FN frygter sultkatastrofe blandt 80.000 børn i Myanmar

Konflikten mellem landets buddhister og det muslimske rohingya-mindretal skaber livstruende forhold, viser rapport.

FN-rapporten bygger på interviews i 45 landsbyer i Rhakine-staten. På billedet ses en familie i deres hjem i Buthidaung-distriktet. De tilhører det muslimske mindretal, rohingyaerne, der ofte bliver set som en af de mest forfulgte minoritetsgrupper i verden. (Foto: Hla Hla Htay © Scanpix)

Forholdene for det muslimske mindretal rohingyaerne i grænsestaten Rakhine i Myanmar er efterhånden så kritiske, at FN advarer om, at flere tusinde børn kan blive ramt af sult.

En ny rapport fra FN's Fødevareprogram viser, at 80.500 børn under fem år frygtes at være underernæret inden for de næste 12 måneder.

Rapporten bygger på interviews i 45 landsbyer i distrikterne Buthidaung og Maungdaw i grænsestaten Rakhine.

Det er to af de distrikter, der er hårdest ramt af konflikten mellem muslimer og buddhister i Myanmar.

Konflikten blussede op igen i oktober, da militante muslimer myrdede flere myanmarske grænsevagter fra hæren.

Krisen har drevet mindst 75.000 rohingyaer på flugt til nabolandet Bangladesh, og der er omkring 120.000 internt fordrevne i landet, ifølge UNHCR.

Rapporten viser, at en tredjedel af hjemmene, som indgår i analysen, oplever "ekstrem fødevaremangel", og ingen børn under to år er blevet vurderet til at få opfyldt deres kostbehov.

Derudover konkluderer rapporten, at 225.000 mennesker har brug for humanitær hjælp.

- Undersøgelsen har bekræftet en forværring af fødevaresituationen i det i forvejen meget sårbare område som følge af sikkerhedsbristerne og den efterfølgende vold i slutningen af 2016, står der i rapporten.

Frygten for mangel på fødevarer skyldes blandet andet, ifølge rapporten, at fødevarepriserne i området er meget volatile, og leveringen af tørret fisk, der er hovedkilde til proteiner til befolkningen, er knappe.

- Under disse omstændigheder og med den kommende regntid, der kan forværre en allerede skrøbelig situation, bliver adgangen til at få tilstrækkelig mad på lang sigt undergravet for den mest sårbare befolkning, og de vil afhænge af den humanitære bistand i den nærmeste fremtid, står der.

Ingen udsigt til hjælp

USA's FN ambassadør, Nikki Haley, har advaret mod, at verden ender med at overse krisen.

Michael Gravers, der er lektor emeritus i antropolog ved Aarhus Universitet og har forsket i Myanmars samfund og etnicitet, mener, at det er vanskeligt for det internationale samfund at stille særlig meget op.

Siden oktober har militæret nægtet journalister samt fotografer adgang til store dele af Rakhine-delstaten. Det samme gælder stort set alle hjælpeorganisationer.

For en måned siden afviste regeringen i Myanmar eksempelvis at udstede visum til en FN-delegation, der skulle til Rakhine-området og arbejde.

Og der er ikke udsigt til, at FN kan få tilladelse til at komme ind i staten og hjælpe de mange mennesker, fortæller Michael Gravers.

- Jeg frygter, at det her vil trække ud i uendelig lang tid. Det er en gammel konflikt, der sidder meget dybt i lokalområdet.

- Så jeg tror, det bliver meget svært at løse den, især når den nuværende regering ikke vil tillade FN at komme ind i området med forsyninger, siger han og forklarer, at hvis det endelig sker, vil det langt fra foregå uden protester.

Da FN's udsendte til at kontrollere menneskerettigheder i Myanmar, Yanghee Lee, ankom til Rakhine i sidste uge for at indsamle informationer, demonstrede grupper af munke mod besøget.

Muslimsk støtte giver problemer

Der er en række årsager til, at regeringen har et anspændt forhold til FN, og en af dem er en problematisk indenrigspolitisk situation i landet.

Ifølge Michael Gravers kæmper landets statsrådgiver, Aung San Suu Kyi, mod en stærk bevægelse af nationalistiske munke, der er fortalere for at stoppe det, de kalder en illegal indvandring fra Bangladesh, og de er klar til at sende muslimer ud af landet.

- Munkene har stor indflydelse i Myanmar og bliver støttet af militæret. Militæret sidder i virkeligheden på magten og bestemmer, hvad der foregår i Rakhine-staten og vil helt sikkert ikke vil have nogen ind og kigge dem efter i sømmene, forklarer han og uddyber:

- Og hvis befolkningen samtidig er imod muslimer, og hun (Aung San Suu Kyi red.) tillader FN at komme ind med forsyninger, så vil det blive set, som om hun støtter muslimerne, og så kan hun få indenrigspolitiske problemer, forklarer han.

Det er ikke mærkeligt, at militæret helst vil undgå, at FN kommer ind i området.

Tilbage i februar udgav FN en rapport, som indikerer, at Myanmars sikkerhedstyrker begår massedrab og voldtægter mod rohingyaerne, der ofte bliver set som en af de mest forfulgte minoritetsgrupper i verden.

Drab på muslimsk partimedlem

Ifølge Michael Gravers er det på nogle punkter forståeligt, at Aung San Suu Kyi er påpasselig med at lukke FN ind og vise støtte til den muslimske del af befolkningen.

Tilbage i februar blev et muslimsk medlem af hendes parti og en kendt sagfører skudt og dræbt foran lufthavnsbygningen i landets hovedstad Yangoon, mens han stod med sit barnebarn på armen.

- Han blev ramt i hovedet af en lejemorder, der var tidligere officer. Der var ingen tvivl om, at han blev myrdet, fordi han var muslim. De anti-muslimske munke forklarede mig, at han blev myrdet, fordi han forsøgte at skaffe muslimsk indflydelse i parlamentet og regeringen og ville afskaffe nogle love, som munkene havde fået indført, forklarer Michael Gravers.

En af lovene handler om, at ægteskaber mellem folk med forskellige religion skal godkendes af myndighederne for at standse muslimer fra at gifte sig med buddhister.

Ifølge Michael Gravers er det et billede på, hvor anspændt situationen er i landet.

- Det skræmte hende (Aung San Suu Kyi red.) i den grad, fordi det kom meget tæt på. Hun var tydeligt rystet, men forholdt sig meget tavs omkring mordet. Hændelsen viser, at der er mange, der er meget aggressive imod gruppen af muslimer i landet. Jeg tror ikke, at hun tør agere af frygt for demonstrationer og konfrontationer, siger han.

Facebook
Twitter