FN ønsker mere handel med fattige

Målet om at halvere antallet af fattige inden år 2015, er langt fra at være indfriet. Men det kan nås, hvis erhvervslivet er i højere grad er villig til at handle med den tredje verden. Det konkluderer en ny FN-rapport.

Ud af verdens 6,4 milliarder indbyggere lever omkring 2,6 milliarder for mindre end 10 kroner om dagen. Det svarer til 40 procent af verdens befolkning. (Foto: TANG CHHIN SOTHY © Scanpix)

2,6 milliarder mennesker lever for under 10 kroner om dagen, og de såkaldte Millennium-mål om at halvere antallet af fattige inden år 2015, er langt fra at være indfriet.

Det konkluderer en ny rapport fra FN's udviklingsorganisation UNDP.Men målene kan indfries, hvis den rige del af verden er villige til at handle med den fattige befolkning.- Vores analyse viser, at det er muligt for virksomheder og mennesker i udviklingslande at gå hånd i hånd, siger Christian Thommessen, direktør for UNDP's privatsektor-division, da rapporten blev præsenteret i København.Handel der hjælper de fattigeUNDP's rapport tager udgangspunkt i 50 virksomheder, der har formået både at skabe et overskud samt skabe økonomisk fremgang for landenes indbyggere.Thommessen fremhævede på pressemødet en virksomhed, der arbejder inden for mobiltelefonmarkedet. Det var lykkedes virksomheden at starte en profitable forretning i Fillippinerne, der samtidig betød, at 800.000 filippinere var blevet selvstændige mikroentreprenører, der tjente penge på at sælge taletidskort.Rapporten antyder, at erhvervslivet kan vise sig at være den stærkeste ressource for at nå Millennium-målene. Men virksomhederne kan ikke løse problemerne alene.- Det er ikke den private sektor, der har ansvaret, og den kan ikke alene. Men den har en utrolig kraft, sagde han.OK at tjene på bistandHan advarede imod en modvilje i befolkningen, der finder det forkert at bruge udviklingsmidler på, at virksomheder tjener penge.- Der er en uvilje imod, at virksomheder får udviklingsbistand af regeringen, som de bruger på at tage til Afrika og tjene penge. Men den skal stoppes. For udviklingslandene vil hellere udvikles gennem virksomheder end gennem velgørenhed, sagde Thommessen.Den danske regering er opmærksom på det store potentiale, som den private sektor besidder.- Ulla Tørnæs vil til efteråret komme med et initiativ, der bygger på tankerne i rapporten. Vi vil undersøge, hvordan Vi kan støtte, når en dansk virksomhed kommer og spørger om hjælp, sagde udenrigsråd Ib Petersen, som er chef for Udenrigsministeriets Sydgruppe, på pressemødet.Ingen danske virksomheder er blandt de 50 virksomheder, som rapporten bygger sin konklusion på. Men der ér eksempler på danske virksomheder, der arbejder med inkluderende markedsprodukter.Blandt dem er Vestergaard Frandsen og deres Lifestraw, som er et vandrensningsfilter udformet som et sugerør, der nemt og billigt skaber rent drikkevand. Fan Milk og deres salg af billige mejeriprodukter med højt næringsindhold i Ghana er et andet eksempel.

Facebook
Twitter