Lige nu er vi 7,94 milliarder mennesker på jorden, og FN forventer, at vi 15. november rammer otte milliarder mennesker på jorden. Cirka deromkring, i hvert fald, fortæller John Wilmoth, der er direktør i FN's befolkningsafdeling, ifølge AP.

- Vi foregiver ikke, at det er den faktiske dato, og vi tror, at usikkerheden er plus-minus et år, siger han.

Tidligere er det blevet anset som et problem, at vi bliver flere og flere mennesker på jorden, som udsprang fra, at jorden kun kunne understøtte et vist antal mennesker, men hele det 20. århundrede tyder på, at det ikke er tilfældet, påpeger Ilya Kashnitsky.

I stedet er det ulighed, der er det største problem, når vi bliver flere mennesker på jorden. Han peger på fordelingen af coronavacciner mellem de forskellige verdensdele som et nyligt eksempel på den problemstilling.

- De fleste problemstillinger med udvikling er ikke forbundet til befolkningens størrelse. De er forbundet til vores manglende evne til at bekæmpe systematisk ulighed og andre slags ubalancer i den globale udvikling, siger Ilya Kashnitsky.

Herunder kan du se nedslag i verdens befolkningstal:

FN's fremskrivning af befolkningstal lyder som følger:

Tidligere viste FN's fremskrivninger, at der ville blive 11 milliarder mennesker ved århundredeskiftet, men det er altså blevet nedjusteret.

- Det kan tyde på, at den demografiske transition, hvor dødelighed og antallet af fødsler falder, sker hurtigere end forventet, vurderer Ilya Kashnitsky.

Frem mod 2050 stiger den forventede levetid på verdensplan til 77,2 år. I 2019 var den 72,8 år.

Den forventede levetid dækker over, hvor gammelt et nyfødt barn i det givne år forventes at blive. Der er dog også stor regional forskel, fastslår FN. Verdens fattigste lande er stadig syv år efter det globale gennemsnit.

Lige nu er 10 procent af verdens befolkning over 65 år. I 2050 forventes det, at det tal vil være 16 procent. Til den tid vil antallet af +65-årige være større end antallet af børn under 12 år.

- Det er en lang alarmistisk tradition at se en befolkning, der bliver ældre og ældre, som et udelukkende negativt fænomen. Men der er også meget forskning, der viser, at i virkeligheden ser vi ikke ret meget af den økonomiske opbremsning, siger Ilya Kashnitsky.

Han peger på, at folk generelt bliver længere på arbejdsmarkedet, og samtidig bliver pensionsalderen højere. Jobs er heller ikke lige så fysisk betonede, som de var engang.

I FN's fremskrivning af befolkningstallet vil der i 2050 være 9,7 milliarder mennesker. Det er 1,7 milliarder flere, end vi er nu, og det forventes, at halvdelen af denne tilvækst kommer fra otte lande.

Den Demokratiske Republik Congo, Egypten, Etiopien, Indien, Nigeria, Pakistan, Filippinerne og Tanzania ventes at vokse med sammenlagt 850 millioner mennesker frem mod 2050.

- De lande oplever allerede denne vækst og vil fortsætte med det. Nogle af dem er bare store lande, og kommer ikke til at stige meget i befolkningstal, siger Ilya Kashnitsky.

FN peger på, at det er vigtigt, at de af landene, der vil opleve et boom af børn, forbereder sig på at tilfredstille deres behov for eksempelvis skolegang.

Det ventes at Indien bliver verdens folkerigeste land i løbet af 2023, hvor inderne vil overhale Kina. Lige nu er der 1,41 milliarder indere på jorden, mens der er 1,43 milliarder kinesere.

- Det er ikke en overraskelse, at Indien overhaler Kina. Vi har ventet på, at det skulle ske i mange år. Men der er interessant, at det sker nu, og tilsyneladende lidt hurtigere end tidligere forventet, siger Ilya Kashnitsky.

Det subsahariske Afrika ventes at fordoble sit befolkningstal frem mod 2050, og i løbet af de sene 2060'ere vil det være den folkerigeste af de otte geografiske regioner, FN opererer med i rapporten.

De otte regioner er: Subsaharisk Afrika, Nord- og Vestafrika, Central- og Sydasien, Øst- og Sydøstasien, Europa og Nordamerika, Latinamerika og Caribien, Australien og New Zealand, Oceanien.

FN forventer 3,4 milliarder mennesker i Subsaharisk Afrika ved århundredets udgang.

Men det er bare et tegn på, at de lande nu "indhenter" den udvikling, som eksempelvis den vestlige verden gik igennem i det 20. århundrede.

- De her lande var bagefter i begyndelsen af den demografiske transition, men de har oplevet en langsommere opbremsning i fødsler, end det var forventet for et par årtier siden, så de har gavnet af reduktionen i dødelighed.

- Dødeligheden i landene er faldet meget, men antallet af fødsler er ikke fulgt med i samme tempo, så de har oplevet en længere periode af befolkningstilvækst, siger Ilya Kashnitsky.

Omvendt forudser FN et fald i befolkningstallet på én procent eller mere mellem 2022 og 2050 i 61 lande.

Ifølge FN er de lande, der vil opleve det største relative fald i befolkningstal er Bulgarien, Letland, Litauen, Serbien og Ukraine.