er volden eskaleret voldsomt i Syrien, og der er daglige skudvekslinger i Damaskus' forstæder og direkte bombardementer i byer som Haffa og Homs. Og midt i mellem de stridende parter, står FN's cirka 300 observatører - heriblandt 10 danske - som skal observere en ikke-eksisterende våbenhvile.

Jeg ankom i weekenden sammen med DR-fotograf Betina Johnbeck, og efter adskillige patruljer står en ting klart: FN er på en nærmest umulig mission.

FN's umulige mission

Hver gang foregår patruljerne nogenlunde ens. FN får rapporter om angreb, der er sket om natten. Men de må ikke køre ud om natten, så de kører først ud næste morgen efter at have fået tilladelser fra det syriske styre.

Med observatørerne følger en bil fra den syriske regering, som dog ikke følger med, hvis FN kører ind i oprørskontrollerede områder.

Når observatørerne så når frem, får de fremvist skudhuller, eksploderede biler eller hører historier om kidnapninger.

I Damaskus kontrollerer regeringshæren det meste af byen, så hæren er massivt til stede, de fleste steder når observatørerne når frem.

Det samme er syrisk stats-tv, som dokumenterer, hvad alle siger til observatørerne. Noget som gør, at det kræver en del mod for syrere at stille sig op og anklage det syriske styre for noget direkte til observatørne.

Da FN på et tidspunkt er i udkanten af Damaskus for at undersøge en historie om en kidnapning, som lokale siger, blev udført af al-Qaeda-terrorsiter støttet af Tyrkiet og Qatar, sakker jeg tilfældigt lidt bagud. En ung mand går diskret op på siden af mig og hvisker:

- Det er ikke sandheden, der bliver fortalt. Det er ikke terrorister, der er problemet, men sikkerhedsstyrkernes behandling af folk, der kritiserer styret. I mit kvarter bliver folk skudt på dagligt, og ingen gør noget, siger han.

Opstillede terrorangreb

Andre steder virker de såkaldte terrorangreb direkte opstillede. Et sted får FN og os journalister fremvist en bil med en bombe i bagagerummet. Bilen er skudt sønder og sammen, men på mirakuløs vis er chaufføren overlevet, og er tilfældigvis stadig på stedet, hvor vi kan interviewe ham.

Han kan fortælle, at han blev bundet til rattet af udenlandske terrorister - men ikke nåede at udløse bomben. Der er hverken bremsespor eller andre spor ved bilen, men da FN intet teknisk personale har i Syrien, kan de ikke indlede en decideret undersøgelse af bilen og kuglerne i den. I stedet noterer de pænt, taler med folk i 10 minutter og kører så videre.

Der er ingen tvivl om, at oprørerne også begår overgreb. Deres kamp mod Syriens styre ligner i stigende grad en guerillakrig med hurtige angreb mod militærinstallationer og tilfældige soldater.

Samtidig meldes der om jævnlige stikkerlikvideringer, hvor folk, der mistænkes for at arbejde for styrets efterretningsmyndigheder bliver dræbt på åben gade. Og ofte bliver civile fanget i kampene.

- Se skudhullerne her. De skød direkte mod vores skole, da de prøvede at angribe, siger en dreng til mig i bydelen Qatana, hvor han siger, at bevæbnede oprørere pludselig angreb.

Utilfredshed med FN

Igen er det umuligt for FN at afgøre, hvem der skød mod hvem, fordi de kæmpende parter for længst er forsvundet.

Imens stiger utilfredsheden med FN's indsats. Både hos de syrere, der støtter landets styre, og hos dem der er imod. Som en syrer siger til mig efter at have mødt FN's observatører:

- De kommer frem, når kampene er overstået, og hvis det er det mindste farligt, så vender de hjem igen. Hvordan skal det hjælpe os i Syrien? Det er som om, de er på ferie.

Tilbage i FN's hovedkvarter forelægger jeg en udenlandsk FN-observatør kritikken. Han vil ikke citeres med navn, men indrømmer, at missionen er svær.

- Vi er for at overvåge en våbenhvile, som ikke eksisterer. Der er parter på begge side af konflikten, som ikke respekterer observatørernes arbejde, og vi er blevet beskudt fra begge sider, når vi er kørt ud. Vi er ikke en fredsskabende mission, men en observatørmission, og så længe parterne ikke vil indstille volden, kan vi kun notere ned, hvad der sker og opfordre til at indstille volden.

Facebook
Twitter