FN-råd skal beskytte menneskerettighederne - men krænkerne sidder med ved bordet

Danmark er et af de lande, som i dag håber på at blive nyt medlem af FN's Menneskerettighedsråd.

De delegerede i FN's Menneskerettighedsråd lytter til en tale fra deres nye menneskerettighedskommissær, Michelle Bachelet, den 10. september. (Foto: Denis Balibouse © Scanpix)

I dag forventes det, at Danmark bliver stemt ind som nyt medlem af FN’s Menneskerettighedsråd.

I så fald vil vi komme til at sidde med ved bordet, når det 47 lande store råd forholder sig til menneskerettigheder verden over.

Men kritikken af rådet ulmer.

I juni måned trak USA trak sig ud af FN’s Menneskerettighedsråd. Det skete blandt andet med den forklaring, at rådet er ”kronisk fordomsfuldt” over for Israel, en af USA’s tætteste allierede. USA’s FN-ambassadør, Nikki Haley, kaldte på daværende tidspunkt rådet for ”hyklerisk og egennyttigt”.

Rådet har i sin levetid indført adskillige resolutioner mod Israel på grund af landets håndtering af konflikten med det palæstinensiske selvstyre.

Men rådet har været langt mere tilbageholdende med at kritisere de medlemmer, som selv har gjort sig skyldige i at krænke menneskerettighederne.

- Menneskerettighedskrænkere bliver ved med at sidde og blive valgt til rådet, sagde hun dengang.

De frie og de ikke-frie

Og det er ganske rigtig en broget flok, der indtager de 47 pladser i FN's Menneskerettighedsråd.

Ifølge den amerikanske menneskerettighedsorganisation Freedom House, der vurderer graden af demokratisk frihed rundt omkring i verden, er det kun knap halvdelen af medlemslandene i rådet, der er ”frie”.

Hele 14 af medlemslandene vurderes som værende ”ikke frie” og 12 som kun ”delvist fri”.

Henrettelser, censur og fængslinger

Blandt de såkaldt ikke-frie nationer finder man Kina og Saudi-Arabien.

Kina er blandt andet blevet kritiseret af Human Rights Watch for sine fortsatte krænkelser af menneskerettighederne gennem blandt andet kraftig censur af kinesernes online-kommunikation, overvågning af landets muslimske befolkning og fængslinger af systemkritikere.

Også i Saudi-Arabien har ytrings- og religionsfriheden svære kår, og der bliver slået hårdt ned på de menneskerettighedsforkæmpere og aktivister, der modsætter sig landets kongedømme.

Landet står ikke i vejen for offentlige henrettelser af dem, der bryder loven, og kvinder er sat under skarp, social kontrol. De kan blandt andet ikke forlade landet uden tilladelse fra deres mandlige værge. Først for nyligt har saudiske kvinder fået tilladelse til at køre bil.

Kina og Saudi-Arabien er langt fra de eneste af medlemslandene, der har fået kritik for at bryde menneskerettighederne.

I en rapport fra OHCHR (Sekretariatet for FN's højkommissær for menneskerettigheder) fra 2017 blev syv medlemslande udover Kina og Saudi-Arabien udpeget som skyldige i menneskerettighedskrænkelser. De syv talte blandt andet Burundi, Venezuela, Egypten og Rwanda.

To veje at gå

Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), forstår godt kritikken af rådets medlemmer. Men der er to veje, man kan gå, siger han.

- Den ene er den, amerikanerne har valgt, som er at trække sig fra rådet og sige, at man ikke gider at have med det at gøre. Ellers kan man tage kampen internt og prøve at få reformeret rådet, siger han.

- Det er den sidste vej, Danmark vælger. Den tror vi, der er meget mere perspektiv i, for ellers risikerer vi, at diskussionen om menneskerettighederne rent defineres af dem, der er modstandere, siger han til DR Nyheder.

Danmark vil med sin stemme i rådet kæmpe for blandt andet kvinders rettigheder, for LGBTI-rettigheder og for kampen for religions- og trosfrihed, fortæller Anders Samuelsen.

Facebook
Twitter