FN i dag: Verden skal have nye og mere ambitiøse udviklingsmål

FN's 2015-mål blev langt fra opfyldt. Nu skal verden have endnu mere ambitiøse mål.

(Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

De nye globale udviklingsmål, som de 193 lande i FN´s Generalforsamling går i gang med at vedtage i dag, bygger videre på de såkaldte "årtusindemål", som trådte i kraft for snart 15 år siden. De udløber ved årsskiftet.

De "gamle" udviklingsmål bestod af otte hovedmål, og blandt eksperter er der bred enighed om, at i hvert fald det overordnede mål om at halvere fattigdommen i verden stort set er lykkedes.

Flere end 700 millioner mennesker er kommet ud af ekstrem fattigdom siden år 2000. Det vil sige, at alle de mennesker ikke længere må nøjes med at leve for lidt over otte kroner om dagen.

Mange færre fattige i Kina

Den gode nyhed skyldes dog især den voldsomme økonomiske vækst i Kina og delvist også i Indien, som har hævet levestandarden for mange millioner mennesker.

Når det gælder nogle af de andre hovedmål - at nedbringe antallet af mennesker, der sulter, at forbedre adgang til sundhed og uddannelse og at hjælpe mødre og børn - halter verden dog stadig langt bagefter målene fra år 2000.

Næsten en milliard mennesker - hver syvende i verden - sulter - det er flere end nogensinde før.

Og hundredetusinder af kvinder dør hvert år under fødslen. Så der er stadig langt til målet om at nedbringe antallet af den slags dødsfald med tre fjerdedele.

Småbørn dør stadig

Det samme mønster tegner sig for antallet af børn, der dør, før de fylder fem år. Ganske vist er antallet af småbørn, der dør, faldet med 50 procent siden 1990 - til lige under seks millioner om året. Men det er stadig langt fra målet.

Ifølge en rapport fra WHO og UNICEF dør 16.000 børn under fem år stadig hver dag. Mange af børnene dør af sygdomme, som sagtens kunne forhindres. Det er sygdomme som lungebetændelse, diarré og malaria.

Og næsten halvdelen af alle dødsfald blandt småbørn skyldes, at de er underernærede, fastslår rapporten.

Udviklingshjælpen beskåret

En hovedårsag til, at kun ét af årtusindemålene er blevet indfriet, er at de rigeste lande i verden har skåret ned på udviklingshjælpen.

For selv om udviklingshjælpen samlet set er steget, lever verdens rigeste lande langtfra op til løftet om at give 0,7 procent af deres bruttonationalindkomst til de fattigste lande.

I øjeblikket er det kun Danmark, Norge, Sverige, Luxembourg og senest også Storbritannien, der lever op til det mål.

Faktisk vedtog verdens otte rigeste lande - de såkaldte G8-lande - at fordoble hjælpen til Afrika i år 2010 allerede under deres møde i Gleneagles i Skotland for ti år siden. Det løfte er aldrig blevet indfriet.

Ambitiøse mål

Nu skal der så vedtages et sæt nye udviklingsmål for de kommende 15 år. Og de er langt mere ambitiøse end hidtil.

De nye bæredygtige udviklingsmål - Sustainable Developments Goals - frem mod år 2030 består af 17 hovedmål og hele 169 delmål.

Ifølge Mogens Lykketoft, der i juni blev valgt som formand for FN´s Generalforsamling, er det første gang, verden forpligter sig til at se en uafvendelig sammenhæng mellem at bekæmpe fattigdom og imødegå klima- og miljøproblemer.

De nye udviklingsmål stræber efter at udrydde sult og fattigdom, nedbringe ulighed i både de enkelte lande og landene imellem, at sikre ligestilling, forbedre kvaliteten af vand og energiforsyning og tage omgående tiltag for at bekæmpe klimaforandringer.

Holdningsændring

Skal det lykkes, bliver den allervigtigste opgave - ifølge Mogens Lykketoft - at holde verdens regeringer fast på de nye mål. Og så skal der ske en holdningsændring, så alle lande ændrer deres adfærd, mener han.

Til december vil man kunne få et første fingerpeg om, hvorvidt landene er indstillet på at omsætte de fine ord til handling.

Det sker under klimatopmødet i Paris, hvor landene skal opstille nye konkrete klimamålsætninger.

I modsætning til årtusindemålene er de nye bæredygtige udviklingsmål ikke kun rettet mod udviklingslandene, men skal gælde for alle lande.

For brede udviklingsmål

Kritikere af de nye udviklingsmål mener dog, at de er alt for brede, og at der mangler kontrolmekanismer til at sikre, at de ambitiøse mål bliver indfriet.

Derfor efterlyser blandt andre den ansete udviklingsøkonom, professor Jeffrey Sachs, at der hurtigst muligt oprettes et data-system, som både de politiske beslutningstagere og civilsamfundet kan trække på for løbende at indsamle aktuelle oplysninger om, hvordan det går med at få gennemført de nye globale udviklingsmål.

Men den måske allervigtigste forhindring, der skal overvindes, er hvordan de store ambitioner skal opfyldes.

Astronomisk beløb

Hvis alle 2030-målene skal indfries, anslås det at ville koste mellem 3.300 og 4.500 milliarder dollar om året - altså over 30.000 milliarder kroner.

Et astronomisk beløb, som stort set svarer til USA's statsbudget for 2016.

Gang det beløb med 15 - det er prisen for, hvad det vil koste at gøre verden til et bedre sted at leve i for alle i år 2030.